En præsteindberetning fra 1743 – og nybyggerland på Ladegård Mark 

I 1743 skulle præsten i Skydebjerg og Orte sogne (H. M. Bollt) sende en indberetning til kancelliet (ministeriet) om sine sogne. Og som det ses nedenfor, så var lokalområdet meget anderledes dengang. 

Både Skydebjerg og Orte havde ”marker med sand, grus og lerbjerge”, og flere dale lignede et ”stenmorads”. Der var kun få marker med byg, og boghvede var klart den bedste afgrøde. Derefter fulgte rug og havre, der kunne give tre-fire fold, men kun i et godt år. 

Køer og stude ”havde man næring af”, mens de andre husdyr trivedes mindre godt ifølge denne præst. Og fårene havde det absolut ikke godt på den ”sure og våde jord”. Fårene var ellers generelt en ret dominerende husdyrrace for 150-300 år siden. 

Han havde ikke bemærket kildevæld i sit område, men til gengæld var der et stort ubeboet mose- og søområde i Orte Sogn, bl.a. ”Aals-mose”, og det var cirka to km bredt og syv km langt. 

Pastor Bollt nævnte også Frøbjerg Bavnehøj, men ifølge ham var tre sammenhængende bjerge nordøst for Frøbjerg endnu højere. Nutidens målemetoder viser dog noget andet. 

Skov var der næsten intet af i Skydebjerg Sogn, bortset fra Aarup, der var ”en liden by til Erholm”. Derimod havde Orte Sogn en del ege- og bøgeskov. Det gælder også i nutiden.

Ladegaard Mark og omegn Landbrugs- og boligområdet Ladegaard Mark kan også se vandlidende ud i nutiden og især i årstider med megen nedbør, men indtil ca. år 1800 var det ubeboet pga. vandstanden. Derefter flyttede en del af en overskydende landbefolkning ud og bosatte sig som nybyggere i området. Det blev en ny mulighed for mange fattige husmænd og landarbejdere. En af deres næringsveje blev tørvegravning.

Det kunne ske, fordi større landområder blev ryddet for sten og krat, og samtidig blev betydelige områder taget under plov. Ladegaards Å blev desuden reguleret en del mere, og ca. 1910 blev der gravet 30 cm af bundniveauet i denne å. Det skete især på strækningen fra sammenløbet af Møllemosebækken og Ladegaards Å ret sydligt og indtil sidstnævnte ås tilbagevenden til Brende Å. 

Selv efter afgravningen er der et fald på kun fire meter på den ni km lange slyngning. En afgravning på cirka. 70 cm i Brende Å øst for Aarup by kan også have bidraget til bedre afløbsforhold. 

Ladegaards Å er en cirka ni km lang slyngning mod syd på Brende Å, og efter cirka 4,5 km vender den tilbage til Brende Å igen. Sammen med et meget stort antal gravede grøfter fra den tid (1750-1850) har den til dels kanaliserede ”hesteskoformede slyngning”, forbedrede rørføringer og nutidige pumpesystemer gjort Orte Sogns nordlige områder mere beboelige. 

Generelt blev mange områder opdyrket i sidste halvdel af 1700-tallet og ind i 1800-tallet, så opdyrkningsprocenterne kunne hæves fra 30-40 og op til det niveau, som vi kender i dag. Det gav nye livsmuligheder for en stigende befolkning – og blandt andet for mange fattige på landet.