Gl. Skolevej lukkes kun halvt
Skydebjerg
Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net
Det bliver ikke længere muligt at køre ud på Assensvej fra Gl. Skolevej i Skydebjerg. Men det bliver kun i denne ene retning, at vejen bliver lukket, man vil altså godt kunne køre ind på Gl. Skolevej fra Assensvej
Assens Kommune i har i lidt over et år gennemført forsøg med dels ensretning, dels lukning af skolevej og er nu sammen med politi og lokalråd nået frem til ovennævnte løsning.
Det sker med den begrundelse, at en lukning for bilister for udkørsel til Assensvej vil sikre bedre plads for de bløde trafikanter. Cyklister vil fra Gl. Skolvej kunne fortsætte ad cykelstien langs Assensvej til Aarup.
Når man har valgt ikke at lukke Skolevej helt, men holde den åben for biler i den ene retning, skyldes det, at en fuld lukning vil betyde mere trafik på de omkringliggende veje.
For kommunekassen er der flere gevinster. Det er billigere at ensrette vejen end at lave en cykelsti, og i længden bliver vedligeholdelsesudgiften på Gl. Skolevej mindre, når den ene halvdel af vejen kun belastes af lette trafikanter