Krogh og Bechmann til brunch i Sulelængen

Magtenbølle

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Lørdag 17. august er det igen tid til en gang musik og brunch i Sulelængen i Magtenbølle. Underholdningen står denne lørdagen nordjyske trubadur og historiefortæller Søren Krogh og hans kompagnon Janus Bechmann for.

– En koncert med mig er altid én del historier og én del sange. Uden sange ingen historier og uden historier ingen sange, har Søren Krog selv sagt.

På sit CV har han 2500 koncerter og 11 album. I 2013 modtog han Danish Folk Music Award som årets sangskriver og i 2016 som årets sanger. I 2021 modtog han nok en pris – Opmuntringsprisen –  for sit lange virke med dansk sangskrivning.

Prisen for brunch og underholdning er 175 kroner for medlemmer af foreningen Sulelængens Venner, ikke-medlemmer må af med 225 kroner. Tilmelding til magtenboelle@gmailcom eller på sms til 29 61 58 89. (liw)

Søren Krogh og Janus Bechmann underholder i Sulelængen i Magtenbølle lørdag. Foto: Toke Hage

Del denne historie på: