Sommerferien er ved at være slut og takket være ferielejr-kontoret hos Røde Kors er det lykkedes at give de nye i Danmark, nemlig de to congolesiske familier i Vissenbjerg ,en kort ferie ved Vesterhavet sammen med to frivillige, som kørte familierne i bil.

Målet var at lære dem mere om Danmark, om de danske skikke, at sætte billeder på de danske ord, og gennem tre dages samvær, at lære hinanden bedre at kende, hvilket er to-vejs og ganskeinteressant.

Alle otte congolesere arbejder med at lære dansk. De voksne går på AOF, som har en tre ugers sommerpause, men deres praktik har ingen ferieklausul, så vi måtte begrænse os til to overnatninger. Det blev på Henne Strand Danhostel, som er et traditionelt vandrerhjem med et fællesbad og wc for kvinder og et for mænd, samt værelser med to dobbeltkøjer, et lille fælleskøkken og stor opholdsstue. Primitivt og pænt, samt praktisk med en nærhed til by og strand, så man selv kan gå rundt på opdagelse.

Ros fra oldfruen

Morgenmad og aftensmad har vi spist ved langbordet i opholdsstuen. Den varme mad har pigerne lavet i det lille fælleskøkken med lidt hjælp fra en leder, men afrydning, opvask, sætte på plads, det er ren rutine for pigerne, som straks syngende går i gang, når vi rejser os. De afleverer det hele pænt og ordentligt, og vi har fået så meget ros fra Danhostels oldfrue og de øvrige gæster, som har nydt sangen fra køkkenet.

Som ledere af turen har vi været udfordret på tålmodigheden, når de snakker og hygger sig og ikke har travlt med at få snittet færdigt, så maden kan komme på bordet, men er det nu pigerne eller os, der har mest fornøjelse.

Fra knap kost til mad nok

Danske madvaner med tre daglige måltider, kød, råkostsalater, rugbrød, madpakker, spise med kniv og gaffel, og følge Emma Gad er nyt og noget af det, vi taler om ved bordet. Basisføden i Rwanda er kartofler. Det kan også være majsgrød eller spaghetti sammen med en grøntstuvning, der udgør dagens varme måltid. Om morgenen har de drukket te kogt i mælk, eller spist en tynd sorghumgrød eller en skive lyst brød. Nogle gange har de sultet, når priserne har været for høje lokalt i og ved lejren, eller de har måttet vandre over bjergene for at skaffe billigere fødevarer. Fra sult til et bugnende bord giver så nogle nye udfordringer. Vi går fra sult til at tale om sunde madvaner.

Bølgebrus i vindstyrke 16

Ferien startede med en tur forbi Esbjerg Havn, hvor der lå vindmøllevinger til

havvindmølleparker. De var benovede over de mange og store skibe samt Fanø færgen.

Et stop ved skulpturen de fire hvide mænd i vindstyrke 16 var en stor oplevelse. Der er ikke vind, hav og bølger af en sådan styrke i Rwanda, hvor de har boet i flygtningelejre. Rwanda er bjergrigt og inde i kontinentet og uden hav, kun med den store sø Kiwu mellem Congo og Rwanda. Pigerne tager fotos. Planen var frokost ved bord-bænkene, men vi måtte køre ind i landet og fandt en stor græsplet, hvor vi kunne holde picnic på tæpper og traditionelt spise håndmadder.

Soppetur var et 

højdepunkt

Vort mål for dagen var Danmarks vestligste punkt Blåvandshug, og via Tirpitz, bunkeren under jorden, kørte vi ud til Blåvandshug Fyr, hvor drengene hyggede sig med kostumer og stort værktøj, inden det blev tid til de 200 trin til toppen. Igen en oplevelse med sus i skørterne og

naturens luner, og oplevelsen af et andet landskab i Danmark med en unik vegetation.

Første gang ved Vesterhavet er en særlig oplevelse. Det er så stort, så vidt strakt, så unikt.

Stormen gav sandfygning og voldsomme bølger. Havet bed fra sig. Det var mildt, men først på afrejsedagen turde vi tillade en soppetur, hvor alle børn fik soppet i vandet, sat sig i vandkanten og blev skubbet hid og did af bølgerne med store grin og hvin. Det var et af højdepunkterne på deres ferie.

Flygtninge på Flugt

Flugt er et andet højdepunkt. Museet Flugt er etableret i den gamle Oksbøl-lejr, hvor der i årene 1945-49 boede 36.000 flygtninge fra Tyskland. Men udstillingen starter med billeder og tal, og en guidet tur gennem historien, og fortællingen og personlige beretninger fra de mange flygtninge, der gennem tiderne er kommet til Danmark. Det er meget rørende, og kan anbefales for alle at få et indblik i en flygtnings historie, og oplevelse af at blive omplantet til et nyt land med sprog, skikke, afsavn o.s.v., for som disse kvoteflygninge, er der mange, der ikke har mulighed for at vende retur.  Alle politikere og meningsdannere kunne have fordel af et besøg. 

Vi mærkede, hvor meget dette museum kunne fastholde deres opmærksomhed. De forstår, og måske gennemlever de deres egen historie, som de en dag vil have danske ord for.

Nye ord

De gratis glæder i området ved Filsø bruger vi til at lære sø, ø, å, bro, sluse, rasteplads og kartoffelmarker. På hjemvejen tog vi til Varde for at besøge Frellos univers, som byder på fantasi, det er ikke hvad du ser, men det er også, hvad du ser.

Her fik vi så turens første og eneste is, for der er ingen, der plager. De er tilfredse. De er taknemmelige. De elsker museer. De elsker Vesterhavet. Det hele var godt. Som leder bliver man jo glad, når turen har været en succes, og vi tænker såmænd på, om vi kan arrangere en ny tur til næste år.