Pizza med blåskimmelost, mozarella og tang, strandkrabbebisque, moules marinières – eller på dansk – hvidvinsdampede muslinger, hyben-æblekompot, grillstegte sild og herrtil hvid- og dessertvin fra den lokale producent Agger Vin.

Man skulle tro vi havde været til fine dining, det var vi sådan set også, men en anderledes en af slagsen. Folkebladet havde fået lov at følge med på årets sidste “Smag kysten”-tur arrangeret af Oplev Kysten, der udspringer af det kommende kyst og lystfiskercenter i Assens.

Seks havde booket en plads på turen og begav sig anført af naturvejleder Christian Heller, Assens Kommune, og aktivitetskoordinator ved Oplev Kysten Lars Henriksen ud på Drejet ved Thorø for at se, hvad naturen havde at byde på sådan en solbeskinnet oktoberdag.

Spis ikke alt i rå mængder

Det var som nævnt årets sidste sanketur, og de to turledere gjorde ved start opmærksom på, at det ikke var det optimale tidspunkt til at gå på jagt i kystnaturens spisekammer, så skal man ud mellem april og august. Alligevel har vi ikke gået mange skridt, før Christian Heller bukker sig ned første gang. Han har spottet gråbynke. De indetørrede knopper kan bruges som krydderi, planten kaldes også fattigmandspeber, men spis ikke for meget advarer Christian Heller, for den indeholder også et giftstof.  

– Og her er bredbladet vejbred. Dens frø kan bruges som drys, fortæller naturvejlederen, da han efter få skridt stopper op igen. Der er nu ikke så mange frø at komme efter længere, men lidt ryger ned i poserne.

Lars Henriksen er gået lidt i forvejen for at finde tang en god, alternativ proteinkilde, fortæller han senere, og er også stødt på Strandkarse.

– Det er en af mine favoritter, en rigtig blærerøvsplante efter min mening. Han deler smagsprøver ud, og der nikkes genkendende til smagen af wasabi. Det skarpe krydderi, der ofte hører med i en sushi-anretning.

Der bliver også gjort stop ved en rynket rose hvis frugter er de nok så velkendte hyben. Invasiv og derfor forhadt af nogle, men også ganske anvendelig, selv om det er noget af et hadearbejde at pille kernerne ud, før frugten bliver til chutney, må et par af deltagerne senere erkende.

Også kronbladende kan anvendes. De kan for eksempel peppe en grøn salat op, bruges til rosenvand, som indgår i flere mellemøstlige kager, og de kan kandiseres i ovnen og bruges til kagepynt.

Strandkålen lader vi stå. Den er bedst i maj. De friske blomsterknopper kan minde om broccoli, og urten kan bruges både rå i salater eller efter en tur på panden.

– Men husk kun at tage en tredjedel og gerne med kniv eller saks, så I ikke tager roden med, lyder det fra Christian Heller.

Naturens agurk

En urt, der stadig er masser af her på Drejet er strandarve, der også kaldes naturens agurk, fordi smagen minder om agurk og den kan bruges på samme måde.

Lars Henriksen fortæller, at han kan lide en god gammeldags kyllingeret med sovs og kartofler, hvor han erstatter agurkesalaten med strandarve kogt op i en lage af eddike og sukker. En sådan “strandagurkesalat” skal vi også senere smage.

Tilbage ved parkeringspladsen ved Thorøhuse Forsamlingshus er der allerede før vores ankomst gjort klar til de kulinariske udfoldelser. Udekøkkenet er sat op, pizzaovn, gasgrill og gryden, hvor krabbebisquen skal simre over bål. Naturens råvarer skal naturligvis nydes i det fri.

Ikke ren natur

Helt uden civilisatioenens hjælp var det måltid, der nu skal tilberedes ikke blevet til. Strandkrabberne har Christian Heller ganske vist selv været ude at samle tidligere på dagen. Det gøres på kort tid, for der er masser af dem, nu da der for eksempel ikke er så mange torsk, som ellers er deres fjender.

Til gengæld er såvel sild, der krydres med salt, peber og chili, før de grilles og muslinger, der dampes i hvidvin tilsat løg og chili, købt i lokale supermarkeder. Det samme gælder fløden, ostene til pizzaen, urterne, der giver kraft til krabbebisquen med mere. Sammen kan det noget, og nydelsen ved at spise retterne med ingredienser, man selv har været med til at samle, overgås ikke.

Oplev Kysten har været støttet af LAG MANK-midler. De er brugt nu, men Lars Henriksen gætter på, at arrangementerne vender tilbage, når foråret sætter ind, og naturens råvarelager igen fyldes op.

De er blandt andet lavet for at få en fornemmelse af, hvad der kan trække folk til det kommende kyst og lystfiskercenter – eller som Lars Henriksen mente det ville være, når det åbner i foråret 2027 – naturformidlingscentervender.