Handelsgartnerier i Aarup og omegn

I de gamle landsbysamfund var selvforsyningen i højsædet, og alle havde brug for sin egen ”kålplet” eller ”kålhave”. Folk, der gik på aftægt, fik også ofte ret til en sådan ”liden kålplet”. Betegnelsen stammer fra den tid, hvor man endnu ikke brugte kartofler, der først vandt frem i Europa efter den franske revolution. 

Inden da havde man regnet det, der groede under jorden, for ”Djævelens værk”, og det skulle man holde sig meget langt væk fra. Det var jo direkte farligt, mente mange. I løbet af 1800-tallet vandt denne næringsrige sydamerikanske knold dog alligevel frem, og hvilken dansker kan i dag leve uden den? 

Specialisering i landsbyerne

Både lærere og præster havde førhen deres egne til embedet knyttede jordlodder, så de kunne få mad på bordet. Men industrialiseringen og det moderne gennembrud førte til et ændret forbrugsmønster, og selvforsyningen måtte til dels vige. 

Det førte til mere omsætning i forretningerne, herunder fremvoksende handelsgartnerier. I Orte Sogn var der mindst to handelsgartnerier, det ene over for smedjen, i Kerte to. Rørup havde også et par stykker, bl.a. var det muligt at handle hos Gribsvad Planteskole. 

Gartnerier i Aarup  

På ”Farmen”, Vestergade 12 i Aarup, kom der gartneri med 8 tdr. land + drivhuse allerede før år 1900, og der skulle angiveligt også have været brygget øl på stedet. Firmaet blev dog solgt til et sjællandsk firma i 1905. 

Allerede i 1903 havde Anders Chr. Petersen dog grundlagt et gartneri med drivhuse og to ha jord på adressen Bredgade 6. Der var ca. 4 ansatte, men virksomheden flyttede til Bredgade 22 allerede i starten af 1920’erne. Han var marketingorienteret og ville have mere blikfang. 

Han var dog ikke ene om at sælge grøntsager, for fiskehandler Wilhelm Larsen, Korsgade 2, solgte også grøntsager, der var dyrket i den store have i Fredensgade. 

Erholms grøntsager

Erholm Gods havde indtil 1950’erne en meget stor bemanding, og det krævede en tilsvarende stor forsyning af madvarer. I 1935 var der således ca. 1½ ha frugt- og køkkenhave på stedet. Desuden var der ca. 300 km2 med drivhuse. Gartneren havde som regel 1-2 mand ansat, og der blev brugt hest til det tungere arbejde. I 1930’erne var der ofte overskudsproduktion, og i visse år kunne der sælges ca. 9.000 kg frugt og grøntsager til kunder uden for godset. 

Nutiden 

I årene før og efter 1950 forsvandt de fleste af disse handelsgartnerier, og alle købmænd har i dag en afdeling for frugt og grønt. Dybfryserne har også gjort deres indflydelse gældende.