Der arbejdes på fuld kraft med et projekt, der skal genåbne det lukkede friluftsbad i Glamsbjerg i en ny model, hvor det skal anvendes hele året, og nu har EU bevilget knap 1,1 million kroner til projektet. Det sker via de såkaldte LAG-midler, der også tilgodeser den voksende garnvirksomhed i Grønnemose, Strik og Stil. Virksomheden vil gerne udvide og får 400.000 kroner til formålet. 

Det er bestyrelsen for LAG MANK (Middelfart, Assens, Nordfyn og Kerteminde Kommuner), som har bevilget pengene.

– Det er præcis det, LAG-ordningen skal kunne: at gøre lokale idéer til virkelighed. I Glamsbjerg bliver et historisk samlingspunkt udviklet til en moderne helårsfacilitet, og i Grønnemose får en lokal virksomhed mulighed for at vokse og skabe nye fællesskaber. Projekterne er forskellige, men de tager begge afsæt i lokale forhold og skaber værdi langt ud over selve projektet, siger Carsten Petersen, forperson for LAG MANK, i en pressemeddelelse.

Projektet for friluftsbadet hører under Glamsbjerg Fritidscenter, som vil udvikle det eksisterende friluftsbad. Badet har været lukket i tre år, men skal nu genåbne i en ny og mere fleksibel form.

Det eksisterende bassin ombygges til et nyt bassin i halv størrelse, mens udspringstårn, vipper, omklædningsfaciliteter og servicebygninger genanvendes. Der etableres varmepumper, sauna i det tidligere livredderhus og en beachvolleybane.

Målet er at skabe en helårsfacilitet med plads til svømning, leg, undervisning, foreningsaktiviteter og vinterbadning. Skoler og ungdomsuddannelser får mulighed for at bruge badet, ligesom der gennem lokale partnerskaber planlægges aktiviteter for blandt andre seniorer, kvinder og børn fra krisecentret samt mennesker med demens og deres pårørende.

LAG MANK støtter projektet, fordi det både genopliver et historisk samlingspunkt og udvikler det til et moderne mødested for flere målgrupper og en større del af året. Projektet er bredt lokalt forankret med opbakning fra borgere, foreninger, uddannelsesinstitutioner og Assens Kommune.

Samtidig kombinerer projektet genanvendelse af eksisterende faciliteter med sundhed, fællesskab, frivillighed og attraktive rammer for hverdagslivet i Glamsbjerg. Det nye friluftsbad forventes at åbne i sommeren 2027, hvis man kan skaffe den fulde finansiering.

Der er dog opstået tvivl om bevillingen på cirka fire millioner kroner fra Assens Kommune, der har bedt Glamsbjerg Fritidscenter om et driftsregnskab og en plan for, hvordan man skaffer det resterende beløb op til samlet omkring syv millioner for friluftsbadets renovering.

Fritidscentret fik en frist til 1. juni, som Økonomiudvalget i Assens Kommune forlængede til 1. september, påpeger formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Henrik Kirk (V).

– Men planen er ikke kommet, så jeg kan ikke forestille mig, at projektet kan gennemføres i den version, som tidligere er fremlagt. Men det er vigtigt at fastslå, at pengene bliver i Glamsbjerg til et projekt der. Personlig mener jeg, at hallen godt kunne trænge til en kærlig hånd, men det må en lokal arbejdsgruppe afgøre, siger Henrik Kirk.

Det er rigtigt nok, at fristen er overskredet, anfører formanden for Glamsbjerg Fritidscenter, Troels Johnsen, men han beder om forståelse for situationen.

– Vi fik få måneder ekstra, men det lå midt i sommerferien, og nu er der kommet skred i tingene. Da vi ikke har fået noget officielt endnu fra Assens Kommune, og vi samtidig har fået positive tilkendegivelser fra store vigtige fonde, har vi skrevet rundt til både Kultur- og Fritidsudvalget og bedt dem om at tage sagen op igen, siger Troels Johnsen.

Samtidig undersøges det, om man kan samarbejde med det lokale fjernvarmeselskab om brug af overskydende varme.

– Vi lægger os ikke ned. Vi håber på, at det stadig kan lade sig gøre at komme igennem med projektet, fastslår formanden for fritidscentret.

Nuværende rammer er for små

Tilbage til LAGs anden bevilling. Strik og Stil i Grønnemose er en garnvirksomhed, der begyndte som deltids- og fritidsarbejde, men som nu er vokset til en etableret virksomhed med stigende efterspørgsel på produkterne.

Med støtte fra LAG MANK på 400.000 kr. skal en eksisterende ladebygning renoveres og omdannes til moderne faciliteter. Projektet omfatter blandt andet et større farveri, udvidet lager og webshop samt et fleksibelt aktivitetsrum.

De nye rammer skal gøre det muligt at øge produktionen, håndtere flere ordrer og imødekomme efterspørgslen fra både private kunder og B2B-kunder. Samtidig skal aktivitetsrummet danne ramme om strikkecaféer, workshops, kurser og andre kreative arrangementer.

– Vi er nået til et punkt, hvor efterspørgslen på vores produkter og aktiviteter er større, end de nuværende rammer kan rumme. Med støtten kan vi udvide farveriet og lageret, samtidig med at vi får plads til at samle kunder og lokale omkring strik, håndværk og fællesskab, siger Søren Warberg fra Strik og Stil i pressemeddelelsen.

LAG MANK støtter projektet, fordi det omsætter en dokumenteret efterspørgsel til konkret erhvervsudvikling og samtidig skaber nye muligheder for lokale fællesskaber. Udvidelsen kan styrke virksomhedens salg, skabe grundlag for flere arbejdspladser og bidrage til øget aktivitet i lokalområdet.

Projektet er samtidig et eksempel på, hvordan en eksisterende bygning kan genanvendes og danne ramme om både produktion, handel og sociale aktiviteter. Det kobler dermed flere af LAG MANKs fokusområder: fremtidens fynske jobs, bæredygtig udvikling og stærke lokale fællesskaber.

Næste ansøgningsfrist hos LAG MANK er den 15. december i år, og folk, som har en god idé eller vil høre om mulighederne for eventuel støtte, er velkomne til at kontakte LAG i god tid.

Mandag til fredag i efterårsferien inviterer Hørvævsmuseet til kreative aktiviteter for børn sammen med deres voksne. 

De får chancen for at prøve håndarbejder som vævning, broderi, hørengle og meget mere – indholdet i de kreative værksteder varierer fra dag til dag, men fælles for alle dagene er at kreativiteten og håndværket er i centrum.

Desuden viser museet to helt nye udstillinger: 

”Viskestykker”, hvor museets samling af viskestykker fra mors, bedstemors og oldemors tid kommer frem fra arkivet. Det er registreringsgruppen på Hørvævsmuseet, der står for udvalg og opsætning af i alt 70 viskestykker, hvor ikke to er ens.

I museets café kan man desuden opleve en anden af museets frivillige og undervisere, Katrine Ørnstrup, som udstiller ”Eksperimenter i billedvæv og løbbinding”.

Katrine Ørnstrup er uddannet håndarbejdslærer fra Skals Håndarbejdsseminarium og siden uddannet ergoterapeut. Hun har altid arbejdet med tekstiler, og har stor erfaring med plantefarvning. På Hørvævsmuseet underviser Katrine i billedvævning, løbbinding og plantefarvning. 

I efterårsferien 10.-18. oktober er Hørvævsmuseet, der ligger på Krengerup Gods, Nårupvej 30, Glamsbjerg, åbent hver dag fra klokken 13-17, men der er kun aktiviteter for børn mandag-fredag kl. 13-16. 

Caféen tilbyder blandt andet æblekage, is, sodavand, kaffe, te og kakao. 

Anlæggelsen af den 17,5 km lange rekreative sti på den gamle banestrækning mellem Assens, Ebberup, Flemløse og Glamsbjerg er nu i fuld gang. Når stien står færdig, vil den kunne bruges af både cyklister og gående, men man mangler et navn til stien. Det vil Assens Kommune nu gøre noget ved.

Det vil ske ved en idéaften, som afvikles på Flemløse Kro, Langgade 3, Flemløse, torsdag den 24. september klokken 17.30-20.30.

Til idéaftenen vil Assens Kommune sammen med alle fremmødte finde forskellige bud på, hvad stien skal hedde, men der træffes dog ikke nogen endelig beslutning denne dag.

Med udgangspunkt i banestrækningens historie vil deltagerne i løbet af aftenen få indblik i de mange fortællinger, der knytter sig til banestrækningen og landskabet omkring. Historierne spænder fra bronzealderens storfyrster til de mennesker og det liv, der gennem tiden har præget området langs sporet frem til i dag.

Ingrid Vatne, Museum Vestfyn, fortæller om jernbanens historie.

Bo Larsen, firmaet Creazion, fortæller om, hvordan gamle steder får nyt liv – også igennem et navn, og der er fælles idéværksted, hvor deltagerne sammen finder på navneforslag.

Da kommunen byder på aftensmad ved arrangementet, er det nødvendigt at tilmelde sig, senest den 21. september på  https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi/by-land-og-kultur/miljoe-og-teknik/hvad-skal-den-gamle-bane-hedde

Hos kommunalpolitikerne ser man frem til den nye anvendelse af banen:

– Det er til stor gavn for vores kommune, at vi nu får et sammenhængende stinet, som binder de fire byer bedre sammen. Det er til gavn for borgerne, som nu får nye muligheder for at cykle og gå, men det er også til gavn for turismen, at der kommer et spændende oplevelsesspor på strækningen, siger borgmester Søren Steen Andersen (V), Assens Kommune, i en pressemeddelelse.

Hans partifælle, Henrik Kirk, som er formand for kommunens kultur- og fritidsudvalg, ønsker, at det kommende navn afspejler den kulturarv, som også bliver formidlet på strækningen.

– Der skal være en sammenhæng mellem den oplevelse, man kan få på strækningen og navnet. Og her er det vigtigt for os i udvalget at få alle idéerne på bordet og få dem kvalificeret, inden vi i udvalget træffer den endelige afgørelse, siger Henrik Kirk i pressemeddelelsen.

MSL

I Butik Vilja er klasselokalet i denne uge flyttet ud blandt varer, kunder og salgstal. Eleverne på fagtemaet Event, handel og service skal nemlig planlægge og afvikle butikkens fødselsdagsuge, samtidig med at de arbejder med dansk og matematik gennem konkrete opgaver fra detailhandlens hverdag.

Det særlige ved forløbet er, at flere fag er tænkt sammen i ét samlet projekt. Eleverne producerer blandt andet markedsføringsmateriale og opslag til sociale medier, arbejder med kundeservice og reklamationer samt beregner omsætning, rabatter og salgstal. Her bliver dansk brugt til markedsføring og kundekommunikation, mens matematikken indgår i beregninger af priser, rabatter og omsætning.

• Vi ved, at mange unge lærer bedst, når undervisningen giver mening i praksis. Derfor arbejder vi med opgaver, hvor fagene bliver en naturlig del af hverdagen. Når eleverne skal lave annoncer, skrive opslag til sociale medier, beregne avance eller håndtere reklamationer, oplever de, hvordan dansk og matematik faktisk bruges i et rigtigt job, siger Linda Andersen, lærer på FGU FYN.

I løbet af projektugen har eleverne også udvidede åbningstider i butikken. Det giver dem erfaring med de arbejdstider og krav, de kan møde senere i detailbranchen, samtidig med at de træner samarbejde og kundekontakt.

Melanie, der er elev på Event, handel og service, oplever, at undervisningen bliver mere motiverende, når fagene kobles direkte til virkeligheden:

• Matematik føles faktisk ikke som matematik, når vi arbejder med det ude i butikken. Vi bruger det til at regne på priser, rabatter og hvor meget vi sælger, og så giver det pludselig mening. Jeg har lært at lave beregninger, som butikker bruger hver dag, og jeg er blevet meget mere sikker på både tal og kundekontakt, fortæller Melanie med et venligt smil.

FGU FYN inviterer derfor lokalsamfundet indenfor i fødselsdagsugen i Butik Vilja. Her kan kunder og besøgende opleve elevernes arbejde på tæt hold og høre mere om undervisningsforløbet.

Åbningstiderne er at finde på Butik Viljas Facebookside.

Først var der en, så var der to og tre – og sådan kan man blive ved. 

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S fortsætter sin ekspansion ved at rykke ind i Glamsbjerg, nærmere bestemt i Nørregade 9A, hvor den – i første omgang – åbner en udstillingsbutik i tilknytning til de eksisterende afdelinger i Aarup og Odense. 

Ambitionen er dog klar – på sigt forventes Glamsbjerg at blive etableret som en selvstændig ejendomsmæglerbutik.

– Vi oplever en positiv udvikling i området, og Glamsbjerg er et naturligt næste skridt for os. Med vores lokale forankring og stærke samarbejde på tværs af butikkerne, ser vi gode muligheder for at skabe stor værdi for både boligkøbere og boligsælgere i området med vores unikke koncept, siger ejendomsmægler og partner Kasper Kabbel fra John Frandsen A/S.

Ejendomsmægler John Frandsen åbnede sin første butik i Randers den 1. april 1995. Siden er det gået slag i slag, så der i dag er mere end 60 afdelinger – de fleste i Jylland – men også på Sjælland og Fyn, således at John Frandsen A/S i dag er et landsdækkende ejendomsmæglerforretning. 

Du sidder ude på en mark og har forladt arbejdsmarkedet. Inde i dig summer det med ideer, som du nu gerne vil føre ud i livet. Men hvordan kommer du i gang med at omsætte ide til handling? 

Sang- og musikunderviser Jakob Freud Magnus og underviser og billedkunstner Elisabeth Rask har begge gjort os nogle erfaringer med at realisere deres kreativitet inden for musik og kunst og ved, at det er vigtigt at have nogle at spejle sig i og blive inspireret af. 

De to har derfor sat sig for at etablere en inspirationsgruppe, som mødes første gang torsdag den 26. februar kl. 19-21 på Glamsbjerg Bibliotek. Aftenen er helliget gensidig inspiration med præsentation og drøftelse af ideer. Lørdag den 7. marts kl. 10-14 følger en workshop på biblioteket, hvor der følges op med relevante øvelser i den kreative proces.

Glamsbjerg Bibliotek står midt i en større forandring, fremtiden byder på nye aktiviteter og borger indragelse skal give mere liv og kultur på biblioteket.

Glamsbjerg

Ikke alt er som det plejer på Glamsbjerg Bibliotek. Biblioteket står midt i en større forandring. Inspireret af Assens Kommunes udviklingsplan for bye ner biblioteket i gang med at gentænke gåde rammer, aktiviteter og dets rolle i lokalsamfundet. Målet er mere liv, mere aktivitet og flere mennesker på biblioteket.

– Biblioteket skal åbne sig mod byen, så den kommer ind på biblioteket, og biblioteket i højere grad kommer ud i byen, fortæller kultur- og litteraturformidler Mette-Rose Kongstad Munksgaard, der har det daglige ansvar på biblioteket, i en pressemeddelelse.

Kulturen i centrum

Som en del af forandringerne er der blevet etableret en ny kultursal, der kan bruges til foredrag, arrangementer, udstillinger og andre kulturelle aktiviteter. Samtidig får biblioteket et nyt mødelokale, et kreativt værksted i kælderen og en ny, mere legende børneafdeling inspireret af Pedersen og Findus’ forunderlige verden.

Borgere er medskabere

En del af udviklingen er også den nye kulturgruppe som består af lokale borgere med interesse for kultur. Gruppen er med til at skabe og afvikle arrangementer på biblioteket, og tanken er, at endnu flere skal have lyst til at tage initiativ til arrangementet.

– Borgerne her i Glamsbjerg skal ikke bare være publikum, de skal være medskabere Hvis man har en ide til en læseklub, et foredrag eller et arrangement, så er biblioteket et sad, hvor man kan komme og gøre det, siger Mette-Rose Kongstad Munksgaard.

Onsdag den 18. februar klokken 19 er der foredrag på Hørvævsmuseet med designeren Sara Martinsen, som fortæller om, hvordan hun i sin arbejdsproces er fokuseret på lokale planter og hvordan den geografiske nærhed, kendskabet til forsyningsled og kontakten mellem hoved og hånd har påvirket hende.

Med håndværket og æstetikken som udgangspunkt introducerer Sara os til potentialet i de uforarbejdede naturmaterialer. Sara insisterer på planternes tilstedeværelse i rummet, og hendes værker skærper både vores sanser og bevidstheden om os selv og den tid, vi lever i. 

Sara Martinsen er uddannet cand. design ved Danmarks Designskole, Institut for møbel & rum i 2007, og arbejder i spændingsfeltet mellem kunst, design og arkitektur. Hun har en baggrund som møbeldesigner, men har de sidste 10 år arbejdet mere kunstnerisk og undersøgende med de naturlige materialer.

Hendes arbejde resulterer ofte i værker, som hun sælger til både private og erhvervskunder, og hun benytter samtidig sin praktiske viden om naturmaterialerne til at rådgive kunder. Sara er også stifter af den digitale plantesamling Phytophilia.

Foredraget foregår den 18. februar klokken 19 på Hørvævsmuseet, Nårupvej 30 ved  Glamsbjerg. 

Efter foredraget er der mulighed for at købe kaffe og kage i museets café. Det koster 100 kr. at deltage, dog kun 50 kr. for medlemmer af Hørvævsmuseet 

Klokken nærmer sig 11.30. De lange borde i det store centralrum på Glamsbjergskolen er dækket med tallerkner, glas og bestik, det har klassernes dukse sørget for. Dagens lune ret, broccoli-løg- gratin med æg og mozzarella sender dufte ud i lokalet, der får nogle af skolens yngre elever til at vende næserne mod bordene og smile saligt.

Men de er bare på gennemfart. Maden er til de omkring 125 elever i skolens overbygning – 7.-9. klasse.

Tre skoler udvalgt 

Glamsbjergskolen er sammen med to andre skoler i Assens Kommune, Haarby Skole og Peter Willemoes Skolen i Assens, efter ansøgning blevet udvalgt til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad.  I en treårig periode er alle nødvendige udgifter forbundet med ordningen dækket af staten. Det gælder på Glamsbjergskolen både indkøb af tilstrækkeligt med borde og stole, service og også en industri-opvaskemaskine til at tage den efterfølgende opvask.

At det lige blev udskolingen, der der med i forsøget i Glamsbjerg, har blandt andet praktiske årsager.

– Vi har et stort centralrum i udskolingen, hvor vi kunne lave det, fortæller viceinspektør Anders Meulengracht Jensen, der i øvrigt har fået opvasketjansen denne onsdag, da den faste køkkenhjælp, der ellers er ansat til opgaven tre-fire timer om dagen er fraværende. Dertil kommer, at det nok er mere udbredt blandt eleverne i udskolingen ikke at have madpakke med. 

De forventede effekter af forsøget er bedre trivsel, større fysisk velvære, fordi de får et sundt måltid, og at de vil være mere undervisningsparate efter en god portion næring midt på dagen.

Om det holder stik vil blive målt henad vejen, når et hold forskere fra Københavns Universitet med mellemrum kommer forbi for at gennemføre samtaler med eleverne samt måle og veje dem.

– Vi mærker allerede en effekt

Anders Meulengracht Jensen synes dog allerede, at skolen kan mærke en effekt.

– Vi har elever, der hverken spiste morgenmad eller havde madpakke med. Allerede nu ser vi, at d har mere energi, er mere til stede i undervisningen. Det er måske for tidligt at konkludere nu, men tendensen ser vi, siger han.

Og Sara og Vilads er sådan set enige.

De er begge eksempler på unge, der ikke plejede at tage madpakke med.

– Det, var nærmest mere normalt ikke at have madpakke med end at have det, siger Sara, mens Vilads konstaterer, at man skulle jo nærmest op kvart i fem for at nå at lave madpakke.

– Nu ser man altid frem til middagsmaden, konstaterer Vilads, der godt kan mærke, at det giver mere energi til de sidste undervisningstimer.

– Har man for eksempel haft idræt, bliver man helt drænet for energi og orker ikke rigtig noget i timerne før middag, men efter maden har man mere energi til timen bagefter, siger han. Sara, der har døjet en del med hovedpine, synes også, det er blevet mindre nu. 

De siger begge ok for maden, der leveres af Kokken & Co, der vandt udbuddet om levering af maden. Vilads kunne dog godt tænke sig, at madplanen var lidt mindre vegetarisk.

– Det kunne være dejligt med lasagne

– Det ville være dejligt med lidt mere traditionel mad , synes han.

– Butterchicken (indisk ret red) er nok det, der kommer tættest på traditionel mad, og så fik vi rugbrød med fiskefilet i går, det er også traditionelt, nævner Sara.

– Efter en uge med speciel mad, kunne det var rart med noget af det, vi kender hjemmefra, siger Vilads.

– Jeg er enig, istemmer Sara, det kunne være dejligt med lasagne.

Madplanen rummer hver uge to dage med kød, to dage med vegetarretter, alle dage suppleret med salater, mens tirsdagen byder på rugbrød og gnavegrønt. Det er et krav, at måltiderne skal leve op til de officielle kostråd.

Eleverne har været med til at bestemme, hvordan bordene skulle stilles op og har også været taget med på råd i valget af stole. Men det er lærerne, der fordeler pladserne ved bordet. Hver uge byder på en ny bordplan.

– Der er jo også et socialt element i det, hvor vi arbejder med trivsel og at komme hinanden ved, forklarer Anders Meulengracht Jensen

– Vi var negative over det i starten, men heldigvis sætter de os også sammen med nogle, vi snakker meget med, fortæller Sara.

I denne uge kan hun og de andre udskolingselever i øvrigt glæde sig over noget, der minder om lasagne. På ondagsmenuen står: Lasagnette med dansk kylling og grillede peberfrugter og dertil råkostsalat med gulerod, rødbede, vanilje og rosiner.

FAKTA

Tre skoler i Assens Kommune er blevet udvalgt til at deltage i forsøgsordningen med skolemad.

Skolerne får dækket såvel etablerings- som driftsomkostninger, ordningen er således gratis for eleverne.

Glamsbjergskolen og Haarby Skole deltager med udskolingen, mens Peter Willemoes Skolen har valgt, at deltage med indskolingen.

På Haarby Skole laves maden på stedet, mens de to andre skoler får den leveret udefra.

Forsøget løber til udgangen af 2028 og evalueres undervejs.

– Jatak, det bliver 30 kroner. – jatak, det bliver 87 kroner,  jatak ..jatak…jatak….

Eleverne, som bemandede salgsboderne ved fredagens julemarked på FGU Assens på Fredensvej 25 i Glamsbjerg, fik øvet sig på venlig og kompetent kundebetjening – for der var travlhed fra markedet åbnede klokken 12 til langt hen på eftermiddagen. 

Meget mere end ved tidligere markeder, som flere undervisere fortalte Folkebladets reporter. 

I ugerne op til julemarkedet var der også travlt på værkstederne. Det kunne bl.a. Kian Grossmann, Assens og Daniel Jørgensen, Vissenbjerg fortælle. De går på Håndværk, Byggeri og Outdoorlinjen, hvor de havde bidraget med skærebrætter og bordskånere lavet i træ. 

I nogle tilfælde lavet af flere træsorter, som var blevet skåret til og limet sammen. 

– Andre er kun lavet af en træsort som det her af egetræ, fortalte Kian G, som han kaldes. Han regner med at tage et halvt år til på skolen, inden han er klar til nye udfordringer. 

Ane Larsen, Glamsbjerg fristede med flotte glasting, der bestemt ville pynte på et julebord. Dem havde hun været med til at producere på Handel og Kundeservice. 

Samme linje går Malani Knuhtsen, Tommerup på. 

– I dag har jeg udelukkende betjent kassen, fortalte hun og det havde været en super travl dag. 

Skoleleder Michael Boÿe Hvorslev viste i håndværkerafdelingen, at han kan multitaske, nemlig komme sennep og ketchup på sin motherfucker af grillpølse og samtidig tale i telefon. En helt nødvendig opringning, for grillboden var ved at løbe tør for tallerkener, og det ville jo gå ud over omsætning og nok så meget den gode stemning, hvis man måtte afvise kunder. 

Humøret var helt i top hos skolelederens, som ikke var bange for at tage store ord i munden. 

– Det her julemarked viser virkelig, hvad vores elever kan. 

Det viser, hvad en FGU elev skal kunne i forhold til aktiviteter og tilbud. Samtidig viser det, hvad vore FGU og STU-elever kan yde sammen og hver for sig. Og det betyder også, at der opstår venskaber på tværs. 

FGU står for ”Forberedende GrundUddannelse”. STU for ”Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse”.