Dinoworkshop på biblioteket

Vissenbjerg

Er du vild med dinosaurer? Så kom forbi Vissenbjerg Bibliotek, når dinosaurekspert og amatørpalæontolog Steen Sigurd Andersen inviterer indenfor i dinosaurværkstedet onsdag 3. juli fra klokken 11, hvor han fortæller om sine fund af dinosaurknogler fra Portugal og Argentina.

På dinosaurværkstedet får børn selv lov til at være aktive med hammer og mejsel, lup og renseværktøj. Man kan også male sin egen dinosaurplakat og deltage i en dinosaur-skattejagt.

Derudover vil der være en udstilling af dinosaurknogler og andre fossiler, som Steen Sigurd Andersen har fundet.

Workshoppen er for de 7-10 årige og varer cirka tre timer.

Det er kun børn, der skal tilmeldes via assensbib.dk, men forældre eller bedsteforældre opfordres til at deltage sammen med børnene.

Der er saftevand på kanden, madpakke skal an selv have med.

Del denne historie på: