Bedst som Jordløse Beboerforening havde afmærket fine ruter i Jordløse og omegn, herunder også Jordløse Bakker, og andre planter ny skov rundt omkring i kommunen, har Danmarks Naturfond været i gang med de store maskiner, pløjet skovvejene op og fældet træer i stor stil.

Men der er en mening med det hele, lover Sven Rask, formand for Danmarks Naturfredningsforenings Assens-afdeling.

Danmarks Naturfond, som er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening, købte tilbage i 2006 35 hektar skov og fik dengang tilladelse til at rydde 40 procent for at skabe overdrev.

– Planen var ad åre at lave skovgræsning for på den måde at holde vegetationen nede og skabe  

grobund for, at overdrevsarterne kunne sprede sig.

– Det var helt vildt dengang, siger Sven Rask.

Det er stadig planen. Men hvor kreaturerne før har gået i “klatvise” indhegninger, skal de nu have mulighed for at færdes i et større, sammenhængende område, derfor er der gennem de seneste måneder blevet både fældet og udtyndet masser af skov i området.

Ni hektar skov 

“under angreb”

I alt ni hektar fredskov bliver såkaldt strukturhugget. Der sker en kraftig udtynding.

Nogle granbevoksninger bliver stående af forskellige hensyn – blandt andet læ for dyrene.

– Skovloven gælder også her. Vi må ikke bare fjerne skov, men skovbegrebet ændrer sig. Lysåben spredt bevoksning kan også være skov, forklarer Sven Rask.

Et sted er grantræerne fjernet, mens den tilstødende løvtræsbevoksning blot har fået en udtynding. Det er meningen, at dyrene herefter skal holde området, også mellem træerne, og de kan sagtens få bugt med tynde stammer på et par meters højde, fortæller Sven Rask og demonstrerer, hvordan de får lagt stammen ned ved at vade henover den for bagefter at æde fra toppen.

Rådyrene græsser 

ikke nok

Undervejs på vores tur i området støder vi på spor af både rådyr og dådyr. Et enkelt rådyr passerer også stien i lynets hast et stykke foran os.

– Hvad med dem, kan de trives sammen med kreaturer?

– Hvis ikke, må de finde et andet sted at være. De græsser for lidt, fastslår Sven Rask.

Sikre stier

Tanken er, at mennesker og dyr skal kunne færdes blandt hinanden, men velvidende at ikke alle føler sig lige trygge sammen med nysgerrige køer, vil der blive etableret stier uden for indhegningerne for dem, der foretrækker det.

Foreløbig har Miljøstyrelsen givet en dispensation til at køer kan græsse i området i 10 år.

– Skal vi have grøn omstilling og måske til at bygge mere af træ, kan vi så tillade os at sætte et hjørne af til natur uden træer, når træ er en mangelvare i hele verden, siger Sven Rask, for at forklare, hvorfor der er tale om en dispensation.

Vi drejer fra mod højre og begynder at begive os opad. Undervejs stopper Sven Rask ved en rydning med tæt krat til den ene side og høje træer til den anden. Her vil der komme en skoveng med læ til sommerfugle. Naturen skal være så varieret som muligt.

Da vi når toppen fortæller Sven Rask:

– Her kunne man ikke se noget som helst før på grund af et tæt krat. Nu er der lukket op, og vi kan se helt til Helnæs Bugt. Og han har ret. Vi har ramt en fantastisk flot og solbeskinnet dag til vores tur – og man kan se langt.

I hvert fald indtil grantræerne på det tilstødende private areal vokser op.