Klokken nærmer sig 11.30. De lange borde i det store centralrum på Glamsbjergskolen er dækket med tallerkner, glas og bestik, det har klassernes dukse sørget for. Dagens lune ret, broccoli-løg- gratin med æg og mozzarella sender dufte ud i lokalet, der får nogle af skolens yngre elever til at vende næserne mod bordene og smile saligt.

Men de er bare på gennemfart. Maden er til de omkring 125 elever i skolens overbygning – 7.-9. klasse.

Tre skoler udvalgt 

Glamsbjergskolen er sammen med to andre skoler i Assens Kommune, Haarby Skole og Peter Willemoes Skolen i Assens, efter ansøgning blevet udvalgt til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad.  I en treårig periode er alle nødvendige udgifter forbundet med ordningen dækket af staten. Det gælder på Glamsbjergskolen både indkøb af tilstrækkeligt med borde og stole, service og også en industri-opvaskemaskine til at tage den efterfølgende opvask.

At det lige blev udskolingen, der der med i forsøget i Glamsbjerg, har blandt andet praktiske årsager.

– Vi har et stort centralrum i udskolingen, hvor vi kunne lave det, fortæller viceinspektør Anders Meulengracht Jensen, der i øvrigt har fået opvasketjansen denne onsdag, da den faste køkkenhjælp, der ellers er ansat til opgaven tre-fire timer om dagen er fraværende. Dertil kommer, at det nok er mere udbredt blandt eleverne i udskolingen ikke at have madpakke med. 

De forventede effekter af forsøget er bedre trivsel, større fysisk velvære, fordi de får et sundt måltid, og at de vil være mere undervisningsparate efter en god portion næring midt på dagen.

Om det holder stik vil blive målt henad vejen, når et hold forskere fra Københavns Universitet med mellemrum kommer forbi for at gennemføre samtaler med eleverne samt måle og veje dem.

– Vi mærker allerede en effekt

Anders Meulengracht Jensen synes dog allerede, at skolen kan mærke en effekt.

– Vi har elever, der hverken spiste morgenmad eller havde madpakke med. Allerede nu ser vi, at d har mere energi, er mere til stede i undervisningen. Det er måske for tidligt at konkludere nu, men tendensen ser vi, siger han.

Og Sara og Vilads er sådan set enige.

De er begge eksempler på unge, der ikke plejede at tage madpakke med.

– Det, var nærmest mere normalt ikke at have madpakke med end at have det, siger Sara, mens Vilads konstaterer, at man skulle jo nærmest op kvart i fem for at nå at lave madpakke.

– Nu ser man altid frem til middagsmaden, konstaterer Vilads, der godt kan mærke, at det giver mere energi til de sidste undervisningstimer.

– Har man for eksempel haft idræt, bliver man helt drænet for energi og orker ikke rigtig noget i timerne før middag, men efter maden har man mere energi til timen bagefter, siger han. Sara, der har døjet en del med hovedpine, synes også, det er blevet mindre nu. 

De siger begge ok for maden, der leveres af Kokken & Co, der vandt udbuddet om levering af maden. Vilads kunne dog godt tænke sig, at madplanen var lidt mindre vegetarisk.

– Det kunne være dejligt med lasagne

– Det ville være dejligt med lidt mere traditionel mad , synes han.

– Butterchicken (indisk ret red) er nok det, der kommer tættest på traditionel mad, og så fik vi rugbrød med fiskefilet i går, det er også traditionelt, nævner Sara.

– Efter en uge med speciel mad, kunne det var rart med noget af det, vi kender hjemmefra, siger Vilads.

– Jeg er enig, istemmer Sara, det kunne være dejligt med lasagne.

Madplanen rummer hver uge to dage med kød, to dage med vegetarretter, alle dage suppleret med salater, mens tirsdagen byder på rugbrød og gnavegrønt. Det er et krav, at måltiderne skal leve op til de officielle kostråd.

Eleverne har været med til at bestemme, hvordan bordene skulle stilles op og har også været taget med på råd i valget af stole. Men det er lærerne, der fordeler pladserne ved bordet. Hver uge byder på en ny bordplan.

– Der er jo også et socialt element i det, hvor vi arbejder med trivsel og at komme hinanden ved, forklarer Anders Meulengracht Jensen

– Vi var negative over det i starten, men heldigvis sætter de os også sammen med nogle, vi snakker meget med, fortæller Sara.

I denne uge kan hun og de andre udskolingselever i øvrigt glæde sig over noget, der minder om lasagne. På ondagsmenuen står: Lasagnette med dansk kylling og grillede peberfrugter og dertil råkostsalat med gulerod, rødbede, vanilje og rosiner.

FAKTA

Tre skoler i Assens Kommune er blevet udvalgt til at deltage i forsøgsordningen med skolemad.

Skolerne får dækket såvel etablerings- som driftsomkostninger, ordningen er således gratis for eleverne.

Glamsbjergskolen og Haarby Skole deltager med udskolingen, mens Peter Willemoes Skolen har valgt, at deltage med indskolingen.

På Haarby Skole laves maden på stedet, mens de to andre skoler får den leveret udefra.

Forsøget løber til udgangen af 2028 og evalueres undervejs.