Kulturelle ildsjæle inviterer til kreativ inspirationsaften
Du sidder ude på en mark og har forladt arbejdsmarkedet. Inde i dig summer det med ideer, som du nu gerne vil føre ud i livet. Men hvordan kommer du i gang med at omsætte ide til handling?
Sang- og musikunderviser Jakob Freud Magnus og underviser og billedkunstner Elisabeth Rask har begge gjort os nogle erfaringer med at realisere deres kreativitet inden for musik og kunst og ved, at det er vigtigt at have nogle at spejle sig i og blive inspireret af.
De to har derfor sat sig for at etablere en inspirationsgruppe, som mødes første gang torsdag den 26. februar kl. 19-21 på Glamsbjerg Bibliotek. Aftenen er helliget gensidig inspiration med præsentation og drøftelse af ideer. Lørdag den 7. marts kl. 10-14 følger en workshop på biblioteket, hvor der følges op med relevante øvelser i den kreative proces.

