Strømafbrydelse forsinkede taekwondostævne

Tommerup St.

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Da en strømafbrydelse ramte Tommerup lørdag morgen, betød det en halv times forsinkelse for Tommerup Taekwondo Klubs store stævne

Det var lidt træls, men det satte heldigvis ikke sit præg på præstationerne, at Tommerup Taekwondo Klub, der lørdag holdt et stort stævne i den tekniske disciplin inden for kampsporten, måtte udsætte stævnestart med en halv time på grund af en strømafbrydelse. Den arrangerede klub fik ikke færre end ni medaljer og dermed en top fem-placering.

Teknik-disciplinen kan sammenlignes lidt med isdans. Der laves en serie på gulvet, hvor der lægges vægt på korrekt udførelse, teknisk kunne, præsentation, kraft, udstråling med mere. Der konkurreres både individuelt, i par og i teams, hvor man udfører teknikker synkront samt free style til musik, forklarer næstformand Gitte Gregernsen i en pressemeddelelse. Klubben havde selv 12 deltagere med, og følgende fik medaljer:

Gul-orange bælte, piger -11 år, individuel disciplin: Sølv til Freja Ottesen, bronze til Marie Hoffmark.

Gul-orange bælte, piger 12-14 år, team: Guld til Cecilie Nikolajsen, Frida Pedersen og Malika Pilegaard Ernstsen.

Orange-blåt bælte med rød streg 15+ år, par: Sølv til Mette Sif Mortensen og Anders Lund.

Orange-blåt bælte med rød streg, herrer 31+ år, individuel disciplin: Anders lund, sølv.

Orange-blåt bælte med rød streg, damer 31+ år, individuel disciplin: Guld til Mette Sif Mortensen og bronze til Nicole Bertelsen.

Sortbælter 41-50 år, herrer, individuel disciplin: Guld til Jesper Nielsen.

Del denne historie på: