Den gamle vandmølle i Turup

Allerede på Valdemar Atterdags tid (1340-1375) blev der bygget vandmøller rundt i Danmark, og det formodes, at Turup Vandmølle stammer fra denne tid. Biskop Jacob Madsen besøgte møllen i 1591 og beskriver besøget i sin visitatsbog (som er en bog, som biskopper og provster anvendte til at beskrive de inspektionsbesøg, de fortog). Møllen hørte engang under Brahesborg Gods, men var en af de første, der fik selveje. Møllen brændte ned i 1926. 

Tidligere lærer Frode Lund udarbejdede et skrift om vandmøllen i 1993. Derudover har vi på arkivet dokumenter fra møller N.P. Rasmussen, som havde møllen fra 1876. Han var 3. generation på stedet. N.P. Rasmussen overtog møllen, efter den var blevet moderniseret. Hvilket gjorde, at møllere fra hele landet strømmede til stedet. Omkring 1880 blev produktionen mindre, da konkurrencen fra Amerika blev for stor.

Møller N.P. Rasmussens farfar, Rasmus Nielsen, overtog møllen omkring 1830. Han formåede at drive den så godt, at han blev sognets rigeste mand, selvom han startede som en fattig hjulmager med to høvle. Han giftede sig til møllen, og drev den alligevel godt. Rasmus Nielsen hjalp sognets borgere med at skrive og læse, de rådførte sig med ham, der var generelt stor respekt om ham. Han formåede også at blive sogneforstander

Møllen blev solgt ud af slægten i 1923, og brændte som nævnt i 1926. Der hørte 53 tdr. land til, og da var der en besætning på 11 malkekøer, 10 styk ungkvæg, en tyr, fem heste, to plage samt seks får og 20 fedesvin. Jorden blev udstykket i 1927, og mølledriften ophørte omkring 1960.