Den 2. oktober 1906, altså for snart 100 år siden, havde vi kongebesøg i Jordløse. 

Næppe nogen sinde før og sandsynligvis heller aldrig senere, har vi haft så fine gæster. Anledningen var indvielsen af Odense-Nørre Broby-Faaborg banen.

Kong Frederik den ottende og hans dronning Lovisa var banens gæster, og blev kørt ad hele den nyanlagte strækning fra Odense til Faaborg i den fornemme kongevogn. Yderligere var der 5 togvogne i optoget, det hele trukket af 2 flagsmykkede lokomotiver.

Der var beregnet et ophold på alle stationer, men på grund af tidnød og for megen dvælen ved de foregående, blev besøget i Jordløse ganske kortvarigt. Regentparret kom slet ikke ud af kongevognen, men nøjedes med at vinke til alle de fremmødte jordløse-folk. Skolebørnene, der var opstillet i deres stiveste puds, fik dog afleveret et hurra, men sognerådsformanden brændte inde med sin tale.

Den korte visit til trods var der alligevel hos de festklædte efterladt en forventning om fordelene ved at blive en stationsby. Ikke bare en flot stationsbygning med tilhørende stationsforstander og portør, men også et afholdshotel, var de synlige beviser på den nye status.

Forventningerne blev imidlertid ikke indfriet, kun i en kortere årrække frem til og med 1. verdenskrig var banen rentabel. Da bilismen tog til faldt godsmængde og passagertal. Et langt sejpineri gik forud for lukningen i maj 1954, men det er en anden historie.

Endnu kan man ude i terrænet finde svage spor af banens linieføring, og endnu kan man træffe personer, der har tilhørt det kørende eller faste personel.

Verner Hansen, der kommer og spiser her på Æblehaven, har arbejdet i mange år som funktionær ved banen, og han husker mange oplevelser, spøjse og dramatiske imellem hinanden.

Han fortæller således om en mørk efterårsaften hvor godstoget, kaldet aftenslæberen, var på vej fra Jordløse til Trunderup, hvor Verner og hans kone Nete passede stationen. Ved ankomsten til Trunderup opdager togpersonalet, at der hænger resterne af en cykel på lokomotivet. 

Man slog straks alarm og fik etableret en eftersøgning. Udstyret med lygter leder mandskabet langs sporene på linien. Et godt stykke ude finder man en træsko. Overbeviste om at noget er rivende galt, søger man videre. 

Efterhånden når lygtemændene frem til det sted, hvor banen skærer landevejen mod Faaborg. En nabo til overskæringen ser de mange lygter og kommer hen og fortæller, at han hjemme i køkkenet har siddende en tydelig beruset person, der er en del forslået og ikke i stand til at forklare, hvad der er hændt ham. Han fabler om et ildsprudlende uhyre, der har taget hans cykel.

Katastrofealarmen kan afblæses, og efterfølgende finder man ud af hændelsesforløbet. Peder »Kanin« – for ham var det – var kommet trækkende med sin cykel fra Haarby, beruset som så ofte før. Han ser toget nænne sig og standser op, men for tæt på skinnerne. Lokomotivet er større og især bredere end Peder tror, og det river derfor cyklen fra ham og sender ham selv en tur i grøften.

Fulde mennesker kommer ofte godt fra voldsomme vælteture, derfor er Peders skrammer beskedne, efter at have sovet rusen ud er han frisk igen.

Træskoen man fandt ude på linien var ikke Peders.

Ovenstående artikel er skrevet af Svend Lehmann (1928-2018) i 2005. 

Jordløse-Trunderup 

lokalhistoriske arkiv.