– Vi skal helt sikkert mødes igen. Sådan lyder det med overbevisning fra tre kvinder, der efter 10 mandages guidet samvær, er kommet så tæt ind på livet af hinanden, som mange normalt først kommer efter flere års bekendtskab.

Fortæl for livet hedder et forløb, som Christina Boel Kjær inviterede til tidligere på året, og tre mandage om måneden er de tre kvinder og to mænd i alderen 64 til 91 år mødtes til en snak om livet – deres liv.

Folkebladet var inviteret med til en slags evaluering af forløbet sammen med Ingrid Kirk, Vissenbjerg, på 91 år, Gerda Andersen, 79 år og Rita Kolding på 83 år, som begge bor i Tommerup St.

Savnede samtalepartner

– Jeg mistede min mand i oktober sidste år. Tiden bliver meget lang, og jeg savnede en samtalepartner, noget at bruge tiden på, nye kontakter, fortæller Ingrid Kirk om baggrunden for, at hun valgte at deltage i Fortæl for livet.

Det er både barske, spændende og fantastiske historier, der er kommet frem, når de fem mødtes.

– Jeg har mødt skæbner, som jeg vidste fandtes, men aldrig haft tæt inde på livet og blev meget taknemmelig for mit eget liv i forhold til, hvad I har været igennem, siger Ingrid Kirk henvendt til de to andre.

De fem gruppedeltagere fik hver gang et nyt emne med hjem, som de skulle forberede til næste gang. Der har været emner som barndom, ungdom, at flytte hjemmefra, arbejdsliv, rejser og hvad er vigtigt for dig lige nu? På den måde er de også kommet ind på emner, de ellers ikke ville have fortalt personer, som de kun havde mødt få gange om.

Har mistet to mænd 

Gerda Andersen fortæller om at miste sin første mand, da han blot var 32 år og hun 28 og stod alene tilbage med sin datter på to år, ligesom hun troede, at livet skulle til at begynde. Og om igen at miste, da hendes anden mand døde efter et længere sygdomsforløb efter 40 års samliv og om to børn med psykiske udfordringer.

– Men heldigvis har vi alle kampånd, og jeg har fået masser af hjælp, siger Gerda Andersen, der også selv engagerede sig i Bedre Psykiatri gennem 25 år.

Mens Gerda kalder sig selv en hjemmefødning, har de to andre berettet om flere rejser i den store verden. Ingrid Kirk blandt andet som udsendt sygeplejerske.

Rita Kolding er ikke meget for at indvie læserne i detaljer, men fortæller gerne, at hun fra barnsben har haft et barsk liv, men også hun har fundet kræfter til at engagere sig i frivilligt arbejde. Tidligere har hun været engageret i civilforsvaret. Hun har som aktiv i Hjerteforeningen været med til at lave Hjertestien i Glamsbjerg og er nu aktiv i Folkekirkens Nødhjælps butik på Tallerupvej.

Tidligt i forløbet var hun uheldig at brække hoften under et besøg i svømmehallen og har været igennem en hård tid, før hun kom på benene igen. Men møder i samtalegruppen ville hun nødig gå glip af, så hun inviterede gruppen hjem til sig, da hun ikke selv kunne komme ud.

– Det blev held i uheld, for på den måde havde vi trådt over tærsklen til en andens hjem, bemærker Christina Boel Kjær, og det kræver i reglen længere tid at nå dertil.

Alle har en historie 

at fortælle

Det kan være sin sag at åbne sig for fremmede mennesker og fortælle noget, man ellers kun deler med de nærmeste, men der blev hurtigt skabt et trygt rum i gruppen, fortæller de tre kvinder, og der blev gjort meget ud af i starten at understrege, at det, der blev sagt i gruppen, blev i gruppen.

For Gerda Andersen har deltagelse i gruppen betydet, at hun ser anderledes på de mennesker, hun møder.

– Nu kan jeg se, at alle har en fantastisk historie at fortælle. Og det er fantastisk, at man bliver lukket ind. Jeg har fået mere selvtillid. Jeg havde nogle svære år fra jeg flyttede hertil for ni år siden, men jeg har fundet ud af, at jeg også har oplevet noget, som interesserer andre, siger hun og fortsætter:

– Det er en god lejlighed til at reflektere over sit eget liv. Der er ting, jeg aldrig var kommet i tanker om, hvis vi ikke havde mødtes. Oftest er det de gode ting, vi husker, men også de mindre gode er kommet frem, når vi har snakket her, siger hun.

– Det får også en til at tænke på det, der betyder noget for en, og det giver selvtillid, oplever Rita Kolding.

For Christina Boel Kjær er forløbet gået, som hun havde drømt om, siger hun.

– Jeg synes, det lykkedes at skabe det gode trygge rum, hvor folk kunne lide at være, og at det ser ud til, at der er skabt grobund for noget mere – en genvej ud af ensomhed, siger hun.

Og det gælder ikke bare Rita, Ingrid og Gerda. 

Christina Boel Kjær planlægger nemlig et nyt forløb. Der vil være introdage i Det Grønne Røde Kors Hus på Tallerupvej 28. og 31. august klokken 14.30-15, hvor man bare kan møde op. Forløbet begynder i starten af september.