Et altertæppe vendte tilbage

Engang i 1800-tallet kom en bonde fra Vissenbjerg sogn kørende til Odense for at sælge et læs tørv. 

Det har formodentlig været en regnvejrsdag, for over tørvene havde han lagt et dække, der var så farvestrålende, at det fangede en vis væver Petersens opmærksomhed. Det viste sig, at der var tale om et såkaldt antependium – også kaldet et altertæppe – der tidligere havde hængt i Vissenbjerg Kirke.

Væveren har sikkert været imponeret over den særprægede applikationsteknik, der havde været brugt til at lave alterklædets stof-mosaik. Han købte i hvert fald altertæppet af bonden for en mark. Dermed kan vi regne med, at det må være sket før 1873, hvor en møntreform erstattede rigsdaler, mark og skilling med kroner og øre.

Væveren afhændede siden alterklædet til en isenkræmmer, der solgte det videre til en skolebestyrer, som gennem en byttehandel overdrog det til en antikvitetshandler, der i 1891 solgte altertæppet til Fyns Stiftsmuseum (i dag Museum Odense), hvor det har befundet sig lige siden.

Altertæppet er inddelt i 16 billedfelter, som i tegneserieform gengiver vigtige episoder fra Jesus’ barndoms- og lidelseshistorie. Fortællingen begynder med ærkeenglen Gabriels bebudelse af, at Maria skulle føde Guds søn og afsluttes med et billede den opstandne Kristus’ himmelfart.

Selvom billedfremstillingen har et naivt og ubehjælpsomt udtryk, der afspejler folkekunsten i det førindustrielle bondesamfund, er tale om et fremragende udført broderiarbejde.

For et par årtier siden satte den daværende leder af Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv, Henriette Wielandt, sig for at undersøge alterklædets tilblivelseshistorie. Hun havde nemlig stiftet bekendtskab med altertæppet i forbindelse med sit mangeårige arbejde som konservator på museet.

Henriette Wielandt nåede bl.a. frem til, at alterklædet med stor sandsynlighed var blevet fremstillet af skrædderen Friedrich Jørgensen, som i sidste halvdel af 1700-tallet boede på et lille husmandssted i Elleskovhuse, der lå et stenkast fra Vissenbjerg kirke – nærmere bestemt der hvor Vestergade 49 ligger i dag.

I forlængelse af sin undersøgelse begyndte hun i 2002 at sy en replika af det gamle alterklæde. Denne kopi blev i 2007 ophængt som billedtæppe på Vissenbjerg kirkes nordvæg. Man kan nærmest sige, at alterklædet efter godt 200 år var vendt hjem.