Først var der en, så var der to og tre – og sådan kan man blive ved. 

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S fortsætter sin ekspansion ved at rykke ind i Glamsbjerg, nærmere bestemt i Nørregade 9A, hvor den – i første omgang – åbner en udstillingsbutik i tilknytning til de eksisterende afdelinger i Aarup og Odense. 

Ambitionen er dog klar – på sigt forventes Glamsbjerg at blive etableret som en selvstændig ejendomsmæglerbutik.

– Vi oplever en positiv udvikling i området, og Glamsbjerg er et naturligt næste skridt for os. Med vores lokale forankring og stærke samarbejde på tværs af butikkerne, ser vi gode muligheder for at skabe stor værdi for både boligkøbere og boligsælgere i området med vores unikke koncept, siger ejendomsmægler og partner Kasper Kabbel fra John Frandsen A/S.

Ejendomsmægler John Frandsen åbnede sin første butik i Randers den 1. april 1995. Siden er det gået slag i slag, så der i dag er mere end 60 afdelinger – de fleste i Jylland – men også på Sjælland og Fyn, således at John Frandsen A/S i dag er et landsdækkende ejendomsmæglerforretning. 

Du sidder ude på en mark og har forladt arbejdsmarkedet. Inde i dig summer det med ideer, som du nu gerne vil føre ud i livet. Men hvordan kommer du i gang med at omsætte ide til handling? 

Sang- og musikunderviser Jakob Freud Magnus og underviser og billedkunstner Elisabeth Rask har begge gjort os nogle erfaringer med at realisere deres kreativitet inden for musik og kunst og ved, at det er vigtigt at have nogle at spejle sig i og blive inspireret af. 

De to har derfor sat sig for at etablere en inspirationsgruppe, som mødes første gang torsdag den 26. februar kl. 19-21 på Glamsbjerg Bibliotek. Aftenen er helliget gensidig inspiration med præsentation og drøftelse af ideer. Lørdag den 7. marts kl. 10-14 følger en workshop på biblioteket, hvor der følges op med relevante øvelser i den kreative proces.

Glamsbjerg Bibliotek står midt i en større forandring, fremtiden byder på nye aktiviteter og borger indragelse skal give mere liv og kultur på biblioteket.

Glamsbjerg

Ikke alt er som det plejer på Glamsbjerg Bibliotek. Biblioteket står midt i en større forandring. Inspireret af Assens Kommunes udviklingsplan for bye ner biblioteket i gang med at gentænke gåde rammer, aktiviteter og dets rolle i lokalsamfundet. Målet er mere liv, mere aktivitet og flere mennesker på biblioteket.

– Biblioteket skal åbne sig mod byen, så den kommer ind på biblioteket, og biblioteket i højere grad kommer ud i byen, fortæller kultur- og litteraturformidler Mette-Rose Kongstad Munksgaard, der har det daglige ansvar på biblioteket, i en pressemeddelelse.

Kulturen i centrum

Som en del af forandringerne er der blevet etableret en ny kultursal, der kan bruges til foredrag, arrangementer, udstillinger og andre kulturelle aktiviteter. Samtidig får biblioteket et nyt mødelokale, et kreativt værksted i kælderen og en ny, mere legende børneafdeling inspireret af Pedersen og Findus’ forunderlige verden.

Borgere er medskabere

En del af udviklingen er også den nye kulturgruppe som består af lokale borgere med interesse for kultur. Gruppen er med til at skabe og afvikle arrangementer på biblioteket, og tanken er, at endnu flere skal have lyst til at tage initiativ til arrangementet.

– Borgerne her i Glamsbjerg skal ikke bare være publikum, de skal være medskabere Hvis man har en ide til en læseklub, et foredrag eller et arrangement, så er biblioteket et sad, hvor man kan komme og gøre det, siger Mette-Rose Kongstad Munksgaard.

Onsdag den 18. februar klokken 19 er der foredrag på Hørvævsmuseet med designeren Sara Martinsen, som fortæller om, hvordan hun i sin arbejdsproces er fokuseret på lokale planter og hvordan den geografiske nærhed, kendskabet til forsyningsled og kontakten mellem hoved og hånd har påvirket hende.

Med håndværket og æstetikken som udgangspunkt introducerer Sara os til potentialet i de uforarbejdede naturmaterialer. Sara insisterer på planternes tilstedeværelse i rummet, og hendes værker skærper både vores sanser og bevidstheden om os selv og den tid, vi lever i. 

Sara Martinsen er uddannet cand. design ved Danmarks Designskole, Institut for møbel & rum i 2007, og arbejder i spændingsfeltet mellem kunst, design og arkitektur. Hun har en baggrund som møbeldesigner, men har de sidste 10 år arbejdet mere kunstnerisk og undersøgende med de naturlige materialer.

Hendes arbejde resulterer ofte i værker, som hun sælger til både private og erhvervskunder, og hun benytter samtidig sin praktiske viden om naturmaterialerne til at rådgive kunder. Sara er også stifter af den digitale plantesamling Phytophilia.

Foredraget foregår den 18. februar klokken 19 på Hørvævsmuseet, Nårupvej 30 ved  Glamsbjerg. 

Efter foredraget er der mulighed for at købe kaffe og kage i museets café. Det koster 100 kr. at deltage, dog kun 50 kr. for medlemmer af Hørvævsmuseet 

Klokken nærmer sig 11.30. De lange borde i det store centralrum på Glamsbjergskolen er dækket med tallerkner, glas og bestik, det har klassernes dukse sørget for. Dagens lune ret, broccoli-løg- gratin med æg og mozzarella sender dufte ud i lokalet, der får nogle af skolens yngre elever til at vende næserne mod bordene og smile saligt.

Men de er bare på gennemfart. Maden er til de omkring 125 elever i skolens overbygning – 7.-9. klasse.

Tre skoler udvalgt 

Glamsbjergskolen er sammen med to andre skoler i Assens Kommune, Haarby Skole og Peter Willemoes Skolen i Assens, efter ansøgning blevet udvalgt til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad.  I en treårig periode er alle nødvendige udgifter forbundet med ordningen dækket af staten. Det gælder på Glamsbjergskolen både indkøb af tilstrækkeligt med borde og stole, service og også en industri-opvaskemaskine til at tage den efterfølgende opvask.

At det lige blev udskolingen, der der med i forsøget i Glamsbjerg, har blandt andet praktiske årsager.

– Vi har et stort centralrum i udskolingen, hvor vi kunne lave det, fortæller viceinspektør Anders Meulengracht Jensen, der i øvrigt har fået opvasketjansen denne onsdag, da den faste køkkenhjælp, der ellers er ansat til opgaven tre-fire timer om dagen er fraværende. Dertil kommer, at det nok er mere udbredt blandt eleverne i udskolingen ikke at have madpakke med. 

De forventede effekter af forsøget er bedre trivsel, større fysisk velvære, fordi de får et sundt måltid, og at de vil være mere undervisningsparate efter en god portion næring midt på dagen.

Om det holder stik vil blive målt henad vejen, når et hold forskere fra Københavns Universitet med mellemrum kommer forbi for at gennemføre samtaler med eleverne samt måle og veje dem.

– Vi mærker allerede en effekt

Anders Meulengracht Jensen synes dog allerede, at skolen kan mærke en effekt.

– Vi har elever, der hverken spiste morgenmad eller havde madpakke med. Allerede nu ser vi, at d har mere energi, er mere til stede i undervisningen. Det er måske for tidligt at konkludere nu, men tendensen ser vi, siger han.

Og Sara og Vilads er sådan set enige.

De er begge eksempler på unge, der ikke plejede at tage madpakke med.

– Det, var nærmest mere normalt ikke at have madpakke med end at have det, siger Sara, mens Vilads konstaterer, at man skulle jo nærmest op kvart i fem for at nå at lave madpakke.

– Nu ser man altid frem til middagsmaden, konstaterer Vilads, der godt kan mærke, at det giver mere energi til de sidste undervisningstimer.

– Har man for eksempel haft idræt, bliver man helt drænet for energi og orker ikke rigtig noget i timerne før middag, men efter maden har man mere energi til timen bagefter, siger han. Sara, der har døjet en del med hovedpine, synes også, det er blevet mindre nu. 

De siger begge ok for maden, der leveres af Kokken & Co, der vandt udbuddet om levering af maden. Vilads kunne dog godt tænke sig, at madplanen var lidt mindre vegetarisk.

– Det kunne være dejligt med lasagne

– Det ville være dejligt med lidt mere traditionel mad , synes han.

– Butterchicken (indisk ret red) er nok det, der kommer tættest på traditionel mad, og så fik vi rugbrød med fiskefilet i går, det er også traditionelt, nævner Sara.

– Efter en uge med speciel mad, kunne det var rart med noget af det, vi kender hjemmefra, siger Vilads.

– Jeg er enig, istemmer Sara, det kunne være dejligt med lasagne.

Madplanen rummer hver uge to dage med kød, to dage med vegetarretter, alle dage suppleret med salater, mens tirsdagen byder på rugbrød og gnavegrønt. Det er et krav, at måltiderne skal leve op til de officielle kostråd.

Eleverne har været med til at bestemme, hvordan bordene skulle stilles op og har også været taget med på råd i valget af stole. Men det er lærerne, der fordeler pladserne ved bordet. Hver uge byder på en ny bordplan.

– Der er jo også et socialt element i det, hvor vi arbejder med trivsel og at komme hinanden ved, forklarer Anders Meulengracht Jensen

– Vi var negative over det i starten, men heldigvis sætter de os også sammen med nogle, vi snakker meget med, fortæller Sara.

I denne uge kan hun og de andre udskolingselever i øvrigt glæde sig over noget, der minder om lasagne. På ondagsmenuen står: Lasagnette med dansk kylling og grillede peberfrugter og dertil råkostsalat med gulerod, rødbede, vanilje og rosiner.

FAKTA

Tre skoler i Assens Kommune er blevet udvalgt til at deltage i forsøgsordningen med skolemad.

Skolerne får dækket såvel etablerings- som driftsomkostninger, ordningen er således gratis for eleverne.

Glamsbjergskolen og Haarby Skole deltager med udskolingen, mens Peter Willemoes Skolen har valgt, at deltage med indskolingen.

På Haarby Skole laves maden på stedet, mens de to andre skoler får den leveret udefra.

Forsøget løber til udgangen af 2028 og evalueres undervejs.

– Jatak, det bliver 30 kroner. – jatak, det bliver 87 kroner,  jatak ..jatak…jatak….

Eleverne, som bemandede salgsboderne ved fredagens julemarked på FGU Assens på Fredensvej 25 i Glamsbjerg, fik øvet sig på venlig og kompetent kundebetjening – for der var travlhed fra markedet åbnede klokken 12 til langt hen på eftermiddagen. 

Meget mere end ved tidligere markeder, som flere undervisere fortalte Folkebladets reporter. 

I ugerne op til julemarkedet var der også travlt på værkstederne. Det kunne bl.a. Kian Grossmann, Assens og Daniel Jørgensen, Vissenbjerg fortælle. De går på Håndværk, Byggeri og Outdoorlinjen, hvor de havde bidraget med skærebrætter og bordskånere lavet i træ. 

I nogle tilfælde lavet af flere træsorter, som var blevet skåret til og limet sammen. 

– Andre er kun lavet af en træsort som det her af egetræ, fortalte Kian G, som han kaldes. Han regner med at tage et halvt år til på skolen, inden han er klar til nye udfordringer. 

Ane Larsen, Glamsbjerg fristede med flotte glasting, der bestemt ville pynte på et julebord. Dem havde hun været med til at producere på Handel og Kundeservice. 

Samme linje går Malani Knuhtsen, Tommerup på. 

– I dag har jeg udelukkende betjent kassen, fortalte hun og det havde været en super travl dag. 

Skoleleder Michael Boÿe Hvorslev viste i håndværkerafdelingen, at han kan multitaske, nemlig komme sennep og ketchup på sin motherfucker af grillpølse og samtidig tale i telefon. En helt nødvendig opringning, for grillboden var ved at løbe tør for tallerkener, og det ville jo gå ud over omsætning og nok så meget den gode stemning, hvis man måtte afvise kunder. 

Humøret var helt i top hos skolelederens, som ikke var bange for at tage store ord i munden. 

– Det her julemarked viser virkelig, hvad vores elever kan. 

Det viser, hvad en FGU elev skal kunne i forhold til aktiviteter og tilbud. Samtidig viser det, hvad vore FGU og STU-elever kan yde sammen og hver for sig. Og det betyder også, at der opstår venskaber på tværs. 

FGU står for ”Forberedende GrundUddannelse”. STU for ”Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse”. 

Julemarkedssæsonen nærmer sig, og traditionen tro byder også FGU og STU i Glamsbjerg indenfor på Fredensvej 25 og 38.

Det sker fredag 21. november klokken 12-17, hvor man kan besøge de forskellige værksteder som for eksempel medieværkestedet, træværkstedet og butik Vilja, der sælger tøj.

Der er også mulighed for at smage lækkert juledag fremstillet af eleverne på STU.

Ud over, at der naturligvis er mulighed for at købe nogle af de produkter eleverne fremstiller, så er det også for FGU og STU en lejlighed til at vise, hvad de er for nogle tilbud og en opgave for eleverne at være værter denne dag.

Julemarkedet er en del af vores undervisning, hvor eleverne lærer at være værter, fortæller Linda Baagøe, fra skolens kommunikationsafdeling.

FGU henvender sig til unge, der har brug for at udvikle sig fagligt og sociale for at komme videre i uddannelse og arbejdsliv.  

STU, Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, er for unge under 25 år, der ikke kan gennemføre andre ungdomsuddannelser.

Hvem vil ikke gerne have et uventet opkald om en donation på 50.000 kroner. Det vil Carsten Leidesdorff Skov, leder af Frivilligcenter Assens, i hvert fald gerne, og det var netop, hvad han fik for få uger siden. I den anden ende var en repræsentant for Korridderordenen i Odense, der gerne ville støtte fynske projekter, der gør en forskel for børn og unge, og derfor ville høre om der var et meningsfuldt initiativ at støtte i Assens Kommune.

– Det var den perfekte timing, for netop nu er frivilligcenteret i gag med at forberede et projekt for Assens Kommune, der skal styrke trivslen hos børn og unge i alderen 13-25 år, fortæller frivilligcenteret i en pressemeddelelse.

Projektet starter i Glamsbjerg, hvor frivilligcenteret i samarbejde med foreningslivet vil præsentere de unge for de mange muligheder, der er for fritids- og fællesskabsaktiviteter. Målet er, at de unge skal opleve, at det at være en del af et frivilligt fællesskab giver bedre trivsel og større livsmod.

– Det er vigtigt for os at støtte børn og unge. Vi hører alt for tit om, at mange børn ikke trives, og med denne donation ønsker vi at støtte en indsats, som ikke bare er et midlertidigt projekt, men en investering i, at disse brød og unge finder ind i varige fællesskaber, sagde Korsridderordenens stormester Arne Pallisborg ved overrækkelsen af donationen tirsdag i sidste uge.

– Jeg blev helt mundlam, da de afslørede hvor stort et beløb, det drejede sig om. Det vil gøre en kæmpe forskel for vores projekt. 

De frivillige foreninger tilbyder trygge fællesskaber, hvor børn og unge kan prøve sig selv af i anderledes rammer end i skolen. Det giver nye oplevelser og kompetencer, og donationen betyder, at vi kan udvide det tilbud, vi har planlagt, siger Cecilie Seidelin Petersen, der er forperson for bestyrelsen i Frivilligenter Assens.

Også kommunen ventes at bidrage. Det forhandles endeligt på plads på et udvalgsmøde i begyndelsen af december. Planen er at starte projektet i begyndelsen af næste år.

”Undertegnede kan ikke tilbageholde sin Glæde, men maae forene sin Stemme med de Fæstebønder, der med taknemmelige Hjerter maae erkjende hvorledes vor Godseier med Beredvillighed er kommen os imøde med Ophævelsen af Hoveriet (pligtarbejdet, red.) og det med så billig (rimelig, red.) Vederlag, thi i saa Henseende har navnlig jeg, som nye Fæster, Aarsag til at tilstaae, at Højvelbaarne Hr. Greve A. Rantzau til Frederikslund (i dag Krengerup, red.)  har været særdeles naadig. Greben derfor af den største Høiagtelse og Taknemmelighed, har jeg troet, uden at jeg haaber derfor at vorde miskjendt, at maatte bevidne Hr. Greven offentlig min uskrømtede (oprigtige, red.) velmente Ytring”. 

Disse sleske ord – som i dag har kun har sin lige hos de spytslikkere, som Trump omgiver sig med – indrykkede fæstegårdmand Rasmus Mikkelsen den 17. november 1848 i forgængeren til Fyens Stiftstidende. 

Annonceteksten er genoptrykt i Tilforn 2025, altså årsskriftet fra Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv. 

Som altid en – fristes man til at skrive – blandet landhandel med erindringer og artikler om livet i de indimellem gode gamle dage. 

”Jeg er ikke modstander af et Pjaskebækken” indledte en deltager i borgermødet – holdt 7. november 1934 – om planerne for et friluftsbad.

Kun 55 af de fremmødte ønskede et friluftsbad, andre ville hellere have et bibliotek eller et nyt anlæg. Det endte med at hotelejer Carstensen selv anlagde friluftsbadet under navnet Glamsbjerg Hotels Friluftsbad, som blev indviet i 1935.

Det kan man læse i artiklen om Glamsbjerg Friluftsbad, som har fået plads i årsskriftet, som et apropos til den aktuelle usikkerhed om friluftsbadet lukker permanent. 

Fremhæves skal også artiklerne om kunstneren Hans Krog samt gengivelsen af flere af hans akvareller og andre værker. 

Tidligere skoleinspektør Svend Valdemar Jørgensen fortæller om at være barn 1916-18, hvor man spillede ”trille” og ”pind” samt ”kastede med knapper”. 

Lege, som for længst er gået i glemmebogen, men så er det jo godt at lokalhistorikerne husker at få det fortalt. 

Hvis du gerne vil spise mere plantebaseret, men mangler inspiration til at komme i gang. Sår har Verninge Husflid måske kurset, du går og savner.

Kurset, der finder sted på Glamsbjergskolen, giver en introduktion til det vegetariske og plantebaserede køkken og dets basisingredienser og viser, hvordan man let kan erstatte kød og eventuelt også mælkeprodukter med sunde plantebaserede alternativer.

Lær for eksempel at lave pasta bolognese uden et gram kød, og hvordan en bananskræl kan forvandles til “pulled pork”.

Alle retter på kurset vil være enten vegetariske eller veganske, og alle vil kunne laves vegansk, hvis der er kursister, der ønsker det.

På programmet står også auberginesild, fredsfisk og andet pålæg. Hvordan man fremstiller ost af nødder og grøntsager, samt plantebaserede udgaver af fiskefilet, frikadeller og bernaise- og whiskysauce.

Desserter som chokolademousse og tiramisu, behøver man heller ikke undvære i det plantebasserede køkken.

Underviser er Ditte Christina Lustrup, der vil være klar om tirsdagen fra og med 28. oktober til og med 9. december i tidsrummet klokken 17-21. Man skal regne med at skulle af med omkring 100 kroner pr gang til råvarer.