Åbent hus og kunstudstilling i Solkrogen

Brylle

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Seniorbofællesskabet Solkrogen, som man finder på Solkrogen 3-18 i Brylle, holder åbent hus i weekenden 3.-4. juni klokken 11-16, begge dage

Det består af 15 sammenbyggede rækkehuse med terrasser, et værksted, et fælleshus til diverse arrangementer samt to gæsteværelser med tilhørende køkken og bad. Alt sammen rammen om dagligdagen for ca. 20 beboere, der alle har rundet de 50 år. 

Beboerne i Solkrogen, der i øvrigt har 20 års-jubilæum i år – ønsker med åbent hus-arrangementet at fortælle om, hvordan det er at bo i bofællesskabet. 

På Åbent Hus dagene vil der være forskellige aktiviteter, bl.a. loppemarked.

I fælleshuset udstiller Birgit Clausen, som selv bor i Solkrogen, tegninger og akvareller.

Der vil være et tegne/malebord for dem, der har lyst til at prøve sig frem med farver og pensler – store som små.

I kaffeteltet serveres kaffe og kage. Her kan man også træffe bestyrelsen og se plantegninger og vedtægter. Bestyrelsen står klar til at informere om muligheden for at komme på ventelisten med mere. 

Det er blevet populært at flytte i seniorbofællesskab i den 3. alder.

Kom og få en kop kaffe, og snak med beboerne og bestyrelsen.

Se og hør hvordan det hele fungerer. 

Del denne historie på: