Kunsten at plukke en høne og grave kartofler op

Tommerup

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Efteråret er kommet til Vestfyns Efterskole, så nu gælder det for forstander Marie Klit, det øvrige personale og eleverne at hønsene skal plukket, kartoflerne tages, æbler og blommer plukkes, og så har vi ikke nævnt et ord om de boglige fag. 

Skolens 36 elever er netop vendt hjem fra en uges lejrskole på den lille ø Birkholm i det Sydfynske Øhav. En af de sidste opgaver for eleverne var at indfange køerne og fårene, som har sommergræsset på øen, og få dem transporteret hjem til efterskolen.  Her går får og lam nu og hygger sig i det høje saftige græs indtil lammene skal slagtes og puttes i efterskolens fryser. 

– Bortset fra hestene spiser vi alle vores dyr, fortæller Marie Klit Det er vigtigt for eleverne at vide, at det kød, de tilbereder sammen med vores kok, kommer fra de dyr, som vi selv har været med til at fede op. Efter et år på vores efterskole bliver eleverne virkelig selvhjulpne. De lærer en masse bogligt og lærer at bruge hænderne og ikke mindst, lærer de at tage fat, så de efter opholdet hos os kan passe et arbejde.

Del denne historie på: