Der deltog 42 spillere fra syv klubber, da Tommerup Bordtennisklub forleden holdt sit årlige store stævne for 60+, altså for spillere, som har rundet de tre snese år. Det var lidt færre end normalt, fordi nogle af de inviterede klubber ikke havde fået givet medlemmerne besked, og spillerne derfor ikke havde fået sig meldt til.

Tommerup Bordtennisklub havde ellers sendt påmindelser, blandt andet en uge før, om stævnet og håber naturligvis, at de inviterede klubber næste år får gjort medlemmerne opmærksom på, at de kan komme til Fyrtårn Tommerup både for at spille og deltage i socialt samvær.

Men de deltagende havde en fin dag, hvor man både i single om formiddagen og i double efter spisningen inddelte deltagerne efter niveau, så de bedste spillede deres pulje ved bord 1, de næstbedste deres pulje ved bord 2 og så fremdeles indtil bord 8 med let øvede og nybegyndere. Ved alle otte borde var spillerne sikret mindst fire kampe både ved singlen og doublen, oplyser Jonny Lund fra Tommerup Bordtennisklub.

Der var også tid til hygge og snak og rigtig god mad i cafeteriet, som blev rost og tildelt fem stjerner ud af fem mulige, tilføjer han.

Den lokale Rema 1000-købmand, Rune Engholm, havde sponsoreret 48 flasker rødvin til stævnet, hvor der var to flasker rødvin til hver vinder af en pulje og en flaske til nummer to. Det gjaldt både for single og double.

Jonny Lund fremhæver også lederen af Tommerup Bordtennisklubs 60+, Arne Larsen, for hans store arbejde med at sammensætte de rigtige spillere til hvert bord, så de havde (næsten) samme niveau og dermed fik nogle tætte og spændende dyster.

Når halloween falder lørdag den 31. oktober, inviterer FDF Tommerup St. børn og voksne til en hyggelig formiddag med græskarudskæring. Fra klokken 10 til 13 bliver parkeringspladsen bag REMA 1000 samlingssted for familier, der vil være med til at skabe halloweenstemning i byen.

Græskarrene skal have ansigter med skæve smil, spidse tænder og fantasifulde udtryk. Når mørket falder på, skal de være med til at lyse op i Tommerup St. og sprede glæde blandt byens borgere.

Ambitionen er at samle børn og voksne om en kreativ opgave, hvor der er plads til både fordybelse, grin og hyggelige stunder. 

– Vi opfordrer børnene  til at tage en voksen med, og deltagerne må gerne medbringe eget værktøj til udskæringen. Fortæller spejderleder Mie Sørensen, som fortæller, at det for FDF Tommerup St. også handler om at skabe liv i byen og give lokale familier gode oplevelser sammen. 

– Denne gang er det græskarrene, fantasien og fællesskabet, der er omdrejningspunktet, siger Mie Sørensen.

Arrangementet støttes af Spar Tommerup og REMA 1000 Tommerup St.

Som formand for Tommeruppernes Lokalråd har jeg følt, at arbejdet for at skabe udvikling i vores lokale område har været meget op ad bakke, ja nærmest umuligt.

Serviceniveauet er nu blevet meget ringere end den resterende del af kommunen. Plejehjemspladser skal vi køre langt efter, og genbrugspladser er nedjusteret. Det er her, vi kan placere det, vi helst ikke vil kigge på i Assens så som misbrugscenter. Vi er udkants-Assens.

Tommerupperne er ellers et utroligt attraktivt område at flytte til. Boligerne bliver solgt til de højeste priser i hele kommunen og får ikke lov til at ligge til salg i særligt lang tid. Der er et væld af fritidsaktiviteter, gode institutioner og indkøbsmuligheder.

Men lokalrådet har mødt utroligt meget modstand fra kommunen i vores arbejde, ja selv fra borgmesteren, der jo ellers er er bosiddende i området.

Der blev udført en kommunal regnvandsplan for Tommerup By, og der blev etableret regnvandsbassiner på Kirkebjerg. Lokalrådet deltog i arbejdsgruppe og fondsansøger, men det var kommunen, der stod for dette. 

Lokalrådet, at der var langt større problemer med oversvømmede områder i Tommerup St., så der blev også udført en regnvandsplan for Tommerup St., og der blev udpeget et område til tekniske regnvandsbassiner, men vi kunne læse en artikel i avisen, skrevet af borgmesteren, at hvis der skulle være rekreative arealer her, så måtte vi selv få det til at ske. 

Jeg deltog så igen i en arbejdsgruppe på vegne af lokalrådet med Assens Forsyning og Assens Kommune. Lokalrådet satte selv gang i et kæmpe arbejde, hvor vi stod selv med fondsansøgning. Vi fik fondsbevillinger ind for ca.1,5 millioner plus det frivillige arbejde som lokalrådet stod for i alt to millioner kroner. Her fik lokalrådet etableret stier, legeplads, frokosthytte, fitnessareal. 

Det meste med frivilligt arbejde. 

Der er brugt i tusindvis af timer fra frivillige. Men vi blev også efterladt med regninger for forsikringer, årlige legepladsinspektion og et kæmpe vedligeholdelsesarbejde. Assens Forsyning sendte nemlig advokater efter lokalrådet og fik lokalrådet til at underskrive, at vi skulle vedligeholde de 70.000 m2. Der skulle placeres får på arealet, for lokalrådet har jo ikke ressourcer til et sådan kæmpe arbejde. 

Men pga. diverse anlægsarbejder har fårene været fraværende i mange år, og området er nu gået i skov. Lokalrådets ressourcer er nu bundet til at betale forsikring og lave vedligehold.

Vi efterspurgte kommunale byggegrunde. Der var nogle i Tommerup By, men de var snart solgt alle sammen, men vi har ingen kommunale byggegrunde i Tommerup St. Her kunne vi så læse en artikel i avisen, skrevet af borgmesteren, at hvis der skulle byggegrunde i Tommerup St., så måtte de komme fra private investorer. Lokalrådet satte så gang i investormøder og fik en investor, MiljøBo, til at planlægge private byggegrunde på Appegrunden. Dette projekt står dog pt. stille. Dette er til dels pga. kommunale krav om, at den private investor både skulle betale for jernbaneoverføring, vejchikaner på den tilstødende vej Parkvej og et nyt lyskryds på Parkvej/Tallerupvej. Altså kommunen støtter ikke op, men fjerner helt de kommunale investeringer.

Flere private investorer fulgte med, efter at Tallerupsøerne blev etableret. Selmer byg fik bygget 57 udlejningsboliger på Buchwaldshave, de er alle udlejet og var dette lang tid, før projektet stod færdigt. Der var et privat selskab, der ville bygge seniorboliger og plejecenter, men for at det kunne være økonomisk rentabelt for dem, ville de bygge 20 ekstra plejehjemspladser. Det fik de afslag på,  og nu har vi en byggegrund, der aldrig bliver til noget, da den er ejet af rigmænd fra hovedstaden, og der er meget langt til plejepladser.

I 2017 der blev udført en meget fin kommunal udviklingsplan for Tommerupperne. Men der fulgte ingen følgegruppe efter økonomi med projektet. Der skulle spares. Den blev lagt i skuffen.

Lokalrådet har pga., at den kommunale udviklingsplan ikke fik i gang sat noget udvikling, selv søgt midler til og igangsat en videre bearbejdning af planerne fra 2017. Det er jo egentlig en kommunal opgave, men i Assens Kommune sker udviklingen i skift, og vi har jo så haft vores tur uden, at der kom nogen udvikling ud af denne.

Lokalrådet valgte at gå videre med forskønnelse af vejene igennem Tommerupperne. Vi søgte og fik midler igennem lokalsamfundspuljen. Der skete en fejl, så kommunen glemte momsen, så vi skulle starte med at spare 25%. Men vi fik hyret en byudviklingsarkitekt og fik med diverse borgermøder og borgerinput lavet en udviklingsplan, der gik mere i dybden med specifikke tiltag i forhold 2017 planen. Byrådet værdsatte endda vores arbejde med at afsætte 1,4 millioner kr., som vi kunne bruge til byudvikling. Men vi måtte desværre efterfølgende erfare, at hver gang vi kom med nogle specifikke forslag til projekter, blev de stemt ned af kommunen. Det var meget tydeligt, at kommunen ikke ville afsætte ressourcer til at hjælpe os med at komme videre. Og lokalrådet mistede motivationen.

Lokalrådet har siden oprettelsen lavet visioner om at binde Tommerupperne bedre sammen, og et hovedprojekt var så at få lys imellem byerne. Hver eneste år har vi bragt dette op, men det skulle tage 10 år for at få det igennem. Det blev afsat i kommunalbudgetterne for lang tid siden, men det blev altid nedprioriteret. I 2025 inviterede vi byrådet til byrådsmøde i Tommerup, og her talte vi så modløst dunder mod kommunen, at ”det kommer jo nok først når en af vores unge mennesker bliver kørt ned på den mørke vej, hvor bilerne jo kører med langt lys”. Vi havde i de tidlige år estimeret en pris på 500.000 kr. Altså et forholdsvis lille projekt i det kommunale budget. Det er ikke til at vide,  om det var dundertalen, der gjorde det, men der var lys efter ½ år. Men hvorfor skal det kræve så mange kræfter at få noget igennem?

Som lokalrådsformand har jeg tidligere haft det ganske fint med, at der skete gode ting i andre steder af kommunen, men jeg må indrømme, at jeg nu føler, at det er på bekostning af vores eget område.

Tommeruppernes Lokalråd udførte i 2018-2019 et stort projekt omkring en ringforbindelse rundt i kommunen, Assinoen. Vi stod sammen med Assens Lokalråd og Thorøhus Bylaug i spidsen for alle kommunens lokalråd. 

Vi foreslog to start projekter. 1: Forbindelse mellem Assens og Ebberup og 2: Forbindelse mellem Tommerup St. og Glamsbjerg, hvilket jo går godt i spænd med, at der skal etableres spildevandsledninger på denne strækning langs Assensbanen. Der blev i byrådet afsat 8 mio til dette og til Lillebæltstien. Vi fik endda vendt modstanden i kommunen, der ikke ville overtage en forurenet grund. Vi fandt ud af, at man kun skal fjerne 10 cm jord rundt om en svelle, hvis man lavede arbejder, og vores plan var, at der ikke skulle røres ved banen, der skulle laves en sti oven på spildevandsledningerne ved siden af banen. Vi står nu tilbage, pengene er brugt, og det eneste sted, der ikke er arbejdet på en sti, er mellem Tommerup St. og Glamsbjerg. Vi føler jo lidt, at kommunen trækker sig, for vi skal jo nok få det til at ske af sig selv.

Jamen, I har da lige fået en dyr cykelsti mellem Vissenbjerg og Tommerup St. Jo tak, det er så ikke noget, lokalrådet er kommet på. Det er da meget rart, men havde man spurgt os, ville vi nok have startet andre steder og faktisk også i mindre skala. Men nu blev vi ikke spurgt.

Så jeg sidder tilbage med en følelse af,  at det eneste Tommeruppernes Lokalråd kan bruges til, er frivilligt arbejde for kommunen i form af at give input til rigtig mange kommunale udgivelser, i form af at skrabe midler til og etablere udvikling, hvor kommunen så kan spare og bruge penge andre steder i kommunen og her hovedsageligt i Assens By. 

Og ikke mindst til at udføre kommunalt arbejde i form af at vedligeholdelse.

Jeg vil nu gå af som formand ved den kommende generalforsamling i november, som konsekvens af den årelange modstand og manglende udvikling i vores lokalområde, og her var sagen om genbrugspladserne kun den, der slog det sidste søm i kisten.

En ny forening, der hedder Liv i Tommerup St., inviterer borgere og erhvervsliv til at skabe liv og sætte retning på byens fremtid. Udviklingen i Tommerup Stationsby er faktisk gået helt i stå, mener foreningen. Udviklingspaletten har et utal af farver og rummer alt fra trafik, byrum, station, handelsliv og en grønnere bymidte – og også Fyrtårnet skal tænkes ind til møder og events, fastslår foreningen i en pressemeddelelse.

For at få alle interesserede inddraget hurtigst muligt inviterer Liv i Tommerup St. til borger- og infomøde i Fyrtårnet. Det sker onsdag den 5. november klokken 19.30, hvor også borgmester Søren Steen Andersen (V) er inviteret og deltager med et indlæg.

Tommerup St. skal støves af og der skal skabes udvikling. Liv i Tommerup St. efterlyser kommunalt engagement og en lokal plan for aktiv handling.

– Byen har end ikke en plads i kommunens udviklingsplan for de næste mange år. Vi inviterer byens borgere, forretningsliv og de mange foreninger med i et forløb, hvor vi får sat mere skub i udviklingen, siger foreningens formand, Sonny Christensen, i pressemeddelelsen.

Liv i Tommerup St. påpeger, at byen har stærke kort på hånden.

– Stationen og Fyrtårnet er oversete superattraktioner. De giver os en kvalitet, som mange andre byer misunder os, men DSBs gråtriste beton-tunnel og Tallerupvej, trafiksikkerhed, parkering og adgang til butikkerne trænger til et kritisk eftersyn, siger næstformand Gert Kyster i pressemeddelelsen.

Byens udseende og identitet skal kort og godt på dagsordenen: Nedslidte ejendomme, tomme butiksvinduer, facader, skiltning og uudnyttede arealer vil man have gjort noget ved.

Nye torve og mødesteder

Måske skal Tallerupvej ligefrem ny-navngives som byens Hovedgade eller Strøg, mens nye torve og mødesteder kan være med til at give stationsbyen en stærkere identitet – og måske kunne en boulebane finde vej midt i byen? Sådan lyder nogle af de mange tanker fra Liv i Tommerup St., der også vi fremme mere grønt i bymidten og attraktive byrum, hvor mennesker ligefrem får lyst til at opholde sig.

Foreningen vil ikke nøjes med planer, belægninger og beplantning. Der skal også skabes aktivitet.

Markedsdage, lokale events og samarbejde mellem butikker, producenter og foreninger er blandt idéerne. Events, musik og foredrag – gerne i Fyrtårnet, er også på ønskelisten. Målet er både at samle borgerne og skabe mere aktivitet omkring byens handels- og erhvervsliv.

– Vi har masser af ambitioner på byens vegne – og nogle ting kan måske gennemføres hurtigt. Andre kræver penge, planlægning og samarbejde med kommunen, så vi skal også være realistiske, nævner Sonny Christensen.

Der bliver snarest åbnet for muligheden for medlemskab af foreningen, som vil være gratis.

– Det er en lang rejse, som vi er taget ud på. Byen har kvaliteterne og vi har idéerne og synet på mulighederne. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi sammen omsætter dem til mere liv i Tommerup St., siger Sonny Christensen.

Nogle af dem har tidligere spillet på højt niveau i holdturneringer, og nogle er mere eller mindre selvlærte nu, hvor de er nået til den 3. alder, men alle har glæde i at mødes i Fyrtårn Tommerup for at lade bat og bold tale i tre timers tid.

Det handler om Tommerup Bordtennisklubs afdeling for spillere over 60 år. 

Denne afdeling er seks år gammel. Det primære omdrejningspunkt er onsdag formiddag klokken 9-12, men skulle man have mod på mere, er der også mulighed for ekstra timer flere gange i ugens løb. Dog er man godt brugt efter træningen i tre timer.

Tommerup Bordtennisklub, der er stiftet i 2017, er en underafdeling af Tommerup Idræt, og afdelingen 60 + ligger med et stabilt medlemstal omkring de 30. Bordtennisklubben har også en ungdomsafdeling og en seniorafdeling.

Nogen kører et pænt stykke vej for at være med, blandt andre Allan Kielstrup, som bor i Assens, og et kendetegn for flere er, at de har holdt en lang pause fra spillet, mens familielivet og lignende har haft højere prioritet.

– Ja, jeg har nok været væk i omkring 40 år, før jeg begyndte igen, fortæller Jonny Lund, næstformand for bordtennisspillerne 60 + i Tommerup og bosiddende tæt på Fyrtårn Tommerup.

Han er 73 år og dermed kun lidt yngre end formanden, Arne Larsen, som er 74. Ældste spiller er Ulrik Funch på 78 år. Han har repræsenteret flere forskellige klubber, før det blev til en pause på omkring 25 år.

Tommerup Bordtennisklubs afdeling 60 + arrangerer et årligt stævne, og årets udgave bliver den hidtil største. Alle fynske bordtennisklubber med spillere i denne aldersklasse er inviteret, og Arne Larsen forventer mellem 60 og 80 deltagere, når det går løs den 5. oktober.

Godt for krop og hjerne

Bordtennis er påviseligt godt for både kroppen og hjernen, fordi man skal koordinere det hele, så også demente kan finde glæde og udfordringer i sporten, og man kan godt spille, selv om man har de fysiske skavanker, der hører menneskelivet til i denne alderskategori. Det kan være en dårlig hofte, et dårligt knæ eller en slidt ryg.

– Vi var engang til et stævne i Jylland. Her var der en spiller fra en anden klub, som tydeligt led af Parkinsons sygdom, og jeg tænkte, at han da nok hverken kunne holde på bold eller bat. Men da vi først kom i gang, skal jeg lige love for, at han kunne spille bordtennis, nævner Arne Larsen.

Tilbage til Fyrtårn Tommerup, hvor en onsdag formiddag typisk kan begynde med at oplæg fra ham. Det kan være en særlig detalje, man skal træne, men der er ikke noget konkurrence-element ellers, og mange benytter lejligheden til at rotere og dermed spille mod flere andre, når de er afsted.

Bordtennisklubben har sit eget rum til borde, net, bat og bolde, og på en normal træningsdag vil der typisk være 10 borde i brug. Ved sjældnere tilfælde skal alle klubbens 16 hentes frem og slås op.

Ved det store stævne 5. oktober spilles der single om formiddagen og double efter frokosten. Og for at give alle en god chance, parrer man i doublen den bedste singlespiller med nummer sidst o.s.v.

Rema 1000 i Tommerup St. har været i gavehumør og sponsoreret 48 flaske vin til præmier ved stævnet, oplyser Jonny Lund.

Det er fristende at kalde antikvarboghandler Henrik Frydenborg for reaktionær eller konservativ, når det handler om at drive forretning. 

Den digitale udvikling har nemlig fuldstændig prellet af på Tallerup Antikvariat.

– Der kan således ikke foretages køb via nettet, bøgerne er ikke digitalt registrerede og kontanter foretrækkes stadig som betalingsmiddel. Altså et rigtigt gammeldags antikvariat, siger den gammeldags antikvarboghandler.

Fra 17 til 150 kvm

Ud over at glæde sig over, at han således umuligt kan blive hacket, fryder Frydenborg sig også over, at det er lykkedes ham at drive antikvarboghandel i 25 år. Det var nemlig den 8. september 2001, at han åbnede et lille antikvariat i nummer 43 på Tallerupvej, hovedstrøget i Tommerup Stationsby. 

Frydenborg kan også klappe sig selv på skulderen over at have forstået, hvad der betinger succes i en kapitalistisk økonomi, nemlig vækst og markedsorientering. Således blev de 17 kvadratmeter butiksareal til 100 kvadratmeter i nye lokaler på Tallerupvej 19, hvor der senere blev lagt 50 kvadratmeter til. 

Succes med vinylplader

Det skete bl.a. fordi Frydenborg havde taget vinylplader ind i butikken. 

Og det gav pote: Salget af singleplader og LP’er samt cd’er udgør i dag 40 procent af omsætningen. 

En del af omsætningen har Frydenborg brugt til at opbygge en større lagerbeholdning.

 For de 923 bøger, som i 2001 fyldte op på hylderne, er i dag blevet til ca. 30.000 bøger og ca. 5.000 vinylplader, dertil kommer en større omgang tegneserier, samt cd’er. 

Trodser udviklingen

I de første 14 år drev Frydenborg antikvariatet sideløbende med, at han trampede rundt på de odenseanske gader for at dele post ud, men i 2015 blev han boghandler på fuld tid. 

På en måde kan man sige, at Frydenborg har trodset udviklingen, for antikvarboghandlere er tilsyneladende en uddøende race. 

– I 2001 var der 20-25 på Fyn – nu er der i bedste fald tre tilbage, siger Frydenborg. 

Fodbold og politik

Nok er Frydenborg boghandler på fuld tid, men ikke 24-7, for Henrik er også en ivrig Nu Kort-samler (portrætter af fodboldspillere, fra dengang de gik med Beatles- eller svenskerhår), desuden glødende fan af OB og Liverpool, mens han, når det kommer til partipolitik, mener, det er Enhedslisten, som har set lyset og fundet vejen. 

25 års-fødselsdagen markerer Frydenborg ved at banke priserne ned i resten af september og hele oktober, for alle bøger sælges til halv pris, mens prismærkede LP’er og singler fås med 25% rabat. 

Arbejdet med at anlægge en 17,5 km lang grussti på den tidligere banestrækning mellem Assens, Ebberup, Flemløse og Glamsbjerg er netop gået i gang. 

Tanken er, at man både skal kunne gå og køre på cykel på strækningen, hvor Lilleskov Teglværk ellers havde haft skinnecykling i en lang årrække. 

Her skal der laves en 17,5 km lang grussti, som man både kan cykle og gå på.

Sti på tværs af flere skole- og uddannelsesområder

Med stien får familierne i de omkringliggende områder mulighed for at cykle eller gå gennem tre af kommunens store skoledistrikter, som rummer 6 folke- og friskoler med klassetrin fra 0.-10. klasse, 2 efterskoler og Campus Glamsbjerg, hvor der både er handelsskole, gymnasie og 10. klassecenter.

Flere virksomheder går i gang samtidig

Stien bliver etableret med fast grusbelægning, og samtidig bliver alle de eksisterende skinner og sveller fjernet.

Og det kommer til at foregå flere steder på samme tid.

Etableringen af stien er nemlig delt op i tre entrepriser, og udføres af tre forskellige virksomheder, hvilket betyder, at de kan arbejde samtidig:

Entreprise 1 – Assens til Ebberup (6,8 km): Marius Pedersen A/S, Ferritslev.

Entreprise 2 – Ebberup til Flemløse (6 km): Palle Johansen A/S, Assens.

Entreprise 3 – Flemløse til Glamsbjerg (4,8 km): TC Anlæg A/S, Odense.

De steder, hvor stien krydser overordnede veje, bliver der lavet forskellige tiltag, som skal gøre passagen mere sikker.

F.eks. kommer der på Ebberupvej og Assensvej helleanlæg og gadebelysning, der hvor stien krydser vejen.

En del af et fælles cykelnet på Fyn

Stien på den gamle banestrækning understøtter det fælles fynske cykelnet, som der arbejdes på i Destination Fyn-samarbejdet på tværs af de fynske kommuner. Et arbejde, som handler om at styrke fritids- og turismecykling på Fyn.

Stien forventes at stå færdig i december 2026, hvis ikke vejret driller undervejs. /hef

Fakta om projektet

• Sti-projektet er finansieret af 6 mio. kroner, som Assens Kommune har fået fra Transportministeriets Cykelstipulje samt 6 mio. kroner fra Assens Kommune.

• På banestrækningen mellem Glamsbjerg og Tommerup vil der fortsat være skinnecykler og strækningen kan benyttes, som den bliver i dag.

• Der skal anvendes ca. 9.150 ton slidlagsgrus svarende til ca. 5.720 m³. Heraf ligger ca. 5.300 ton allerede klar til entreprenørerne på busvendepladsen ved Arena Assens.

Tommerup Vandpolo er fortsat dansk kvindevandpolos målestok. Sådan skriver klubben i en pressemeddelelse, efter at de fynske kvinder den 30. maj i Taastrup sikrede sig klubbens syvende danske mesterskab og fjerde titel på stribe, da Hovedstadens Svømmeklub (HSK) blev besejret efter en dramatisk finaleserie, som måtte afgøres på straffekast.

Gennem størstedelen af sæsonen var det ellers HSK, der satte dagsordenen i Kvindeligaen.

Københavnerne leverede et imponerende grundspil og sluttede suverænt på førstepladsen med 27 point. Til sammenligning kvalificerede Tommerup sig til finalen som nummer to med blot 12 point.

Ud fra de indledende kampe var HSK storfavorit til at vinde DM.

HSK tog første stik

Favoritværdigheden tog HSK seriøst i den første DM-finale den 16. maj i Odense.

Her leverede HSK en stærk indsats og slog fynboerne med 9-6. Dermed havde københavnerne skabt sig et glimrende udgangspunkt inden returkampen, hvor en sejr eller blot et uafgjort resultat i ordinær spilletid ville være nok til at sikre guldet.

For Tommerup lignede opgaven på forhånd en af sæsonens sværeste.

Men netop dér har de regerende mestre flere gange tidligere vist deres styrke.

Slog tilbage

Fra første fløjt i den afgørende finale i Taastrup stod det klart, at Tommerup ikke havde tænkt sig at lade historien gentage sig.

Fynboerne leverede en markant anderledes præstation end i det første opgør. Defensiven stod kompakt, og hver gang HSK forsøgte at skabe momentum, blev de mødt af et disciplineret forsvar og en velspillende målmand.

Samtidig udnyttede Tommerup mulighederne den anden vej. Hurtige omstillinger og effektive afslutninger gav gradvist de regerende mestre overtaget.

Mens spændingen havde præget store dele af opgøret, begyndte Tommerup i kampens afsluttende fase at trække fra. Da slutsignalet lød, stod der 10-8 på måltavlen.

Dermed var holdene igen lige.

Guldet skulle afgøres på straffekast

For anden gang på to kampe havde ingen af holdene formået at skabe den afgørende forskel over finaleserien.

Mesterskabet skulle derfor afgøres i straffekastkonkurrence. Fem kast til hvert hold.

Tommerups målvogter reddede et af modstandernes skud, og da alle Tommerups skytter scorede, endte straffekastkonkurrencen 5-4 til Tommerup, hvilket udløste en jubel blandt spaliererne og de medrejsende supportere.

Herreholdet i tætte kampe

Herreholdet havde også kæmpet sig i finalen med en god indsats i de indledende kampe, hvor de opnåede en andenplads efter Frem Odense.

Den første herrefinale udviklede sig rigtig spændende lørdag den 16. maj i Odense, hvor stillingen skiftede gennem de fire perioder. Men efter slutfløjtet endte kampen lige 11 – 11. Det betød, at det hold, som vandt den anden kamp ville blive Danmarksmester. 

 Tommerups herrer spillede en god andenfinale og havde flere chancer til at bringe sig afgørende foran, hvilket ikke lykkedes. Efter anden periode førte holdet ellers med 6-4, men fik ikke scoret i tredje periode, hvor Frem fik udlignet. Frem bragte sig foran i 4. og sidste periode med 8-6, og selvom Tommerup fik reduceret først til 8-7 og siden til 9-8 var det Frem, som vandt guldet. 

Tirsdag formiddag på Lilleskov Teglværk. Alt er tilsyneladende ved det gamle. Klokken er 10, og det er to timer siden, de frivillige – dem er der et sted mellem 35 og 50 af – mødte til det ugentlige samvær, hvor enhver kender sin plads, ved dieselmotoren, der tændes på klokkeslet, i tømrerværkstedet, i Møbelladen og dens værksted, i smedjen eller hvor det nu måtte være, at man kan gøre sig nyttig. Men også i caféen, hvor den står på kaffe og ostemadder og en god snak, når man er halvvejs igennem arbejdsdagen. Ud over muligheden for at holde sit gamle håndværk ved lige, er en del af lønnen ved at være frivillig netop det sociale samvær.

– Jeg er lige blevet 90 og får ingen medicin, jeg kommer jo her hver tirsdag og for noget kraft, fortæller Hugo Friis fra dieselmotor-gruppen, da vi siden er på rundtur. Han henviser tilden flade brændevin, der gerne kommer frem, men som gemmes væk i skabet, når der er gæster.

Og det er et sted, hvor folk bliver hængende. Det er ikke kun Huge Friis, der har rundet de 90, og sidste år var der seks, der fyldte 80.

Men alt er ikke helt som det plejede på det gamle teglværk. Søndagscaféerne, som har været fast på programmet, omtrent siden Lilleskov Teglværk gik fra at være et producerende teglværk til det, det er i dag, er det foreløbig slut med.

– Vi skal have gang i den igen, men det blev efterhånden svært at skaffe frivillige, der ville bruge en søndag på at vente på, at der kom 10-12 gæster, siger Jørgen Meelby, nyvalgt formand for teglværket. Han glæder sig til gengæld over, at det går rigtig fint med udlejningerne, som nåede op på 139 sidste år. Det samme kan man ikke sige om skinnecyklerne – teglværkets hidtil største indtægtskilde.

Indtægterne halveret

Det var et ordentligt slag for Lilleskov Teglværks økonomi, da Assens Kommune overtog den gamle Assensbane for en slik og besluttede at hive skinnerne op og lave cykel- og gangsti på strækningen fra Glamsbjerg til Assens. Det reducerede Danmarks længste skinnecykeltur på 29 kilometer til en tur på 11 kilometer.

I sæson 2025 var indtægterne således mere end halveret i forhold til året før, da man mistede de mange turister, som blandt andet campingpladsen i Assens bidrog med. I den forbindelse skar man også antallet af cykler ned med en tredjedel. Der er nu 15 cykler til udlejning i Tommerup Stationsby og syv i Glamsbjerg.

Nu er det jo aldrig skidt at tænke nyt, men her var Lilleskov Teglværk med ét tvunget ud i en situation, hvor man skulle overveje, hvor indtægterne så skulle komme fra.

Nuvel, der er stadig genbrugsbutikken Møbelladen, der holder åbent tirsdag, torsdag og lørdag, og som giver helt godt, og motorcykeltræffene, der fem gange i sommerhalvåret samler op mod 200 motorcykelsentusiaster ved teglværket, hvor de frivillige sælger biksemad og grillpølser, når sulten melder sig, men også det kræver mange frivillige.

Reklamer og kommunal støtte

Blandt andet derfor er Lilleskov Teglværk nu ved at bevæge sig ind på et område, som tidligere formænd har været meget afvisende overfor. Ny næstformand i bestyrelsen er Mogens Mulle Johansen, der tidligere sad i byrådet i en lang årrække, han skal hjælpe med af skaffe penge ad nye kanaler, og en af dem, der er kommet under overvejelse er at søge Assen Kommune om et driftstilskud. En anden tanke er at sælge reklameplads til sponsorer, og så vil man gerne gøre lidt mere ud af rundvisningerne og har sat gang i uddannelsen af nye rundvisere. Tidligere kunne man få rundvisninger i forbindelse med cafésøndagene. I dag kan de bestilles af større grupper. Med en intakt tipvognsbane, der tidligere blev brugt til at hente ler, men nu transporterer teglværkets gæster, dieselmotoren, der blev vakt til live igen i 1993 efter næsten 30 års dvale, den gamle smedje og ringovnen, der er den eneste endnu eksisterende i Danmarks, er der noget at vise frem.

Helt efter bogen ledte Karl-Emil Greve vandpolotræningen mandag 13. april, men det blev alt andet end en almindelig træningsaften.  For pludselig blev træningen afbrudt for at give plads til, at SvømDanmarks bestyrelsesformand Pia Johansen kunne overrække Karl-Emil Greve ”Ragnhild-prisen”, som påskønnelse af en mangeårig stor og kompetent indsats for vandpolosporten. 

– Når man taler om vandpolo i Danmark, er Karl-Emil Greve et navn, de fleste kender. Gennem en lang årrække har han sat sit aftryk på sporten både lokalt, regionalt og nationalt. Han har selv været aktiv som konkurrencesvømmer og vandpolospiller i Tommerup og KVIK, han har spillet på landsholdet i vandpolo, og i 1991 deltog han også ved VM i 25 km åbent vand, skriver SvømDanmark på sin hjemmeside. 

Siden da har han lagt en meget stor del af sin fritid i at udvikle vandpoloen, som medlem af  Vandpoloudvalget,t landstræner for U13-, U15- og U17-landsholdene samt damelandsholdet, ligesom han har været med til at arrangere vandpoloturneringer nationalt og for Tommerup Svømmeklub.

Karl-Emil er, kan man læse på SvømDanmarks hjemmeside, kendt som en mand med klare holdninger og stort engagement. 

Og selv når diskussionerne har været livlige, har udgangspunktet været det samme: Et oprigtigt ønske om at udvikle vandpolomiljøet og give spillere i alle aldre gode, trygge og positive oplevelser i sporten.

– Karl-Emil er ofte blevet kaldt “Mr. Vandpolo”. Det er ikke en titel, man bare får. Det er en titel, man gør sig fortjent til.

(faktaprisen)

Ragnhild-prisen

Ragnhild-prisen er opkaldt efter den legendariske svømmer Ragnhild Hveger. Prisen udgør et anerkendende skulderklap og en påskønnelse til en person, en klub, et hold eller et initiativ, der har gjort en særlig positiv forskel for enten en af disciplinerne i SvømDanmark eller for en eller flere medlemsklubber.

Kilde: SvømDanmark