Lysfest: Børn og voksne skal give Tommerup St. et lysende halloween

Tommerup St.

23. oktober 2026

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Når halloween falder lørdag den 31. oktober, inviterer FDF Tommerup St. børn og voksne til en hyggelig formiddag med græskarudskæring. Fra klokken 10 til 13 bliver parkeringspladsen bag REMA 1000 samlingssted for familier, der vil være med til at skabe halloweenstemning i byen.

Græskarrene skal have ansigter med skæve smil, spidse tænder og fantasifulde udtryk. Når mørket falder på, skal de være med til at lyse op i Tommerup St. og sprede glæde blandt byens borgere.

Ambitionen er at samle børn og voksne om en kreativ opgave, hvor der er plads til både fordybelse, grin og hyggelige stunder. 

– Vi opfordrer børnene  til at tage en voksen med, og deltagerne må gerne medbringe eget værktøj til udskæringen. Fortæller spejderleder Mie Sørensen, som fortæller, at det for FDF Tommerup St. også handler om at skabe liv i byen og give lokale familier gode oplevelser sammen. 

– Denne gang er det græskarrene, fantasien og fællesskabet, der er omdrejningspunktet, siger Mie Sørensen.

Arrangementet støttes af Spar Tommerup og REMA 1000 Tommerup St.

Del denne historie på: