Emil Johansen, der blev født 1894 i Kaslund, virkede i mange år som maler i Kerte- og Gelsted-området. 

Han blev udlært håndværksmaler og boede det meste af livet som eneboer i et lille hus i Faurskov i Kerte Sogn, ganske tæt på sognegrænsen til Lunghøj/Gelsted. I flere årtier fra 1925 samlede han store mængder af værdifuldt kildemateriale, og det foregik både i fritiden, og når kan var ude på arbejdsopgaver. 

– Notaterne, som der findes mange af på Aarup lokalhistoriske Arkiv, er af og til skrevet på afrevne tapetstumper og/eller tilfældige stykker papir i øvrigt. Hvis en kunde havde væsentligt at berette, skulle muligheden for at sikre historien ikke glippe, fortæller lokalhistoriker Hans Walmar.

– Hans oplysninger er dog nyttige, og han er gået seriøst til værks med notaterne. Han har været meget velinformeret både om Kerte-historien og om historiske forhold i øvrigt, så hans fortællinger passer fint med, hvad andre formidlere har berettet, konstaterer lokalhistoriker Hans Walmar.

Noget har han selv skrevet, mens andet er artikler fra andre, fx stationsforstander i Ejby, J. Rasmussens, ønske om at få en mindesten i Faurskov. En avisartikel i dagbladet Aarup Avis fra 1887 fortæller om Mølleknappes ejerforhold, men ikke om stedets status som folkeligt mødested og udflugtsmål og traktørsted.  

Som det ofte sker med historiske forhold, at ny information giver anledning til nye spørgsmål. Og sådan er det også med Emil Johansens 

Således har han samlet en del oplysninger om kirkelige forhold, og han refererer bl.a. pastor Vinters indberetning til staten i 1743. Præsten nævner fx et stort kildevæld ved ”Hinkelsbjerg” på ”Kerte Mark”. ¨

Nye spørgsmål

– Men er der Kerte-folk eller andre læsere, der kan oplyse, hvor ”Hinkelsbjerg” og ”Kerte Mark” præcist ligger, spørger Hans Walmar

I 1748 og i 1769 var der som andre steder kvægpest i Kerte, der kom stor fattigdom, og børnene manglede mælk. Efter 1786 holdt bønderne i Kerte sogn fælles hyrde til kvæget. Han havde i øvrigt en hytte til overnatning, moderne forhold(?)

– Er der Kerte-folk, der har notater om kvægpesten og/eller ved, hvor denne udmark/overdrevsmark kan have været, spørger Hans Walmar

Mellem 1800 og 1900 skulle der stadig have været talt om to hellige kilder i Kerte sogn. 

– Kan nogen oplyse, hvor de kan have ligget og evt. navne?

I ældre tid havde skoleeleverne ”pløjefrihed” i 18 dage efter 15. april, og de havde også fri til høst mellem den 23. august og den 21. september. Det tyder på, at høstkalenderen har rykket sig siden dengang. 

– Er der læsere, der kan oplyse, hvor langt op mod nutiden den ordning kan have eksisteret?

Mange lokaliteter kan i ældre tid have haft andre navne. Fx nævner maler Johansen ”Brune Å”, der skulle komme fra en mose på Nikolajsens mark. 

– Er der læsere, der kender til denne å?

I Faurskov blev der i 1861 fundet guld i ”P. Jacobsen-bakken”.

 – Hvor ligger den?

Ved Kerte Kirke skulle der have været ”et degnebol”. 

– Mon det eksisterer endnu, og evt. hvor?

Pastor Haugaard, der virkede i Kerte fra 1913 til 1948, talte med Emil Johansen om ”et kapel på Kirkebakken i Ørsbjerg Skov”. Det skulle have haft en gangsti ned mod Brende Å. 

– Kender nogen til det sted og dets beliggenhed? Kan der være spor af det endnu? 

Den historiske granskning af og i forlængelse af det af Emil Johansen indsamlede kildemateriale fortsætter således.   

Hans Walmar vil ikke udelukke, at indsatsen munder ud i nye artikler og rapporter. 

Hvis du har svaret på et eller flere af ovennævnte spørgsmål, så skriv/ring gerne til  hanswalmar@gmail.com el. telefon 61776443.

Få historien nedskrevet

Du kan også få nedskrevet gode lokalhistoriske beretninger, der må lagres på arkivet efter statens regler ved henvendelse til undertegnede. 

Lige nu er der ferielukket for besøgende på Aarup lokalhistoriske Arkiv, som dog igen holder åbent for besøgende på torsdage, første gang fra den 13. august.