Emil Johansen, der blev født 1894 i Kaslund, virkede i mange år som maler i Kerte- og Gelsted-området. 

Han blev udlært håndværksmaler og boede det meste af livet som eneboer i et lille hus i Faurskov i Kerte Sogn, ganske tæt på sognegrænsen til Lunghøj/Gelsted. I flere årtier fra 1925 samlede han store mængder af værdifuldt kildemateriale, og det foregik både i fritiden, og når kan var ude på arbejdsopgaver. 

– Notaterne, som der findes mange af på Aarup lokalhistoriske Arkiv, er af og til skrevet på afrevne tapetstumper og/eller tilfældige stykker papir i øvrigt. Hvis en kunde havde væsentligt at berette, skulle muligheden for at sikre historien ikke glippe, fortæller lokalhistoriker Hans Walmar.

– Hans oplysninger er dog nyttige, og han er gået seriøst til værks med notaterne. Han har været meget velinformeret både om Kerte-historien og om historiske forhold i øvrigt, så hans fortællinger passer fint med, hvad andre formidlere har berettet, konstaterer lokalhistoriker Hans Walmar.

Noget har han selv skrevet, mens andet er artikler fra andre, fx stationsforstander i Ejby, J. Rasmussens, ønske om at få en mindesten i Faurskov. En avisartikel i dagbladet Aarup Avis fra 1887 fortæller om Mølleknappes ejerforhold, men ikke om stedets status som folkeligt mødested og udflugtsmål og traktørsted.  

Som det ofte sker med historiske forhold, at ny information giver anledning til nye spørgsmål. Og sådan er det også med Emil Johansens 

Således har han samlet en del oplysninger om kirkelige forhold, og han refererer bl.a. pastor Vinters indberetning til staten i 1743. Præsten nævner fx et stort kildevæld ved ”Hinkelsbjerg” på ”Kerte Mark”. ¨

Nye spørgsmål

– Men er der Kerte-folk eller andre læsere, der kan oplyse, hvor ”Hinkelsbjerg” og ”Kerte Mark” præcist ligger, spørger Hans Walmar

I 1748 og i 1769 var der som andre steder kvægpest i Kerte, der kom stor fattigdom, og børnene manglede mælk. Efter 1786 holdt bønderne i Kerte sogn fælles hyrde til kvæget. Han havde i øvrigt en hytte til overnatning, moderne forhold(?)

– Er der Kerte-folk, der har notater om kvægpesten og/eller ved, hvor denne udmark/overdrevsmark kan have været, spørger Hans Walmar

Mellem 1800 og 1900 skulle der stadig have været talt om to hellige kilder i Kerte sogn. 

– Kan nogen oplyse, hvor de kan have ligget og evt. navne?

I ældre tid havde skoleeleverne ”pløjefrihed” i 18 dage efter 15. april, og de havde også fri til høst mellem den 23. august og den 21. september. Det tyder på, at høstkalenderen har rykket sig siden dengang. 

– Er der læsere, der kan oplyse, hvor langt op mod nutiden den ordning kan have eksisteret?

Mange lokaliteter kan i ældre tid have haft andre navne. Fx nævner maler Johansen ”Brune Å”, der skulle komme fra en mose på Nikolajsens mark. 

– Er der læsere, der kender til denne å?

I Faurskov blev der i 1861 fundet guld i ”P. Jacobsen-bakken”.

 – Hvor ligger den?

Ved Kerte Kirke skulle der have været ”et degnebol”. 

– Mon det eksisterer endnu, og evt. hvor?

Pastor Haugaard, der virkede i Kerte fra 1913 til 1948, talte med Emil Johansen om ”et kapel på Kirkebakken i Ørsbjerg Skov”. Det skulle have haft en gangsti ned mod Brende Å. 

– Kender nogen til det sted og dets beliggenhed? Kan der være spor af det endnu? 

Den historiske granskning af og i forlængelse af det af Emil Johansen indsamlede kildemateriale fortsætter således.   

Hans Walmar vil ikke udelukke, at indsatsen munder ud i nye artikler og rapporter. 

Hvis du har svaret på et eller flere af ovennævnte spørgsmål, så skriv/ring gerne til  hanswalmar@gmail.com el. telefon 61776443.

Få historien nedskrevet

Du kan også få nedskrevet gode lokalhistoriske beretninger, der må lagres på arkivet efter statens regler ved henvendelse til undertegnede. 

Lige nu er der ferielukket for besøgende på Aarup lokalhistoriske Arkiv, som dog igen holder åbent for besøgende på torsdage, første gang fra den 13. august. 

…….hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, 

dem vil vi fra livet med glædesblus holde….

Ja, og det var lige før, at glædesblusset også blev en udfordring for deltagerne i sankthansfesten på Toften i Kerte. 

Strålevarmen fra bålet var nemlig så intens, at det var nødvendigt at flytte bordene så langt væk fra bålet som overhovedet muligt. 

Når varmen oplevedes som et infermo, skyldes det vel, at det var en utrolig varm aften, og at bålet var dobbelt så stor som normalt – sankthansfesten i 2025 blev aflyst – og videre var træet knastørt, så der gik kun få minutter for ilden til at tage fat. 

Sankthansfesten i Kerte var i øvrigt tro mod traditionen.  

Den begyndte med en sankthansgudstjeneste i Kerte Kirke, hvor vi helt som vi plejer sang ”Sankt Hans i sognets kirke” på melodien ”Nu blomstertiden kommer”. 

Derefter gik vi i fakkeloptog gennem Kerte By, for at slutte på toften, hvor der vankede grillpølser (og de var gode), øl, vand, kaffe og kage og selvfølgelig gjaldede Midsommervisen gennem aftenluften. 

Assens Kommune har nølet, når det gælder indførelse af sprøjtefri zoner omkring vandværkerne.

Det mener formanden for Kerte Vandværk, Kai Egede Jensen.

Tilbage i 2021 fik bestyrelsen for vandværket en henvendelse fra Assens Kommune, som bad den om at forsøge at lave lokale aftaler om sprøjteforbud i de såkalte BNBO-områder (boringsnære beskyttelsesområder red.)

Efter et par års forsøg opgav vandværket og prøvede i stedet i 2023 at få kommunen til at tage over.

– Jeg kørte til borgmesteren, men han ville ikke hjælpe os, han ville ikke lave restriktioner for landmændene, før der kom en hastelovgivning. Han sagde: Tag det roligt, der er ingen, der sprøjter med noget, der er giftigt.

– Der følte jeg mig lidt til grin. Jeg havde kæmpet i tre sæsoner, fordi kommunen havde bedt mig om det, og så ville de ikke hjælpe mig, og bakke op om det, de selv havde sat i gang, siger Kai Egede Jensen og sender en tanke til de kommende trepartsforhandlinger om landbrugets CO2-udledning.

– Hvis man også vil lave frivillige aftaler der, er det op ad bakke, konstaterer han.

Vandværket har til dato ikke konstateret pesticidrester i drikkevandet, men er uheldet ude, og der for eksempel bliver spildt sprøjtemidler på jorden tæt ved boringen vil det formentlig kunne ske.

Loven kom sidste år

I 2024 gik vandværket så og ventede på en hastelovgivning, der skulle pålægge kommunerne at udsende påbud om sprøjteforbud i de indvindingsområder, hvor der ikke var indgået frivillige aftaler. Den kom i sommer og pålagde kommunerne at meddele sprøjteforbuddene inden årets udgang og med ikrafttræden inden udgangen af 2025.

Også her har Assens Kommune valgt at gå lige til stregen, konstaterer Kai Egde Jensen.

– 3. december fik vi endelig kommunens varsling af et påbud med ikrafttrædelse 1. oktober 2025 og frist for kommentering 17. september 2024. Vi sendte vores bemærkninger og ønskede ikraftrædelsesdatoen rykket frem til 1. marts, så vi kunne undgå endnu en sæson med sprøjtning, fortæller Kai Egede Jensen.

Kommunen efterkom vandværkets ønske, men allerede 7. januar henvendte den sig igen til vandværket.

– Vi blev kontaktet, da den nærmeste nabo ikke kunne acceptere ændringen og først ønskede at forbuddet skulle træde i kraft 1. juni, så han kunne efterleve sin markplan, og det var kommunen indstillet på at acceptere. Uanset hvad vi ville mene, husker han.

I alt er der 6,6 hektar i BNBO-området. To mindre ejendomme havde accepteret den tidligere frist, men på 4,9 hektar kan der altså fortsat sprøjtes i 2025.

– Vi bor i en god Venstre-kommune, der synes, det er synd for landbruget, men min holdning er altså, at vi skal beskytte vores grundvand, understreger Kai Egede Jensen.

En del af Brænde Ådal skal fredes, står det til Danmarks Naturfredningsforening, DN. 

– Vi er derfor ved at forberede rejsning af en fredningssag og ønsker både at fortælle om formålet med en fredning og høre andres meninger om hvordan vi bedst beskytter det smukke landskab og den værdifulde natur i ådalen, skriver formanden for DN Assens, Sven Rask i en pressemeddelelse.

Derfor inviterer DN Assens til en vandring i Brænde Ådal lørdag 23. november klokken 14-16. En tur, som begynder ved Kerte Kirke. 

Brænde Ådal er en af de smukkeste i Danmark, skriver DN i pressemeddelelsen Den 28 km lange å har sit udspring nær Tommerup Stationsby og løber gennem et meget varieret terræn med enge, rigkær, kildevæld og indtil 20 meter dybe ådale. På en strækning på 9 km har åen et fald på omtrent 40 meter. Brænde Å løber også tæt forbi Klakkebjerg, et af områdets flotteste udsigtspunkter.

Åen og vådområderne omkring den rummer et rigt insektliv. Her findes bl.a. en række arter af døgnfluer, vårfluer og slørvinger, som er knyttet til rene vandløb med gode fysiske forhold. Deres tilstedeværelse indbringer vandløbet topkarakter i Dansk Vandløbsfaunaindeks.  Her findes også odder og isfugl ligesom der er en rig flora.

– En sen efterårslørdag finder vi næppe mange sjældne arter. Men når bladene er faldet af træerne, kan vi bedre opleve det fantastiske landskab, siger Sven Rask.

 ”Sankt Hans i sognets kirke!

Her er det høje sted, 

Hvor vi en stund kan samles 

som kristen menighed. – 

Når længst er sommerdagen

og lyset solens glans,

lovsynger vi vor skaber,

I juni, ved Sankt Hans!”. 

Sådan lyder første vers af fem i salmen ”Sankt Hans i Sognets Kirke”, som synges på melodien til ”nu blomstertiden kommer”. 

Salmen indgår som et fast element i sankthans-fejringen i Kerte, der byder på gudstjeneste og fakkeloptog gennem byen samt bål og sammenkomst på bålpladsen. 

Hvem har skrevet salmen, ville en deltager i fakkeloptaget vide. Her måtte sognepræst Susanne Andersen blive deltageren svar skyldig. 

– Jeg ved det ikke, jeg fik blot at vide, da jeg begyndte som præst, at sangen var en del af vores sankthansfejring. 

Heller ikke menighedsrådsformand Lars Kristian Pedersen kendte svaret. 

– Det er ikke mig, det kan jeg sige. Men jeg ved det ikke, men vi har sunget den siden vi begyndte at fejre sankthans i Kerte – og det var vel 1987 eller 1988. 

På det seneste har det som bekendt regnet en del, så de bålansvarlige havde deres hyr med at få ild i bålet. 

– Det er betydeligt nemmere at få ild i din pibe, sagde Folkebladet til Lars Kristian.

– Ja, det er det, men det er for dyrt at skulle lægge tobak på bålet for at få det tændt, sagde Lars Kristian. 

Men det gik – og så begyndte bålet at flamme lysteligt. Men bål eller ej, så var det en lun aften med kolde øller, varme pølser og kaffe og mangt en god snak. 

Badeturen til Sønder Aaby Strand søndag eftermiddag 9. juli blev en rigtig dårlig oplevelse for Britta Jørgensen fra Kerte.

Inden hun hoppede i vandet, lagde hun sit armbånd og ro ringe i en canvastaske, som hun lod blive på stranden. Hun tænkte ikke på armbånd og ringe, da hun havde badet, så det var først om aftenen, at hun opdagede, at armbåndet og ringene var væk. Og det gør ondt hos Britta.

• Armbåndet har jeg arvet fra min mor, så det har stor affektionsværdi, siger Britta, som derfor har besluttet at udlove en dusør, hvis hun kan få de mistede smykker tilbage.

Britta kan kontaktes på tlf. 2363 6067.

Mens denne strandtur var en entydig dårlig oplevelse, har Britta et bedre minde om turen til Sønder Aaby Strand den 17. juni, hvor hendes barnebarn på 8 år var med.

• Han slog sig på en sten, da han sprang i vandet, men dengang fik vi hjælp fra to kvindelige badegæster. Den ene var sygeplejerske, og hun tog hjem efter bind og strips, og så fik hun ham forbundet. På den måde slap han for en tur til skadestuen. Så stor tak til de hjælpsomme kvinder, siger Britta.

Mange foreninger døjer med, fremgår det af medierne, at komme op i omdrejninger efter to år med corona, dvs. tilslutningen til mange aktiviteter er ikke som tidligere, og det kniber også med at finde frivillige hænder. 

Her kan Kerte Kirke og Kerte Gymnastikforening melde hus forbi, når det gjaldt torsdagens sankthansfest.

Med 42 gæster i kirken til den indledende gudstjeneste og vel nogenlunde ligeså mange, der blot var mødt frem til festpladsen, var det en tilslutning, som før coronaen, lød meldingen fra menighedsrådsformand med meget mere Lars Kristian Pedersen, sognepræst Susanne Andersen og andre, der har haft det som en kær tradition at fejre sankthans i Kerte. 

Tro mod traditionen gik kirkegængerne i fakkeloptog gennem byen, inden de nåede frem til Toften, hvor der var samlet sammen til et velvoksent bål, og hvor der i øvrigt vankede grillpølser (de var gode!),kolde øl og vand, kaffe, kage og mangen en god snak. 

Fredag 29. april 2022 samledes 11 diamantkonfirmander, dvs. 60 års jubilarer i Kerte konfirmandstue til morgenbord og i Kerte Kirke til gudstjeneste. Gudstjenesten begyndte kl. 11, for da var det på minuttet 60 år siden, de blev konfirmeret i Kerte Kirke af pastor Aarup søndag d. 29. april 1962 kl. 10, for det år var der ikke sommertid. 

Dagen fortsatte på Aarup Hotel med middag og mange gode snakker.

Adskillige beboere i Kerte, Ørsbjerg og Grønnemose har på bl.a. Facebook udtrykt ønske om at få tilbudt fjernvarme i forlængelse af tilbuddene til Aarup, Skydebjerg, Salbrovad med mere. 

Beboerne har ikke talt for døve øren. 

– Vi arbejder med at udvide det oprindelige område, så projektet også kommer til at omfatte industriområdet i Aarup samt Ørsbjerg og Kerte. Vi er i gang med projektforslag for begge disse områder. Projektforslagene skal sendes til kommunal behandling, da Assens Kommune som varmeplanlæggende myndighed skal godkende områderne til fjernvarmeforsyning, inden vi kan inddrage områderne. Såfremt kommunen godkender områderne til fjernvarme, vil vi igangsætte kampagner i begge områder for at opnå den nødvendige tilslutning. Vi har allerede oplevet stor interesse fra såvel Ørsbjerg og Kerte som virksomhederne i industriområdet i Aarup, skriver Assens Fjernvarme på sin hjemmeside.

Projektforslaget vil også inkludere enkeltstående adresser i umiddelbar til det oprindelige område. Endelig er Assens Fjernvarme i gang med at få klarlagt potentialet i Grønnemose. 

Det nystiftede lokalråd i Kerte ligger åbenbart ikke på den lade side, både når det gælder selve lokalrådet og forholdene i lokalområdet.  

– Som det allerførste har vi tænkt os at modsætte os den tænkte placering af solceller her i Kerte sogn. Vi ønsker en bedre dialog omkring udbredelsen af solceller i området omkring Kerte og Ørsbjerg, vi frygter at et anlæg vil føre til flere, og vi mener, at de wildwest-metoder selskabet bag opførelsen bruger over for naboer samt den mundkurv, naboer bliver pålagt ved underskrivelse af godtgørelseskontrakten, er uacceptabel, siger Kristina Majoy Stæhr Pedersen, der for måneder tilbage tog initiativ til oprettelsen af et Lokalråd i Kerte. 

Den stiftende generalforsamling foregik mandag 7. februar. 

Der var pænt fremmøde på dagen, hvor Kristina Majoy Stæhr Pedersen fremlagde sit oplæg til vedtægter for lokalrådet. De blev grundigt gennemgået og man vedtog at det nye lokalråd skulle tage alle de gode input med, så man på næste generalforsamling kan fremlægge de færdige vedtægter.

Herefter gik man over til at sammensætte det nye lokalråd. Det lykkedes helt uden valg at finde 5 medlemmer, 2 suppleanter og en revisor samt suppleant. 

 Bestyrelsen holdt konstituerende møde 23. februar, som resulterede følgende sammensætning. 

Formand Kristina Majoy Stæhr Pedersen, næstformand Benedicte Fabricius, Kasserer  Mads Sand Andersen, referent Sabrina Ahrnkiel og menigt bestyrelsesmedlem Lars Kristian Pedersen. 

Videre er Lars Kristian Pedersen med i bestyrelsen. Trine Stentebjerg Kærsbøl og Ingrid Andersen er suppleanter. 

Revisor blev Pia Mai Hingeberg og revisorsuppleant Jørgen Hviid. 

Sabrina Ahrnkiel oplyser at der allerede nu arbejdes med planer om en hjemmeside, hvor man vil kunne læse om hvad der sker i Lokalrådet. Mads Sand Andersen fortæller videre at der den 23. marts er aftalt et møde med Steen Søgaard der er udviklingskonsulent i Assens kommune.