Susanne Borne, husker tydeligt, da familien tilbage i 1985 flyttede ind i et nybygget hus på Vestervangen i Tommerup. Der blev kigget noget efter “de nye”. Hun husker, hvordan købmanden lettede på gardinet, der hang i butiksvinduerne, når familien gik forbi.

– Når jeg ser Matador, så tænker jeg altid tilbage på dengang, fortæller hun.

Det er efterhånden mere end en menneskealder siden, at hun og hendes mand Mogens på grund af hans job i militæret rykkede fra hans hjemby Haslev på Sjælland til Susannes hjemø Fyn. I dag er familien fast forankret i og omkring Tommerup. Her bor alle fire børn og 11 børnebørn, og to af døtrene er også udlært i frisørfaget – hos deres mor – og en del af Salon Hårsaksen. Den tæller i dag fire saloner, en i henholdsvis Tommerup, Tommerup St., Aarup og Glamsbjerg. Ja, på forskellig måde er det meste af familien involveret. Ud over de to døtre også sønnen, der er selvstændig tømrer i Tommerup og tager sig af det håndværksmæssige, Susanne Bornes mand Mogens, der har stået for regnskaberne og ellers været på sidelinjen og har sagt til og fra, når hun fik nye idéer – og nok så vigtigt – hentede børn og tog sig af dem, til hun havde fri. Senest har også en svigersøn, sagt ja til at træde til, når ældste generation lidt efter lidt trækker sig.

Vandondulering hver uge

Susanne Borne har været i faget i så mange år, at hun kan huske tilbage til den tid, da fru Nielsen, fru Hansen og fru Jensen kom hver uge med en halv times mellemrum for at få vandonduleret håret og i nogle tilfælde suppleret med et lilla skær kaldet cendré. Håret måtte gerne fylde på hovedet, så det var mindre vigtigt at blive klippet. Det skete hver tredje-fjerde måned, mens mange bliver klippet med seks ugers mellemrum i dag, nævner hun.

 – I dag er curlerne erstattet af syle, en slags krøllejern. Kunderne bliver klippet oftere, men får ikke sat så meget hår, fordi der er kommet så mange maskiner. Alligevel er der noget af det, vi startede med for 50 år siden, vi begynder at lave igen. Lyse krøller i toppen på gutterne, grydefrisurer og gradueringer, en slags Lady Di-klip, nævner Susanne Borne.

Fynsmester

Eventyret begyndte i Kværndrup, hvor det lykkedes Susanne Borne, der stammer fra Svendborg, at få en læreplads hos Margit Jensen. Der var 32 ansøgere, hun blev den heldige.

– Det var en hård læretid, ikke mindst for os, der gik til konkurrencer. Dengang var der noget, der hed Moderingen, en samling af frisørmestre på Fyn. De ville have det nyeste af det nye, og dem fik vi nyhederne igennem. Som lærling, det var i november 1979,  blev jeg Fynsmester for lærlinge i “damearbejde”, jeg tror det var aftenfrisurer, fortæller Susanne Borne og henter en sølvskinnende pokal frem. Det var træning, træning, træning, også efter arbejdstid og også hårdt for min model, Anna, der jo også skulle bruge mange aftener på det, husker hun. Siden blev det til en sjetteplads i Danmarksmesterskabet.

Der skulle ske noget

Efter endt læretid var Susanne Borne frisørassistent et par steder i Svendborg. Da hendes mester besluttede at lukke forretningen, besluttede Susanne, at nu skulle der ske noget nyt, og det blev ikke den eneste gang i karrieren, men det vender vi tilbage til.

Hun rykkede til Sjælland, nærmere betegnet Haslev. Det var her, hun mødte Mogens, hvis job siden førte dem til Fyn.

I huset på Vestervangen fik Susanne Borne indrettet  Salon Vestervangen, som siden måtte udvides. Men efter 16 år skulle der ske noget.Børnene var blevet store, og Susanne trængte til luftforandring.

– Jeg sagde til Mogens, at enten ville jeg arbejde som assistent i Odense, ellers ville jeg have noget større et andet sted, siger hun.

Der blev regnet frem og tilbage og fundet en kommunal bygning på Sortebrovej i Tommerup, som var til salg. Da brugsuddeler Knud Stroger samtidig kunne oplyse, at der passerede 6000 biler forbi på vejen dagligt, troede hun på forretningen og slog hun til, og Salon Hårsaksen var en realitet 2. september 2000.

Meningen var, at hun skulle være alene i salonen det første par år, men der gik ikke lang tid, før hun ansatte den første assistent. Det var noget af en udfordring pludselig at skulle udbetale løn hver måned. Men så fik Susanne en ide. Og der var ikke langt fra tanke til handling. Dagen efter satte hun et skilt op på vejen: “Klar til klip”, stod der, og det satte gang i kundetilstrømningen.

I dag har salonens fire afdelinger i alt 17 ansatte inklusive elever, som der det seneste halve år er kommet fire til af. 

– Vi er enige om, at vi gerne vil udvikle os. Det er dejligt at have en god blanding aldersmæssigt, det giver gode teams, siger Susanne Borne, der også er glad for den fleksibilitet personalet udviser, så ingen behøver arbejde til klokken 18 hver dag.

– En frisør bliver i faget i gennemsnitligt fem-seks år. Det skyldes blandt andet arbejdstiderne. Det er en af grundene til, at vi er store. Jo flere vi er, jo mere kan vi flekse, siger Susanne Borne, der også lægger vægt på, at eleverne hurtigt bliver lært op, så de bliver klar til egne kunder, ellers kommer de til at kede sig og stopper måske, mener hun.

– Jeg tror, udviklingen er store saloner. Vi har åbent her 51 timer om ugen. Det kan vi, fordi vi kan flekse, siger hun og indrømmer, det kræver meget planlægning.

Nej tak til ny salon

Første udvidelse skete, da Susanne Borne overtog Hair Scoop i Tommerup St. Efter Conny Nielsen for 16 år siden. Det skulle kunderne lige vænne sig til. De to byer så i mange år skævt til hinanden.

– Folk sagde: Jeg skal ikke derned, husker Susanne Borne, der også lagde mærke til, at ingen dér kendte hendes datter Birgitte, der kom i lære i salonen.

Siden har hun som nævnt åbnet saloner i Aarup og Glamsbjerg. Og Susanne Borne er ikke sikker på, hun er færdig med at udvide.

– Hvem ved, måske kommer der en femte salon til, siger hun….

Vi får se. Det ser i hvert fald ikke ud til, at Susanne Borne ikke er klar til at slippe sit livsværk helt endnu, selv om hun flere gange har italesat, at meningen er, at døtrene lidt efter lidt skal tage over.

50 års arbejde har sat sig i hænder, skuldre og knæ, der gør ondt på grund af gigt.

– Så nu tager jeg kun en permanent om dagen, siger hun, der tidligere klarede tre-fire stykker.