– Jeg fik ansvaret for en kæmpe opgave hos min tidligere mester og fik efterfølgende ros for den måde, jeg håndterede det på, det gav mig blod på tanden, fortæller Camilla Thomsen, der fredag 7. marts fejrer, at det er 10 år siden, hun sprang ud som selvstændig.

I dag beskæftiger hun ud over sig selv også en svend og som regel en lærling. Lige nu har hun dog ingen i lære. Hun sagde farvel til den seneste i december og har ikke fået en ny endnu.

– Jeg har haft fire lærlinge i alt. To på fulde kontrakter og to andre, der kom til i forløbet. Nu er uddannelsesforløbet lavet om, så man har elever i tre år og otte måneder. Det kan være en udfordring.

– Tidligere havde man dem fra skoleperiode til skoleperiode. Hvis det er en, det ikke går med, betyder det meget for en lille virksomhed som min. Det kan også være sværere for en lille virksomhed at være sikker på at have arbejde ud i fremtiden, forklarer hun.

En vigtig halv time

Efter hun blev selvstændig, er hun ofte blevet mødt med bemærkninger om, at så kan hun nok selv bestemme over sin tid. Men tandlægetider og lignende ligger altid efter arbejdstid, understreger hun. På ét punkt har hun dog besluttet, at det hos hende skal være anderledes end hos de fleste andre malermestre. Her begynder arbejdet først klokken 7.30. Og den halve time betyder meget, synes hun. I dag er hendes børn flyttet hjemmefra, men fik et barn en dårlig start på dagen, var der tid nok til at få en god morgen i sidste ende alligevel, og i dag kan hun sige ja, hvis datteren ringer og spørger, om hun kan køre barnebarnet i dagpleje.

– Også de svende, jeg har haft, har sat pris på det, fortæller hun.

Da hun er håndboldtræner i fritiden, har hun også prioriteret at tage tidligt fri om mandagen.

Maler ved en tilfældighed

Det var lidt af en tilfældighed, at Camilla Thomsen havnede i malerfaget. I dag med den store efterspørgsel, der er, lyder det næsten utænkeligt, men hun kom ikke ind på den sundhedsuddannelse, hun satsede på, og så skulle hun finde på noget andet.

– Carsten (Camillas mand red.) havde nævnt, at jeg var god til farver og indretning, så det var lidt tilfældigt – og alligevel ikke. Jeg har altid været kreativ og kunnet lide at bygge noget op og at se resultater. Og så kan jeg lide kundekontakten, nævner Camilla, der har omkring 70 procent af sine opgaver i private hjem, men også tager opgaver for større firmaer, klargør lejligheder til udlejning og lignene.

Hos private kunder står hun for hele processen, og det sætter hun pris på.

– Nogle firmaer tager ikke sparteldelen med, men engagerer et spartelfirma. Jeg synes, det er en del af malerfaget, fastslår hun og nævner også, at tager man opgaver for store firmaer, så er der andre, der tænker for en.

–  Hos fru Hansen og fru Jensen tænker jeg opgaven igennem, og det er ofte en større udfordring at stå i en gammel stue fra 60’erne, hvor der måske er lidt skader og skulle overveje, hvordan gør jeg lige det her bedst, siger hun. Hun lægger også vægt på, at de elever, hun tager ind i firmaet, får lov til det hele.

– Jeg har mødt malere, der aldrig havde prøvet at sætte filt op i deres elevtid, nævner hun som eksempel.

Giver gerne andre en chance

Det er ikke kun elever, Camilla Thomsen tager imod med åbne arme. Også praktikanter fra skolen er velkomne.

– Jeg var også selv i praktik og sleb fodpaneler i en hel uge, men jeg er ikke bleg for at sige, at de gerne må male en væg, siger Camilla Thomsen, der også i fem år har fået Udvikling Assens’ Social Ansvarligheds-mærke for at tage lærlinge og for at give personer en chance.

–  Vi har blandt andet haft en, der næsten var opgivet af kommunen. Hun er ved at være maler i dag. Jeg havde ikke mulighed for selv at give hende en læreplads, men jeg er lidt stolt af, at jeg havde formået at holde hende fast, så hun kom videre.

– Den udvikling, jeg så i hende, og som jeg ser i mine lærlinge, det er lige som med håndboldpigerne. Jeg kan se, de udvikler sig. Det er det, der driver mig, siger malermesteren, der er klar til de næste 10 år.

Først skal de første 10 år dog fejres. Det sker som nævnt fredag 7. marts klokken 15 i værkstedet på Mågevej 26 i Vissenbjerg. Og den dag holder malermesteren forståeligt nok helt fri.