Når Brian Vedel skal rådgive folk om, hvordan man skal kurere eller undgå stress, har han selv en række erfaringer med i bagagen. Og nu har han etableret sin egen virksomhed som stress-terapeut med brug af online-samtaler som det væsentlige virkemiddel.

Stress er en folkesygdom i Danmark. Brian Vedel henviser til en landsdækkende opgørelse fra 2024, der viser, at man i tabt arbejdsfortjeneste lå på cirka 17 milliarder kroner plus naturligvis de menneskelige lidelser og omkostninger i øvrigt hos både de stressramte og deres familier. Og i den nationale sundhedsprofil fra år 2025 påvises det, at 29,5 procent af alle danskere har en høj score på stress-skalaen, og at dette for unge kvinder gælder hele 52 procent.

Selv gik Brian Vedel ned med stress og depression i 2020 og kom i terapi, og det var ikke første gang. 

Allerede i 2000 fik Brian Vedel, hvad han selv kalder en fuldstændig nedsmeltning. Der var tale om et panikanfald, udløst af stress.

I august 2021 gik han i gang med et kursus i mindfulness, og tre år senere begyndte han på et intensivt terapeutmodul, som han afsluttede i november 2025. Undervejs han havde 10 øvelsesklienter.

Brian Vedel er 57 år og bor med sin kone på en 8000 kvadratmeter stor ejendom lidt syd for Kerte. Her er masser af forskellige dyr og natur, som han har megen glæde af.

Tidligere har han arbejdet i 19 år på OUH som serviceassistent, en blanding af portør og rengøringsassistent. I dag arbejder han sideløbende med sin virksomhed med rengøring for Assens Kommune.

Når Brian Vedel har klienter, vil samtalerne som nævnt foregå online. Det er der en særlig grund til.

– Coronatiden var forfærdelig, men vi fandt ud af, at man godt kan mødes online, og jeg tror, at det for de fleste, som er ramt af stress, vil være en voldsom overvindelse af skulle fysisk hen til en terapeut. Her kan vi virkelig få gavn af den moderne teknologi, nævner Brian Vedel.

Husk den vigtige pause

Stress kan udløses af mange ting. Nogle faktorer kan være overdreven brug af sociale medier, andre præstationskrav på arbejdet, eller jagten på statussymboler som for eksempel hus, store biler, diverse elektroniske apparater og dyre ferier.

Nogle har meget svært ved at sige nej og vil gerne være ”fikseren”, altså den person, som gerne hjælper andre med opgaver og lignende.

Det er vigtigt, at man husker at koble af, påpeger han.

– Når man er på arbejde, skal man sørge for at holde pauser, og jeg mener rigtige pauser. Det er ikke nok at sidde sammen med kollegerne og drikke kaffe. Nej, man skal sørge for at holde fem-ti minutter for sig selv. Mikropauser er stærkt undervurderede, fastslår Brian Vedel.

– Og så er det også nødvendigt, at man får nok søvn. Min egen historie handlede blandt andet om, at jeg mente, at fem timers søvn pr. døgn var nok. Men ofte kunne jeg ikke falde i søvn lige, når jeg havde lagt mig, så reelt blev det kun til tre- fire timers søvn, fortsætter han.

Brian Vedel tilbyder den første samtale med sine klienter gratis. Fortsætter man, er der et forløb på 10 samtaler for 8000 kroner.

– Jeg har arbejdet meget med at finde den rette pris. Hvis det er for billigt, virker det useriøst på folk, og tager jeg for høj en pris, så får jeg ikke klienter. Så det er det niveau, jeg har fundet frem til som passende, nævner Brian Vedel.

Man må ikke regne med, at alt er perfekt efter et forløb.

– Men i hvert fald skal man have opnået en forståelse for, hvad det er, som man skal arbejde videre med, siger han.

Undersøgelser viser, at cirka 10 procent af alle voksne lider af en eller anden form for personlighedsforstyrrelse, og for mange kommer erkendelsen og oplevelsen først, når deres barn er udredt.

Brian Vedel kalder sig også for ”Den skaldede stressterapeut”, fordi han – da har var allermest stresset omkring de 30 år – begyndte at tabe sit hår.

På hans hjemmeside stressterapi.dk kan man læse meget mere, herunder om de certifikationer, som han har.

Når fodboldafdelingen hos Kerte Gymnastikforening lørdag den 29. august kan fejre 50-års jubilæum, kommer det til at foregå på det, som veteranafdelingen selv betegner som Danmarks bedste fodboldbane.

Indbydende ser den da også ud, selv om det tørre vejr i Danmark har været hård ved netop fodboldanlæg landet over. I Kerte kan spillerne boltre sig på en kortklippet og velplejet grønsvær, og humøret er da også højt, da Folkebladet møder fire nøglepersoner i fodboldafdelingen – veteranerne Kurt Hansen, Lars Kristian Pedersen, Steen Hansen og Niels Horsemose.

De har alle haft forskellige funktioner undervejs i det halve århundrede, der nu er gået. Kurt Hansen har været formand for fodboldafdelingen i 23 år, Niels Horsemose har også haft tjansen, mens Steen Hansen har været både spiller og holdleder. Lars Kristian Pedersen har været formand for hele Kerte Gymnastikforening i 35 år.

Men så sagde jeg også stop, Jeg ville ikke risikere at skulle stå med et 40-års jubilæum som hovedformand, fortæller han.

Der havde tidligere været spillet både fodbold og udendørs håndbold i området med storhedstid i henholdsvis 1950erne og 1960erne, og man havde haft Kerte Boldklub omkring 1962-63, men der var ingen penge at gøre godt med, så det stoppede, fortæller Niels Horsemose.

Interessen var stor

Fodboldspillere i området fandt andre græsgange. Selv spillede han i Aarup indtil 1974.

Lige pludselig var der så en masse unge her i Kerte, som samledes på sportspladsen hver aften for at spille fodbold, og så fandt vi ud af, at vi lige så godt kunne organisere os, også for at kunne komme ud at spille mod andre klubber, husker Kurt Hansen.

Det var ikke nødvendigt med en stor stiftende generalforsamling dengang i 1976. Man besluttede at oprette en fodboldafdeling, og den blev naturligt lagt ind under Kerte Gymnastikforening.

Der var spillere nok til et seniorhold hos herrerne allerede det første år, og man indledte i serie 4. Det gik ganske godt med en fjerdeplads, da turneringen var slut.

Siden gik det både op og ned med tilslutningen. I første halvdel af 1980erne havde fodboldafdelingen fat i begge køn og kunne stille seniorhold for damerne, lilleput-, drenge- og pigehold og seniorhold hos herrerne, og i slutningen af samme årti var der to herrehold. Så i løbet af en uge kom der rigtigt mange for at spille fodbold i Kerte.

Senere vendte det hele, og i dag har Kerte Gymnastikforenings fodboldafdeling ingen tilmeldte turneringshold. Men fodbold bliver der stadig spillet i landsbyen. Hver onsdag aften kl. 19 møder interesserede op til hyggebold.

Her kommer piger, damer, drenge og herrer. Vi ser spillere fra 14-16-års alderen og op til 70 år, og vi har fine forhold. Assens Kommune har været så velvillig at stille lokaler på den gamle skole til rådighed for os, fortæller Kurt Hansen.

Minder er der naturligvis masser af. For eksempel kan Steen Hansen berette om Jens Kærsbøl, både spiller og træner i foreningen.

Han var en traditionel ”6”-er på banen, og jeg generer ham ikke ved at sige, at han var kendt for en hård spillestil. Når han så fik et gult kort, stillede han sig gerne op foran dommeren og sagde, at det kunne da ikke passe, og at det var hans første advarsel i de 30 år, han havde spillet fodbold. Men det var naturligvis løgn, fortæller Steen Hansen

Jubilæet bliver markeret med åbent hus på fodboldbanen i Kerte lørdag den 29. august kl. 13-17, hvor der vil være et par telte, besøg af en pølsemand, drikkelse og en fodboldkamp mellem Kerte og Frøbjerg for herreseniorer. Muligvis bliver der flere fodboldindslag, og så håber de fire fra veteranafdelingen selvsagt på godt vejr og man

Emil Johansen, der blev født 1894 i Kaslund, virkede i mange år som maler i Kerte- og Gelsted-området. 

Han blev udlært håndværksmaler og boede det meste af livet som eneboer i et lille hus i Faurskov i Kerte Sogn, ganske tæt på sognegrænsen til Lunghøj/Gelsted. I flere årtier fra 1925 samlede han store mængder af værdifuldt kildemateriale, og det foregik både i fritiden, og når kan var ude på arbejdsopgaver. 

– Notaterne, som der findes mange af på Aarup lokalhistoriske Arkiv, er af og til skrevet på afrevne tapetstumper og/eller tilfældige stykker papir i øvrigt. Hvis en kunde havde væsentligt at berette, skulle muligheden for at sikre historien ikke glippe, fortæller lokalhistoriker Hans Walmar.

– Hans oplysninger er dog nyttige, og han er gået seriøst til værks med notaterne. Han har været meget velinformeret både om Kerte-historien og om historiske forhold i øvrigt, så hans fortællinger passer fint med, hvad andre formidlere har berettet, konstaterer lokalhistoriker Hans Walmar.

Noget har han selv skrevet, mens andet er artikler fra andre, fx stationsforstander i Ejby, J. Rasmussens, ønske om at få en mindesten i Faurskov. En avisartikel i dagbladet Aarup Avis fra 1887 fortæller om Mølleknappes ejerforhold, men ikke om stedets status som folkeligt mødested og udflugtsmål og traktørsted.  

Som det ofte sker med historiske forhold, at ny information giver anledning til nye spørgsmål. Og sådan er det også med Emil Johansens 

Således har han samlet en del oplysninger om kirkelige forhold, og han refererer bl.a. pastor Vinters indberetning til staten i 1743. Præsten nævner fx et stort kildevæld ved ”Hinkelsbjerg” på ”Kerte Mark”. ¨

Nye spørgsmål

– Men er der Kerte-folk eller andre læsere, der kan oplyse, hvor ”Hinkelsbjerg” og ”Kerte Mark” præcist ligger, spørger Hans Walmar

I 1748 og i 1769 var der som andre steder kvægpest i Kerte, der kom stor fattigdom, og børnene manglede mælk. Efter 1786 holdt bønderne i Kerte sogn fælles hyrde til kvæget. Han havde i øvrigt en hytte til overnatning, moderne forhold(?)

– Er der Kerte-folk, der har notater om kvægpesten og/eller ved, hvor denne udmark/overdrevsmark kan have været, spørger Hans Walmar

Mellem 1800 og 1900 skulle der stadig have været talt om to hellige kilder i Kerte sogn. 

– Kan nogen oplyse, hvor de kan have ligget og evt. navne?

I ældre tid havde skoleeleverne ”pløjefrihed” i 18 dage efter 15. april, og de havde også fri til høst mellem den 23. august og den 21. september. Det tyder på, at høstkalenderen har rykket sig siden dengang. 

– Er der læsere, der kan oplyse, hvor langt op mod nutiden den ordning kan have eksisteret?

Mange lokaliteter kan i ældre tid have haft andre navne. Fx nævner maler Johansen ”Brune Å”, der skulle komme fra en mose på Nikolajsens mark. 

– Er der læsere, der kender til denne å?

I Faurskov blev der i 1861 fundet guld i ”P. Jacobsen-bakken”.

 – Hvor ligger den?

Ved Kerte Kirke skulle der have været ”et degnebol”. 

– Mon det eksisterer endnu, og evt. hvor?

Pastor Haugaard, der virkede i Kerte fra 1913 til 1948, talte med Emil Johansen om ”et kapel på Kirkebakken i Ørsbjerg Skov”. Det skulle have haft en gangsti ned mod Brende Å. 

– Kender nogen til det sted og dets beliggenhed? Kan der være spor af det endnu? 

Den historiske granskning af og i forlængelse af det af Emil Johansen indsamlede kildemateriale fortsætter således.   

Hans Walmar vil ikke udelukke, at indsatsen munder ud i nye artikler og rapporter. 

Hvis du har svaret på et eller flere af ovennævnte spørgsmål, så skriv/ring gerne til  hanswalmar@gmail.com el. telefon 61776443.

Få historien nedskrevet

Du kan også få nedskrevet gode lokalhistoriske beretninger, der må lagres på arkivet efter statens regler ved henvendelse til undertegnede. 

Lige nu er der ferielukket for besøgende på Aarup lokalhistoriske Arkiv, som dog igen holder åbent for besøgende på torsdage, første gang fra den 13. august. 

…….hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, 

dem vil vi fra livet med glædesblus holde….

Ja, og det var lige før, at glædesblusset også blev en udfordring for deltagerne i sankthansfesten på Toften i Kerte. 

Strålevarmen fra bålet var nemlig så intens, at det var nødvendigt at flytte bordene så langt væk fra bålet som overhovedet muligt. 

Når varmen oplevedes som et infermo, skyldes det vel, at det var en utrolig varm aften, og at bålet var dobbelt så stor som normalt – sankthansfesten i 2025 blev aflyst – og videre var træet knastørt, så der gik kun få minutter for ilden til at tage fat. 

Sankthansfesten i Kerte var i øvrigt tro mod traditionen.  

Den begyndte med en sankthansgudstjeneste i Kerte Kirke, hvor vi helt som vi plejer sang ”Sankt Hans i sognets kirke” på melodien ”Nu blomstertiden kommer”. 

Derefter gik vi i fakkeloptog gennem Kerte By, for at slutte på toften, hvor der vankede grillpølser (og de var gode), øl, vand, kaffe og kage og selvfølgelig gjaldede Midsommervisen gennem aftenluften. 

Assens Kommune har nølet, når det gælder indførelse af sprøjtefri zoner omkring vandværkerne.

Det mener formanden for Kerte Vandværk, Kai Egede Jensen.

Tilbage i 2021 fik bestyrelsen for vandværket en henvendelse fra Assens Kommune, som bad den om at forsøge at lave lokale aftaler om sprøjteforbud i de såkalte BNBO-områder (boringsnære beskyttelsesområder red.)

Efter et par års forsøg opgav vandværket og prøvede i stedet i 2023 at få kommunen til at tage over.

– Jeg kørte til borgmesteren, men han ville ikke hjælpe os, han ville ikke lave restriktioner for landmændene, før der kom en hastelovgivning. Han sagde: Tag det roligt, der er ingen, der sprøjter med noget, der er giftigt.

– Der følte jeg mig lidt til grin. Jeg havde kæmpet i tre sæsoner, fordi kommunen havde bedt mig om det, og så ville de ikke hjælpe mig, og bakke op om det, de selv havde sat i gang, siger Kai Egede Jensen og sender en tanke til de kommende trepartsforhandlinger om landbrugets CO2-udledning.

– Hvis man også vil lave frivillige aftaler der, er det op ad bakke, konstaterer han.

Vandværket har til dato ikke konstateret pesticidrester i drikkevandet, men er uheldet ude, og der for eksempel bliver spildt sprøjtemidler på jorden tæt ved boringen vil det formentlig kunne ske.

Loven kom sidste år

I 2024 gik vandværket så og ventede på en hastelovgivning, der skulle pålægge kommunerne at udsende påbud om sprøjteforbud i de indvindingsområder, hvor der ikke var indgået frivillige aftaler. Den kom i sommer og pålagde kommunerne at meddele sprøjteforbuddene inden årets udgang og med ikrafttræden inden udgangen af 2025.

Også her har Assens Kommune valgt at gå lige til stregen, konstaterer Kai Egde Jensen.

– 3. december fik vi endelig kommunens varsling af et påbud med ikrafttrædelse 1. oktober 2025 og frist for kommentering 17. september 2024. Vi sendte vores bemærkninger og ønskede ikraftrædelsesdatoen rykket frem til 1. marts, så vi kunne undgå endnu en sæson med sprøjtning, fortæller Kai Egede Jensen.

Kommunen efterkom vandværkets ønske, men allerede 7. januar henvendte den sig igen til vandværket.

– Vi blev kontaktet, da den nærmeste nabo ikke kunne acceptere ændringen og først ønskede at forbuddet skulle træde i kraft 1. juni, så han kunne efterleve sin markplan, og det var kommunen indstillet på at acceptere. Uanset hvad vi ville mene, husker han.

I alt er der 6,6 hektar i BNBO-området. To mindre ejendomme havde accepteret den tidligere frist, men på 4,9 hektar kan der altså fortsat sprøjtes i 2025.

– Vi bor i en god Venstre-kommune, der synes, det er synd for landbruget, men min holdning er altså, at vi skal beskytte vores grundvand, understreger Kai Egede Jensen.

En del af Brænde Ådal skal fredes, står det til Danmarks Naturfredningsforening, DN. 

– Vi er derfor ved at forberede rejsning af en fredningssag og ønsker både at fortælle om formålet med en fredning og høre andres meninger om hvordan vi bedst beskytter det smukke landskab og den værdifulde natur i ådalen, skriver formanden for DN Assens, Sven Rask i en pressemeddelelse.

Derfor inviterer DN Assens til en vandring i Brænde Ådal lørdag 23. november klokken 14-16. En tur, som begynder ved Kerte Kirke. 

Brænde Ådal er en af de smukkeste i Danmark, skriver DN i pressemeddelelsen Den 28 km lange å har sit udspring nær Tommerup Stationsby og løber gennem et meget varieret terræn med enge, rigkær, kildevæld og indtil 20 meter dybe ådale. På en strækning på 9 km har åen et fald på omtrent 40 meter. Brænde Å løber også tæt forbi Klakkebjerg, et af områdets flotteste udsigtspunkter.

Åen og vådområderne omkring den rummer et rigt insektliv. Her findes bl.a. en række arter af døgnfluer, vårfluer og slørvinger, som er knyttet til rene vandløb med gode fysiske forhold. Deres tilstedeværelse indbringer vandløbet topkarakter i Dansk Vandløbsfaunaindeks.  Her findes også odder og isfugl ligesom der er en rig flora.

– En sen efterårslørdag finder vi næppe mange sjældne arter. Men når bladene er faldet af træerne, kan vi bedre opleve det fantastiske landskab, siger Sven Rask.

 ”Sankt Hans i sognets kirke!

Her er det høje sted, 

Hvor vi en stund kan samles 

som kristen menighed. – 

Når længst er sommerdagen

og lyset solens glans,

lovsynger vi vor skaber,

I juni, ved Sankt Hans!”. 

Sådan lyder første vers af fem i salmen ”Sankt Hans i Sognets Kirke”, som synges på melodien til ”nu blomstertiden kommer”. 

Salmen indgår som et fast element i sankthans-fejringen i Kerte, der byder på gudstjeneste og fakkeloptog gennem byen samt bål og sammenkomst på bålpladsen. 

Hvem har skrevet salmen, ville en deltager i fakkeloptaget vide. Her måtte sognepræst Susanne Andersen blive deltageren svar skyldig. 

– Jeg ved det ikke, jeg fik blot at vide, da jeg begyndte som præst, at sangen var en del af vores sankthansfejring. 

Heller ikke menighedsrådsformand Lars Kristian Pedersen kendte svaret. 

– Det er ikke mig, det kan jeg sige. Men jeg ved det ikke, men vi har sunget den siden vi begyndte at fejre sankthans i Kerte – og det var vel 1987 eller 1988. 

På det seneste har det som bekendt regnet en del, så de bålansvarlige havde deres hyr med at få ild i bålet. 

– Det er betydeligt nemmere at få ild i din pibe, sagde Folkebladet til Lars Kristian.

– Ja, det er det, men det er for dyrt at skulle lægge tobak på bålet for at få det tændt, sagde Lars Kristian. 

Men det gik – og så begyndte bålet at flamme lysteligt. Men bål eller ej, så var det en lun aften med kolde øller, varme pølser og kaffe og mangt en god snak. 

Badeturen til Sønder Aaby Strand søndag eftermiddag 9. juli blev en rigtig dårlig oplevelse for Britta Jørgensen fra Kerte.

Inden hun hoppede i vandet, lagde hun sit armbånd og ro ringe i en canvastaske, som hun lod blive på stranden. Hun tænkte ikke på armbånd og ringe, da hun havde badet, så det var først om aftenen, at hun opdagede, at armbåndet og ringene var væk. Og det gør ondt hos Britta.

• Armbåndet har jeg arvet fra min mor, så det har stor affektionsværdi, siger Britta, som derfor har besluttet at udlove en dusør, hvis hun kan få de mistede smykker tilbage.

Britta kan kontaktes på tlf. 2363 6067.

Mens denne strandtur var en entydig dårlig oplevelse, har Britta et bedre minde om turen til Sønder Aaby Strand den 17. juni, hvor hendes barnebarn på 8 år var med.

• Han slog sig på en sten, da han sprang i vandet, men dengang fik vi hjælp fra to kvindelige badegæster. Den ene var sygeplejerske, og hun tog hjem efter bind og strips, og så fik hun ham forbundet. På den måde slap han for en tur til skadestuen. Så stor tak til de hjælpsomme kvinder, siger Britta.

Mange foreninger døjer med, fremgår det af medierne, at komme op i omdrejninger efter to år med corona, dvs. tilslutningen til mange aktiviteter er ikke som tidligere, og det kniber også med at finde frivillige hænder. 

Her kan Kerte Kirke og Kerte Gymnastikforening melde hus forbi, når det gjaldt torsdagens sankthansfest.

Med 42 gæster i kirken til den indledende gudstjeneste og vel nogenlunde ligeså mange, der blot var mødt frem til festpladsen, var det en tilslutning, som før coronaen, lød meldingen fra menighedsrådsformand med meget mere Lars Kristian Pedersen, sognepræst Susanne Andersen og andre, der har haft det som en kær tradition at fejre sankthans i Kerte. 

Tro mod traditionen gik kirkegængerne i fakkeloptog gennem byen, inden de nåede frem til Toften, hvor der var samlet sammen til et velvoksent bål, og hvor der i øvrigt vankede grillpølser (de var gode!),kolde øl og vand, kaffe, kage og mangen en god snak. 

Fredag 29. april 2022 samledes 11 diamantkonfirmander, dvs. 60 års jubilarer i Kerte konfirmandstue til morgenbord og i Kerte Kirke til gudstjeneste. Gudstjenesten begyndte kl. 11, for da var det på minuttet 60 år siden, de blev konfirmeret i Kerte Kirke af pastor Aarup søndag d. 29. april 1962 kl. 10, for det år var der ikke sommertid. 

Dagen fortsatte på Aarup Hotel med middag og mange gode snakker.