DEN GODE HISTORIE

Turup

Turup Forsamlingshus

I år er det 30 år siden forsamlingshuset blev 100 år

Den 16. september 1894 blev forsamlingshuset indviet. Gamtofte & Søby-Turup Lokalhistoriske Forening har de første vedtægter liggende. Heri står der, at jorden, forsamlingshuset blev bygget på, blev købt af bødker Mads Terkildsen for 500 kroner. 

Arealet er på 1750 skæppe land. Selve bygningerne blev betalt af beboere i Turup by, ved at de hver købte aktier for 10 kroner. 

Over 100 beboere havde købt aktier, de fleste havde købt en, men der var også beboere, der havde købt op til 29 aktier.

Efter 2. verdenskrig havde forsamlingshuset sin opblomstring, her kunne man samles til møder, gymnastik og dilettant.

I 1954 blev forsamlingshuset udvidet med restauration, køkken og toiletter

I 1978 var der 1400 forsamlingshuse i Danmark, dengang så man fjernsynet som en konkurrence til forsamlingshusene. Det var her det kulturelle input kom fra. Alligevel gik borgerne sammen om at renovere forsamlingshuset.

Pengene til formålet blev skaffet ved indsamling.

I 1980’erne og op i 1990’erne var der rigtig mange arrangementer i forsamlingshuset, der var dilletant, revy, julestue, badminton, gymnastik, square-dance, tekstilsløjd, efterårsfest, julestue og danseskole. Dengang var det ikke fjernsynet der tog tiden for borgerne i området, da var der også tid til sammenholdet i byen

I 1984 blev der holdt 100-års jubilæum. De avisartikler, arkivet er i besiddelse af, er mest optaget af indvielsesfesten. Her holdt folketingsmand Klaus Berntsen festtalen. Beboerne var mødt op i stort antal med medbragt madkurv.

Ved at læse dokumenter fra forsamlingshuset, kan man se, at der her har været afholdt mange fester: barnedåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser. Derudover har der været afholdt dilletant, hvor lokale borgere spillede med i et teaterstykke. Det var her borgere i Turup mødtes og festede. For 34 år siden var der 500 medlemmer.

I dag er der ca. 1200 forsamlingshuse i Danmark. Antallet ses på hjemmesiden www.forsamlingshuse.dk. Det er Jylland, der har flest. Men antallet er desværre faldende. Forsamlingshusene blev etableret i Danmark i 1800-tallet som mødested for byens borgere, og mange steder var der ansat en bestyrer, det har kun været tilfældet i en kort periode for Turup Forsamlingshus. 

Desværre er opbakningen til Forsamlingshuset i dag ikke som den var tidligere. Derved går et samlingspunkt tabt i lokalsamfundet.

Del denne historie på: