Lokalhistorie i børnehøjde

Når vi i 1950’erne gik fra gaden ind på Glamsbjerg Station, kom vi først ind i et smalt rum foran ventesalen.  Til højre var der dør med en lille lem ind til posthuset. Fra lemmen blev der om søndagen udleveret aviser, som folk havde abonnement på. De blev til hverdag omdelt af posten. Hver abonnent havde et rødt kort som skulle fremvises for at få udleveret avisen.  

Gik vi til venstre, kom vi ind i ventesalen, hvor der var strøet hvidt sand på gulvet og altid var meget rent. På væggene var der de kendte gamle DSB-plakater. Ventesalen havde dør ud til perronen, og til højre for den var der en dør ind til stationens kontor.

Foran gavlen af stationsbygningen ud mod parkeringspladsen (nu torvet) var der en toiletbygning, som lugtede, som stationstoiletter lugtede i de tider, ”ikke godt”.

Ved den modsatte gavl af stationsbygningen var der opsat en gammel togvogn uden hjul, hvor rejsende kunne sætte deres cykler ind, så de stod i tørvejr, til de vendte hjem.

Den 15. og 16. april havde Glamsbjerg besøg af Foreningen Kunst ud til Folket, med et projekt som beskrives: 

”Formålet er at gøre børnenes nære omgivelser attraktive i børnenes bevidsthed. Vi vil give børnene ejerskab over deres lokalsamfund og historie og ved at gøre byens historiske huse, kirker, torve, og arkitektur til en del af børnenes egen forestillingsverden”.

Børnene i en klasse skulle ud af egen fri fantasi digte en historie ud fra, hvad de kunne se på en bygning med hjælp fra historiefortæller, Søren Mølstrøm fra Foreningen Kunst ud til Folket. I alt seks klasser fra 1. – 5. klasse fra Glamsbjergskolen deltog, og historien om Glamsbjerg Station var en af fem bygningers historier, der indgik. På andendagen fortalte børnene med god hjælp fra Christine Hybschmann Olsen fra Kunst ud til Folket deres fantasifulde historier. 

Om stationen fortalte 2A:

”Der var engang et monster. Det skulle gå i skole men det gad ikke fordi bogstaverne var alt for små. Hvis de var små blev han ikke mæt nok. 

Han er stationsgrillen, og skiltet er hans overskæg med tænder og vinduerne var øjnene. 

Taget er ikke et tag, men en bog, hvor bogstaverne er væk, og som er hans hat. 

Han er nu ved at spise alle bogstaverne og 2.A kom på besøg og hjalp bogstaverne, så de ikke blev spist. Det gjorde de ved at forgifte et bogstav, som de selv fandt på og gav det til monsteret. Bogstavet var en stang der lå ned og hed FANG. Nogle i 2.A bar bogstavet hen til monsterets mund mens de andre distraherede det, så det ikke opdagede, at det var forgiftet. Og på denne måde reddede 2.A alle bogstaverne fra at forsvinde fra verden, fordi det ville der være sket, hvis monsteret havde ædt dem”.

Ingemann Jensen fra Lokalhistorisk Arkiv fortalte den virkelige lokalhistorie om stationen og de første tog på Assensbanen, hvor det viste sig, at de første tog ikke kunne køre stærkere end børnene kunne cykle i dag – og nogle af drengene kunne endda køre endnu hurtigere. 

Dagen sluttede med en flot børnebyvandring med op imod 80 deltagere af børn og voksne.

Et flot initiativ fra ”Kunst ud til Folket” som vi håber vil styrke børn, lærere og forældres interesse for lokalområdets historie.