Torsdag 16. april holdt Vissenbjerg Lokalhistoriske Forening foredragsaften. I den forbindelse modtog den nyligt afgåede formand John Jakobsen en gavekurv og et stort bifald. John har arbejdet i bestyrelsen i næsten 25 år – herunder de sidste 19 år som formand.

John Jakobsen blev rost for sin kolossale arbejdsindsats gennem årene, hvor han bl.a. har redigeret foreningens årsskrift og udgivet to lokalhistoriske bøger. Men hans forfattervirksomhed er ikke et overstået kapitel. Han har også bidraget til yderligere to bøger, der udkommer i løbet af efteråret. Den ene handler om Danmarks Teglværker; den anden handler om FN-missionen i Gaza-striben. 

I samarbejde med Frøbjerg Festspil viser AssensBibliotekerne den gode gamle klassiske film Baronessen fra benzintanken på Tobaksgaarden onsdag den 6. maj kl. 16-18. Dette års forestilling på Frøbjerg Bavnehøj er netop Baronessen fra benzintanken, og det kan du høre meget mere om denne aften på Tobaksgaarden, hvor Frøbjerg Festspils instruktør, Carsten Friis, inden filmvisningen vil fortæller om, hvordan ”Festspillet” forvandler filmen til en musical. Efter visningen vil der være mulighed for lidt eftersnak. Det er gratis at deltage, og man tilmelder sig på assensbib.dk.

Lørdag den 18. april var Tommerup Taekwondo Klub vært for stævnet Tommerup Cup med både kamp- og teknik-disciplinenerne.

Hvor kamp-disciplinen er kendt, bl.a. fordi det er en OL-disciplin, er teknikken for mange ukendt. 

Teknik-disciplinen kan sammenlignes med isdans. Deltagerne skal lave en serie på gulvet, hvor der lægges vægt på korrekt udførelse, teknisk kunnen, kraft, udstråling m.m. Der konkurreres i Individuel, samt Par og Team, hvor man udfører teknikker synkront, og derudover er der Free Stile til musik. 

Da Dansk Taekwondo Forbund har annonceret, at Tommerup Cup bliver en af kvalifikationsstævnerne til VM i Teknik 2026 i Korea, indebar det at det komplette danske Teknik landshold deltog, så Teknik-niveauet var ualmindeligt højt i år, fortæller klubbens pr-medarbejder, Gitte Gregersen.

Tommerup stillede med 6 teknik-udøvere og de sikrede klubben 1 guld, 2 sølv, 1 bronze og 2 finale-pladser samt en pokal som bedste tekniker. 

Den nye konkurrenceform; Battle, hvor udøverne mødes direkte mod hinanden med to deltagere på banen ad gangen, er kommet for at blive til teknik-stævnerne i alle sortbælte-kategorier. I alle øvrige bælte-kategorier blev grupperne afviklet som normalt og de otte bedste gik i finalen. De følgende vurderinger skal tilskrives Gitte Gregersen.

Marie Hoffmark – Individuel/12-14 år Female sortbælter: Marie sikrede sig en bronze efter nogle virkelig gode battles med flotte point.

Freja Ottesen – Individuel/15-17 år Female sortbælter + Synkron 15-17 år Female sortbælter; Fik sølv i team sammen med 2 udøvere fra Kolding . I den individuelle række tabte hun desværre snævert med kun 0,01 point til en af hendes team-makkere i sin første battle. Men hendes præstation på banen var meget stærk.

Robin Skarregaard – Individuel/15-17 år Female rødbælte-gruppen: Robin var iskold på gulvet og vandt en flot sølv-medalje. Hun var kontrolleret og fokuseret. 

Nora Trangbæk – Individuel/12-14 år Female rødbælte-gruppen: Nora nåede finalen og endte på en flot 8. plads. Det var en af stævnets større grupper – 18 deltagere – og Nora´s præstation var flot og skarp. 

Lilje Ingvartsen – Individuel/12-14 år Female, gruppen for orange, grøn og blå bælter: Lilje kæmpede sig også i finalen i C 12-14 og sluttede på en flot 5. plads i en gruppe på 14 deltagere. Det var hendes bedste resultat hidtil. Hun gennemgår en kæmpe udvikling lige nu.

Kirsten Bukkehave – Individuel/+31 år Female, Gruppen for gule og orange bælte: Kirsten var debutant. Hun kørte sine serier sikkert og kontrolleret hele vejen til finalen og sikrede sig en guld-medalje. Derudover blev hun kåret som bedste teknikker blandt alle gul/orange bælterne. 

Næste stævne, som står i kalenderen, er Danish Open. 

Årets røverfest lukker og lukker med et knald – et sukkerknald – for det er ingen ringere end Johnny Hansen, frontfigur i Kandis, som sammen med sin musikalske legekammerat Søren Riis sætter det sidste punktum for røverfesten søndag 2. august 2026. 

Tro mod traditionen er søndag den store familiedag med et væld af oplevelser for både børn og voksne, som: 

• Børneland med skumfest

• Tromme Kalle kigger forbi

• Live musik hele dagen

• Harley-Davidson besøger pladsen

• Koncert med Kandis Johnny

– Jeg har i mange år været til Kandis-koncert i Aarup, og hans musik rammer bredt og skaber altid en fantastisk stemning. Derfor er det den perfekte afslutning på Røverfesten, siger Henrik Kirk, der er ansvarlig for musikprogrammet, som bl.a. omfatter Ude af Kontrol, Branco, En Lille Pose Støj, Shubberne, Harske Hubbi og ADHD. 

Frem til 1. maj kan man købe adgang til røverfesten med rabat, nemlig til de såkaldte Early Bird-priser. 

Jonathan P. Kvist er netop ansat som ny borgerrådgiver i Assens, Middelfart og Nordfyns Kommuner med start 1. maj 2026. 

Jonathan P. Kvist er uddannet cand.jur. og har 11 års erfaring som jurist, herunder fra en stilling som juridisk fuldmægtig i Familieretshuset og en kommunal børne- og ungeafdeling. Han er ny borgerrådgiver i Assens, Middelfart og Nordfyns Kommuner med virkning fra 1. maj.

 – Jeg håber at kunne bidrage til at bygge bro og styrke relationen mellem borgeren og kommunen. Kommunen træffer mange vigtige beslutninger, som har stor betydning for borgernes liv, og er samtidig den del af det offentlige, der følger borgeren gennem hele livet. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet og ser frem til at være med til at styrke relationen mellem kommunen, borgeren, virksomhederne og det nære demokrati, siger Jonathan P. Kvist.

Assens, Middelfart og Nordfyns Kommuner indgik 1. januar 2025 et samarbejde om en fælles borgerrådgiverfunktion. Det betyder, at borgerrådgiverfunktionen varetages af to borgerrådgivere, der arbejder på tværs af de tre kommuner.

Sammen med allerede fungerende borgerrådgiver Peter Skovbo Christiansen kommer Jonathan P. Kvist således til at udgøre den samlede borgerrådgiverfunktion for borgere og virksomheder i de tre kommuner.

Opgaver for rådgivningen

Opgaven for de to borgerrådgivere er bl.a. at:

• Rådgive borgere og virksomheder om spørgsmål afledt af samarbejdet med kommunen.

• Hjælpe til at forstå afgørelser, breve, mails og andet fra kommunen.

• Viderebringe borgeres forslag til forbedringer i sagsbehandling og betjening.

• Hjælpe med dialog med kommunen.

• Behandle henvendelser om utilfredshed.

• Vejlede om klagemuligheder.

De to borgerrådgivere vil være fysisk til stede i alle tre kommuner efter en nærmere tilrettelagt plan. 

Helt efter bogen ledte Karl-Emil Greve vandpolotræningen mandag 13. april, men det blev alt andet end en almindelig træningsaften.  For pludselig blev træningen afbrudt for at give plads til, at SvømDanmarks bestyrelsesformand Pia Johansen kunne overrække Karl-Emil Greve ”Ragnhild-prisen”, som påskønnelse af en mangeårig stor og kompetent indsats for vandpolosporten. 

– Når man taler om vandpolo i Danmark, er Karl-Emil Greve et navn, de fleste kender. Gennem en lang årrække har han sat sit aftryk på sporten både lokalt, regionalt og nationalt. Han har selv været aktiv som konkurrencesvømmer og vandpolospiller i Tommerup og KVIK, han har spillet på landsholdet i vandpolo, og i 1991 deltog han også ved VM i 25 km åbent vand, skriver SvømDanmark på sin hjemmeside. 

Siden da har han lagt en meget stor del af sin fritid i at udvikle vandpoloen, som medlem af  Vandpoloudvalget,t landstræner for U13-, U15- og U17-landsholdene samt damelandsholdet, ligesom han har været med til at arrangere vandpoloturneringer nationalt og for Tommerup Svømmeklub.

Karl-Emil er, kan man læse på SvømDanmarks hjemmeside, kendt som en mand med klare holdninger og stort engagement. 

Og selv når diskussionerne har været livlige, har udgangspunktet været det samme: Et oprigtigt ønske om at udvikle vandpolomiljøet og give spillere i alle aldre gode, trygge og positive oplevelser i sporten.

– Karl-Emil er ofte blevet kaldt “Mr. Vandpolo”. Det er ikke en titel, man bare får. Det er en titel, man gør sig fortjent til.

(faktaprisen)

Ragnhild-prisen

Ragnhild-prisen er opkaldt efter den legendariske svømmer Ragnhild Hveger. Prisen udgør et anerkendende skulderklap og en påskønnelse til en person, en klub, et hold eller et initiativ, der har gjort en særlig positiv forskel for enten en af disciplinerne i SvømDanmark eller for en eller flere medlemsklubber.

Kilde: SvømDanmark

Røde linser, kikærter, kidneybønner er blandt hovedingredienserne, når flere end 200 elever fra hele landet drager til Gram Slot for at konkurrere ved DM i Madkundskab den 30. april. 

Årets tema er nemlig bælgfrugter, skriver Madkulturen i en pressemeddelelse.

6. klasse fra Verninge Skole er udvalgt som finalist og skal dermed deltage danmarksmesterskaberne, hvor de skal konkurrere med ni andre skoleklasser.

Klasserne skal dyste i fire discipliner: De skal tilberede både en kold og en varm ret, testes i deres viden om bælgfrugter og præsentere en kreativ madidé. 

Der kåres først en vinder for hver disciplin og efterfølgende den klasse, der kan kalde sig danmarksmestre i madkundskab. /hef

Faktaboks

Madfest i madkundskabens tegn

DM i Madkundskab er en hyldest af madkundskabsfaget. Faget spiller nemlig en vigtig rolle for børns maddannelse, da de gennem undervisningen får praktiske færdigheder og viden om mad. 

Men det er også et rum, hvor de kan få vækket deres nysgerrighed og mod på at prøve nye råvarer og smage, der gør dem i stand til at træffe bevidste og mere bæredygtige valg om mad – nu og senere i livet.

Faktaboks

Om DM i Madkundskab

DM i Madkundskab er del af Madkulturens projekt Madkamp, der siden 2012 har udviklet undervisningsmaterialer, kurser til madkundskabslærere og den årlige konkurrence.

Jacob Aall Hofman Bang, der stammede fra Hofmansgave, havde studeret landbrugsvidenskab i Greifswald. Han beskrev Odense Amt i årene op til 1843, herunder områder rundt om Aarup. 

Afsnit 1 om Skydebjerg og Orte sogne blev bragt for få uger siden.

Aarup:

Ved Aarup, især øst for Gl. Aarup, har Brende Å skyllet løsere sand og grus væk og ladet leret blive. 

Brende Å (også kaldt Aarup Å af de lokale) kunne ifølge Erholms forvalter, Selmer, anvendes til engvanding, men lodsejernes forskellige holdninger kunne hindre det. Åen havde ellers kun få egnede enge, der var gode til engvanding. Til gengæld var der mange moser nær Aarup/Skydebjerg. 

Kerte Sogn:

Staurbjerg ved Minendal var 206 fod (ca. 67 m. høj), mente Hofman Bang. Ved Mølleknappe skar Brende Å sig meget dybt ned ved ”Torskebjerg”. 

Til gengæld var Billeskovs arealer flade, og de var sandede modsat Ørsbjergs lerede og fede jorder. Ved Kerte Præstegård havde præsterne Frederik Storm (1831-1840) og Ferdinand Baumann (1840-1847) været foregangsmænd ved udgravning og afvanding af præstegårdens jorder. Desuden var der samtidig ved Kerte gravet ud i bunden af Brende Å for at fremme vandafledningen. 

Der var dog ikke gode våde enge nær Kerte by, dem fandt man i højere grad ved Nyfæste og Fiskebækken, der udsprang ved Søndergaarde Skov og snoede sig ned i Brende Å nær Ørsbjerg Knold. 

Der var kilder mange steder nær Brende Å, og én særligt vedholdende kilde sørgede for at drive Faurskov Mølle (vandmølle) hele året. 

Der var skove flere steder. Billeskov havde 57 ha skov, Ørsbjerg Fællesskov havde 11 ha, og han bemærkede, at der flere steder i Kerte Sogn var nyplantede nåletræer, formentlig inspireret af Reventlows lovfæstede skovreform fra 1805.

Erholm og Søndergaarde: 

I området Aalsbo Banker, der var et sandet og gruset græsningsoverdrev for Aalsbos bønder indtil 1850, fandt han Højbavn Banke, der ifølge ham var 265 fod høj, svarende til 83,2 meter. 

Erholm, der sammen med Søndergaarde var blevet et stamhus i 1759, havde 257 tdr. land eng og mose på den tid. 

Ved stamhuset var der ca. år 1840 store skove, 167 tdr. land ved Erholm og 128 tdr. land ved Søndergaarde. Desuden var der ca. 80 tdr. land ved Brændholt i Orte Sogn. Disse skove var på den tid alle indhegnede ifølge forordningerne fra Reventlows tid (1805) – bortset fra 32 tdr. land. 

Andre skove i nærheden var flg.: Gribsvad Skov 14 tdr. land, skoven ved Billeskov 57 tdr. land, Ørsbjerg Fællesskov på 11 tdr. land. 

Rørup og Gelsted sogne:

Rørup og Gelsted sogne havde fælles præst indtil 1969, og de var én kommune indtil adskillelsen i 1921. 

Da Hofman Bang rejste rundt i området mellem 1840 og 1843, kunne han konstatere fin engvanding i de højere områder ved Aalsbo og Hønnerup. Det blev fremmet af de mange bække, der løb mod nord.  

Storåen, der løber ud i Kattegat på Nordfyn, har og havde en af sine to væsentlige kilder ved Aalsbo – den anden nær Veflinge. Han mente, at Aalsbo lå i Gelsted Sogn, måske pga. den nære beliggenhed.

Overalt i området var der humlehaver ved huse, husmandssteder og gårde – han var jo kommet til ”Humleegnen” mellem Nr. Aaby og Neverkær. En husmand havde typisk 1.500 m2, mens de større gårdmænd havde 3 tdr. land, dvs. 3 x 5.516 m2 med humle. 

Typer af Humle:

Den brunsvigske humle fra Braunschweig, ”den grå rod”, den engelske humle, dem amerikanske humle. Høsten foregik sidst i september, og det foregik ofte til den sene aften under sang og eventyrfortælling. 

Efter udskiftningerne sidst i 1700-tallet var der mange husmænd i de to sogne, i alt ca. 160, desuden også en del jordløse husmænd, heraf mange fattige.  

I Rørup konstateredes overalt fine levende hegn, og de mange æbler blev presset til most, der kunne erstatte øl til måltiderne. 

Kilder: 

”Odense Amt beskrevet 1843” ved Hofman Bang og ”5560-fortællinger fra land og by” ved Hans Walmar (2023)

En trold på lur

Jeg har hørt at en af Damsbo-troldene, som Vissenbjerg siden sidste sommer har huset to af, skulle være at finde et sted i nærheden af daginstitutionen Skovbrynet og satser på, at vores vej tilfældigvis vil falde forbi denne “Bitten Røverdatter”, hvis vi holder os i skovkanten i den nordlige del af skoven. Da vi efterhånden støder på flere og flere, også flere med børn, der som os er taget på skovtur denne smukke men kølige martsdag, fornemmer vi, at nu nærmer vi os nok – og ganske rigtigt, pludselig står hun der og titter frem bag en træstamme.

Vi fortsætter lige ud, til i nærmer os Udsigten, som ligger til højre for vores position. Herfra er der vid udsigt over det højfynske landskab, men først for alvor, når den nye udsigtsplatform, der er under etablering, bliver tilgængelig. Denne dag må vi nøjes med at kigge gennem hegnet, der er sat op omkring den.

Det er især da vi skal videre og finde tilbage til Møllesøen og bilen, at det trappelandskab, der er årsag til, at området er udpeget som “geologisk interesseområde” kan ses og også kommer os til hjælp. For vi kan hele tiden få øje på en sti en “etage” længere ned, så vi kan vælge, om vi vil tage den stejle vej til næste “trappetrin” eller om vi vil forlænge turen ved at se, hvad der sker rundt om næste sving, som også vil lede os nedad.

Muligheder for forlængelse

Efter en tur langs søen, hvor en enlig lystfisker denne dag håber på bid, har vi tilbagelagt tre-fire kilometer. Vi havde undervejs flere muligheder for at forlænge turen – ja vi kunne have taget soveposerne med og have overnattet i shelter, hvis vi var skrået over det flade område vest for Afgrunden, eller vi kunne være gået til venstre, efter at have lagt den ene side af afgrunden bag os og have fortsat til skoven på den modsatte side af landevejen, og have taget en runde der for at vende tilbage og møde trolden på sidste del af turen. Der er basis for at vende tilbage, og næste gang står skoven måske lysegrøn, og skovbunden kribler af liv – hver tid sine oplevelser.

Det højfynske landskab er formet af istiden, af aflejringer og smeltevand, og når man bevæger sig igennem landskabet omkring Vissenbjerg er det ikke svært at få en fornemmelse af naturens kræfter.

Vi parkerer ved Møllesøen, der ligger ud til Lergyden, for foden af den store bakke, hvor Vissenbjerg ligger på toppen, og begynder med at gå i modsat retning – mod Afgrunden. Den blev skabt, da hidtil tilfrosne søer pludselig blev tømt for vand hen mod slutningen af istiden. Den er med sine 16 meters dybde og 400 meter i længden den største i området.

Denne solbeskinnede martsdag støde vi hurtigt på bevoksningen af ramsløg, som Afgrunden er kendt for. Der er ikke så mange endnu, og de er endnu lidt spæde, og man skal også vove sig ned af en stejl skråning for at få fat på dem, så vi lader dem stå. 

Mulighed for kaffepause

Det varer heller ikke længe, før vi møder de første anemoner, der står i små klynger hist og her. Når du læser dette farver de sikkert allerede skovbunden hvid rundtomkring.

Der er er mange vandreruter af forskellig længde at følge i området, men det er også nemt at finde rundt uden, så vi vælger en kombination af det hele. Fra Afgrunden følger vi istidsruten et stykke, den tager os forbi Fugleviglund, den tidligere produktionsskole, der nu drives som café/restaurant, butik og bed & breakfast. Der er lukket denne dag, men på åbningsdage er der mulighed for at nyde en kop kaffe eller en anden forfriskning i caféen, inden man kaster sig ud i at bestige “bjerget” eller topbakken, som i dag huser Vissenbjerg og på sit højeste punkt ved Udsigten er 129 meter og dermed det næsthøjeste på Fyn.

Tager man turen opad i eget tempo, vil de fleste, der er nogenlunde godt gående kunne klare den.

Undervejs op ad bakken møder vi både martsviol og vorterod i skovbunden, og – vistnok – ahorn-skud, hvis knopper er lige ved at briste og fuglesang foroven.