Med udgangen af november var det sidste arbejdsdag for Frøken Klokken. Det er for eftertiden slut med at få læst klokkeslættet op. Tiden var simpelthen løbet fra talemaskiner på det analoge fastnet. 

Da Frøken Klokken var på sit højeste, var der omkring 20.000 opkald i døgnet. Nu om dage er det snarere, hvad Frøken Klokken får af opkald på en måned. Frøken Klokken har så få brugere, at den ikke giver overskud, fortæller TDC Group.

I 82 år har hun troligt forsynet danskerne med præcise klokkeslæt, og alene det første år blev der ringet 11,6 millioner gange til Frøken Klokken. Det tal er siden da faldet betragteligt, og i dag bliver der foretaget mellem 5-7.000 opkald til Frøken Klokken om måneden. Især de senere år har Frøken Klokken fået mindre at lave. I dag er antallet af opkald en fjerdedel af, hvad det var for blot fire år siden.

Frøken Klokkens stemme tilhørte oprindeligt Anna Edith Sommer-Jensen (1918-2008), der i 1939 indspillede intet mindre end 8.640 klokkeslæt med timer, minutter og sekunder. Et sindrigt glaspladesystem holdt styr på de 8640 klokkeslæt.

I 1970 blev systemet og stemmen skiftet, så det nu var Mariane Germers tidløse stemme, der blev afspillet ved hjælp af en magnettromle og tolv tonehoveder. I 1993 blev tjenesten digitaliseret, men den dag i dag er det stadig Marianne Germer, der taler.

Ideen til Frøken Klokken kom fra Sverige, hvor Ericsson havde opfundet en talemaskine, som blev sat i drift i 1934. Derfor er de første optagelser af Frøken Klokken, der tog otte dage, optaget i et studie i Sverige. I starten var tjenesten for KTAS’ abonnenter, men i takt med telefoncentralernes automatisering kunne hele landet ringe til Frøken Klokken på 0055. Med Frøken Klokken fik danskerne altså en fælles tid.

Tidssignalerne har siden 1993 været overført til en digital maskine, der styres af radiosignaler fra Frankfurt am Main og dermed er synkroniseret med det internationale tidssignal.

Men nu ringer Frøken Klokken af og lægger på efter 82 år.