Når halloween falder lørdag den 31. oktober, inviterer FDF Tommerup St. børn og voksne til en hyggelig formiddag med græskarudskæring. Fra klokken 10 til 13 bliver parkeringspladsen bag REMA 1000 samlingssted for familier, der vil være med til at skabe halloweenstemning i byen.

Græskarrene skal have ansigter med skæve smil, spidse tænder og fantasifulde udtryk. Når mørket falder på, skal de være med til at lyse op i Tommerup St. og sprede glæde blandt byens borgere.

Ambitionen er at samle børn og voksne om en kreativ opgave, hvor der er plads til både fordybelse, grin og hyggelige stunder. 

– Vi opfordrer børnene  til at tage en voksen med, og deltagerne må gerne medbringe eget værktøj til udskæringen. Fortæller spejderleder Mie Sørensen, som fortæller, at det for FDF Tommerup St. også handler om at skabe liv i byen og give lokale familier gode oplevelser sammen. 

– Denne gang er det græskarrene, fantasien og fællesskabet, der er omdrejningspunktet, siger Mie Sørensen.

Arrangementet støttes af Spar Tommerup og REMA 1000 Tommerup St.

Det blev et tilløbsstykke, da Museum Odense torsdag i efterårsferien bød alle interesserede til at komme at se de udgravninger, der lige nu foretages på marker ved Bryllegård tæt på Brylle Kirke. Og en af dem, der fik allermest ud af besøget, var Anne Mette Andersen, som er socialpædagog og nu bor i Skibhuskvarteret i Odense.

Hun er født og opvokset på netop Bryllegård og har med egne ord rendt meget rundt sammen med sin bror på de marker, der efter planen skal gøres klar til bebyggelse.

– Det glæder mig, at arkæologerne har fundet spor efter gårde og dermed mennesker på området. Vi har altid troet, at der havde boet nogen her i fortiden, men fandt aldrig rigtigt noget, så vi kunne være sikre. Måske dukkede der et gammelt bålsted op, når far havde kørt og pløjet, men ellers ikke noget. Men nu får vi altså bevist, at der havde været beboere her, fortalte Anne Mette Andersen til Folkebladet, lige før hun skulle ud på en rundvisning med arkæolog Kasper Thorup fra Museum Odense.

Han og kollegerne og fagfællerne Casper Marienlund og Karin Bøgedal Slothuus har arbejdet med selve udgravningerne siden 28. september. De undersøger et areal på cirka fem hektar. Forinden har der været forundersøgelser på samlet set 20 hektar i foråret, og Museum Odense har siden valgt den fjerdedel ud, som er mest interessant.

Tre gårde

Og der har været noget at komme efter. I hvert fald tre gårde har ligget på arealet, fortalte Kasper Thorup. Det er dog ikke muligt at sige, om de har været der samtidig.

Den ene gård, hvor grundridset i dagens anledning var særligt markeret med cirkler af barberskum uden for stolpehullerne, vurderes til at være fra 1100-1200-tallet. Det kan man påvise via et buet vægforløb, som var typisk for den tids byggestil. Senere blev væggene rettet mere ud, tilføjede Kasper Thorup.

Man kan også fastslå, at der har været forskellige byggefaser i denne gård via flere forskellige stolpehuller. Det kan være tegn på, at en stolpe er blevet skiftet ud undervejs.

Den pågældende bygning har været cirka 22 meter lang og omkring fem meter bred.

Arkæologerne har også fundet ud af, at grunden på et tidspunkt er delt op via tofter.

Andetsteds på det areal, som udgraves, er gjort fund, som kan dateres tilbage til jernalderen.

Mindst til nytår

Arkæologerne skal arbejde på stedet i hvert fald året ud, muligvis også lidt længere. Nogle jordprøver vil blive sendt til specialister til kulstof 14-analyser, som kan give endnu mere viden.

Når der skal gennemføres arkæologiske undersøgelser ved Bryllegård, hænger det sammen med, at der er planer om et nyt boligområde. Det skal tælle både tæt-lav bebyggelse og parcelhusgrunde samt såkaldt kompaktgrunde, som er mindre i størrelse end parcelhusgrunde, men hvor der stadig vil været eget hus.

Selve Bryllegård bliver stående, mens diverse udhuse og længer rives ned. Den gamle gårdsplads vil blive bebygget med rækkehuse, lyder planerne.

Foreløbig har Assens Kommune udarbejdet et udkast til lokalplan for området.

– Jeg kan ikke forstå de, der siger nej til cykelstier og andre projekter til i alt 15 millioner kroner. 

Steen Kjær, der bor i Skydebjerg og er arkitekt og landsbyforkæmper, har kastet sig ind i kampen for, at Basselund Energipark bliver til virkelighed. 

Det gjorde han ved at melde sig ind i en dialoggruppe, der opdelt i mindre, lokale grupper, har diskuteret, hvordan ca. 15 millioner kroner kan komme lokalområderne til gode. 

De 15 millioner kommer fra Eco Solar, som ønsker at opføre energiparken. Ca. 6,7 millioner er Eco Solar forpligtet til at indbetale til en Grøn Pulje, som Assens Kommune skal administrere. Resten har Eco Solar af egen drift besluttet at skyde ind i projekter, der, som det formuleres, skal tilføre værdi til lokalområderne. 

1. Basselund og Kaslunde støttes med 1 mio. kr. til et naturgenopretningsprojekt. Ideen sigter mod at forbinde beskyttede naturarter og fredskov umiddelbart i forbindelse med Basselund Energipark ved at inddrage jord mellem områderne.

2. Ørsted støttes med 400.000 til et nyt tag til forsamlingshuset.

3. Skydebjerg støttes med 1 mio. kr. til fondsarbejde ifm. at søge fonde til etablering af en cykelsti mellem Skydebjerg og Ørsted.

4. Ørsbjerg/Kerte støttes med 7 mio. kr. til etablering af en cykelsti mellem Ørsbjerg og Aarup.

Steen Kjær forventer, at Assens Kommune vil skyde de 6, 7 mio. kroner fra den grønne pulje ind i cykelstien fra Aarup til Ørsbjerg-Kerte. 

Det er især cykelsti-projekterne, som Steen Kjær synes er vild med. 

– Vi får sikret skolevejen Aarup-Kerte, og får midler til at fundraise midler, sådan at skolevejen Ørsted via Skydebjerg til Aarup også bliver sikret. 

Steen Kjær ser midlerne fra Eco Solar, som den eneste chance for, at disse cykelstier bliver anlagt. Sagt på anden vis, anser han det for håbløst at tro, at Assens Byråd inden for en overskuelig fremtid – snarere aldrig – vil skyde penge i de to cykelstier. 

Tre smukke vindmøller

Steen Kjær har bemærket, at bl.a. Kerte Lokalråd har vendt sig mod projektet. 

Kritikerne mener, at projektet med tre 150 meter højre vindmøller, 25 ha med solceller og 30 battericontainere bl.a. vil skæmme landskabet. 

– Jeg synes de er tre møller er smukke. Men smag og behag er jo forskellig, siger Steen Kjær, som også fremhæver, at projektet i Basselund, som kommer til og ligge højt, kan sammenlignes med den gamle borg på toppen af bjerget Masadaen i Israel. 

– Solceller vil, når man ser op mod borgen forsvinde, omkranset af levende hegn, og vindmøllerne vil stå smukt som skitseret, placeret længere østligt, siger Steen Kjær. 

 Vores kære mor

svigermor, bedstemor og farmor

Marie Lebæk

 * 6. juli 1939

er stille sovet ind den 15. oktober 2026

På familiens vegne

Kirsten og Klaus

 Begravelsen finder sted fra Rørup Kirke

fredag den 23. oktober kl. 13.00

Min elskede mand

vores kære far, svigerfar, morfar, farfar og oldefar

Helge Desler

* 2. oktober 1938     15. oktober 2026

er stille sovet ind

På familiens vegne

Inge Desler

Bisættelsen finder sted fra Kærum Kirke

lørdag den 24. oktober kl. 14.00

I stedet for evt. blomster kan man betænke

Assens Fodbold Club på MobilePay nr. 48865

mrk. Helge Desler

Det er i disse tider forbundet med fare for at skvatte ned i en udgravning at bevæge sig rundt i den ældste del af Aarup. 

Det behøver man så heller ikke at udsætte sig selv for, måtte man være nysgerrig efter at høre historien om den gamle bydel. 

Industriens Foredragsforening og Aarup lokalhistoriske Arkiv er nemlig gået sammen om at holde en digital byvandring, som finder sted i Industriens biografsal onsdag 21. oktober klokken 19-21. 

De to fortællere, Hals Walmar og Aase Beyer Clausen vil bl.a. gøre os klogere på Postholdergården, der blev flyttet til Frilandsmuseet i Sorgenfri; byens første købmandsgård; Possementen, der også var samlingssted for frihedskæmperne i maj 1945; Gæstgivergården og den første markedsplads; Cederfeldsgade med elværk og mejeri og cykelhandleren, der både var opfinder og byggede stort. 

Alle er velkomne. Entreen er på 50 kroner.  

Som formand for Tommeruppernes Lokalråd har jeg følt, at arbejdet for at skabe udvikling i vores lokale område har været meget op ad bakke, ja nærmest umuligt.

Serviceniveauet er nu blevet meget ringere end den resterende del af kommunen. Plejehjemspladser skal vi køre langt efter, og genbrugspladser er nedjusteret. Det er her, vi kan placere det, vi helst ikke vil kigge på i Assens så som misbrugscenter. Vi er udkants-Assens.

Tommerupperne er ellers et utroligt attraktivt område at flytte til. Boligerne bliver solgt til de højeste priser i hele kommunen og får ikke lov til at ligge til salg i særligt lang tid. Der er et væld af fritidsaktiviteter, gode institutioner og indkøbsmuligheder.

Men lokalrådet har mødt utroligt meget modstand fra kommunen i vores arbejde, ja selv fra borgmesteren, der jo ellers er er bosiddende i området.

Der blev udført en kommunal regnvandsplan for Tommerup By, og der blev etableret regnvandsbassiner på Kirkebjerg. Lokalrådet deltog i arbejdsgruppe og fondsansøger, men det var kommunen, der stod for dette. 

Lokalrådet, at der var langt større problemer med oversvømmede områder i Tommerup St., så der blev også udført en regnvandsplan for Tommerup St., og der blev udpeget et område til tekniske regnvandsbassiner, men vi kunne læse en artikel i avisen, skrevet af borgmesteren, at hvis der skulle være rekreative arealer her, så måtte vi selv få det til at ske. 

Jeg deltog så igen i en arbejdsgruppe på vegne af lokalrådet med Assens Forsyning og Assens Kommune. Lokalrådet satte selv gang i et kæmpe arbejde, hvor vi stod selv med fondsansøgning. Vi fik fondsbevillinger ind for ca.1,5 millioner plus det frivillige arbejde som lokalrådet stod for i alt to millioner kroner. Her fik lokalrådet etableret stier, legeplads, frokosthytte, fitnessareal. 

Det meste med frivilligt arbejde. 

Der er brugt i tusindvis af timer fra frivillige. Men vi blev også efterladt med regninger for forsikringer, årlige legepladsinspektion og et kæmpe vedligeholdelsesarbejde. Assens Forsyning sendte nemlig advokater efter lokalrådet og fik lokalrådet til at underskrive, at vi skulle vedligeholde de 70.000 m2. Der skulle placeres får på arealet, for lokalrådet har jo ikke ressourcer til et sådan kæmpe arbejde. 

Men pga. diverse anlægsarbejder har fårene været fraværende i mange år, og området er nu gået i skov. Lokalrådets ressourcer er nu bundet til at betale forsikring og lave vedligehold.

Vi efterspurgte kommunale byggegrunde. Der var nogle i Tommerup By, men de var snart solgt alle sammen, men vi har ingen kommunale byggegrunde i Tommerup St. Her kunne vi så læse en artikel i avisen, skrevet af borgmesteren, at hvis der skulle byggegrunde i Tommerup St., så måtte de komme fra private investorer. Lokalrådet satte så gang i investormøder og fik en investor, MiljøBo, til at planlægge private byggegrunde på Appegrunden. Dette projekt står dog pt. stille. Dette er til dels pga. kommunale krav om, at den private investor både skulle betale for jernbaneoverføring, vejchikaner på den tilstødende vej Parkvej og et nyt lyskryds på Parkvej/Tallerupvej. Altså kommunen støtter ikke op, men fjerner helt de kommunale investeringer.

Flere private investorer fulgte med, efter at Tallerupsøerne blev etableret. Selmer byg fik bygget 57 udlejningsboliger på Buchwaldshave, de er alle udlejet og var dette lang tid, før projektet stod færdigt. Der var et privat selskab, der ville bygge seniorboliger og plejecenter, men for at det kunne være økonomisk rentabelt for dem, ville de bygge 20 ekstra plejehjemspladser. Det fik de afslag på,  og nu har vi en byggegrund, der aldrig bliver til noget, da den er ejet af rigmænd fra hovedstaden, og der er meget langt til plejepladser.

I 2017 der blev udført en meget fin kommunal udviklingsplan for Tommerupperne. Men der fulgte ingen følgegruppe efter økonomi med projektet. Der skulle spares. Den blev lagt i skuffen.

Lokalrådet har pga., at den kommunale udviklingsplan ikke fik i gang sat noget udvikling, selv søgt midler til og igangsat en videre bearbejdning af planerne fra 2017. Det er jo egentlig en kommunal opgave, men i Assens Kommune sker udviklingen i skift, og vi har jo så haft vores tur uden, at der kom nogen udvikling ud af denne.

Lokalrådet valgte at gå videre med forskønnelse af vejene igennem Tommerupperne. Vi søgte og fik midler igennem lokalsamfundspuljen. Der skete en fejl, så kommunen glemte momsen, så vi skulle starte med at spare 25%. Men vi fik hyret en byudviklingsarkitekt og fik med diverse borgermøder og borgerinput lavet en udviklingsplan, der gik mere i dybden med specifikke tiltag i forhold 2017 planen. Byrådet værdsatte endda vores arbejde med at afsætte 1,4 millioner kr., som vi kunne bruge til byudvikling. Men vi måtte desværre efterfølgende erfare, at hver gang vi kom med nogle specifikke forslag til projekter, blev de stemt ned af kommunen. Det var meget tydeligt, at kommunen ikke ville afsætte ressourcer til at hjælpe os med at komme videre. Og lokalrådet mistede motivationen.

Lokalrådet har siden oprettelsen lavet visioner om at binde Tommerupperne bedre sammen, og et hovedprojekt var så at få lys imellem byerne. Hver eneste år har vi bragt dette op, men det skulle tage 10 år for at få det igennem. Det blev afsat i kommunalbudgetterne for lang tid siden, men det blev altid nedprioriteret. I 2025 inviterede vi byrådet til byrådsmøde i Tommerup, og her talte vi så modløst dunder mod kommunen, at ”det kommer jo nok først når en af vores unge mennesker bliver kørt ned på den mørke vej, hvor bilerne jo kører med langt lys”. Vi havde i de tidlige år estimeret en pris på 500.000 kr. Altså et forholdsvis lille projekt i det kommunale budget. Det er ikke til at vide,  om det var dundertalen, der gjorde det, men der var lys efter ½ år. Men hvorfor skal det kræve så mange kræfter at få noget igennem?

Som lokalrådsformand har jeg tidligere haft det ganske fint med, at der skete gode ting i andre steder af kommunen, men jeg må indrømme, at jeg nu føler, at det er på bekostning af vores eget område.

Tommeruppernes Lokalråd udførte i 2018-2019 et stort projekt omkring en ringforbindelse rundt i kommunen, Assinoen. Vi stod sammen med Assens Lokalråd og Thorøhus Bylaug i spidsen for alle kommunens lokalråd. 

Vi foreslog to start projekter. 1: Forbindelse mellem Assens og Ebberup og 2: Forbindelse mellem Tommerup St. og Glamsbjerg, hvilket jo går godt i spænd med, at der skal etableres spildevandsledninger på denne strækning langs Assensbanen. Der blev i byrådet afsat 8 mio til dette og til Lillebæltstien. Vi fik endda vendt modstanden i kommunen, der ikke ville overtage en forurenet grund. Vi fandt ud af, at man kun skal fjerne 10 cm jord rundt om en svelle, hvis man lavede arbejder, og vores plan var, at der ikke skulle røres ved banen, der skulle laves en sti oven på spildevandsledningerne ved siden af banen. Vi står nu tilbage, pengene er brugt, og det eneste sted, der ikke er arbejdet på en sti, er mellem Tommerup St. og Glamsbjerg. Vi føler jo lidt, at kommunen trækker sig, for vi skal jo nok få det til at ske af sig selv.

Jamen, I har da lige fået en dyr cykelsti mellem Vissenbjerg og Tommerup St. Jo tak, det er så ikke noget, lokalrådet er kommet på. Det er da meget rart, men havde man spurgt os, ville vi nok have startet andre steder og faktisk også i mindre skala. Men nu blev vi ikke spurgt.

Så jeg sidder tilbage med en følelse af,  at det eneste Tommeruppernes Lokalråd kan bruges til, er frivilligt arbejde for kommunen i form af at give input til rigtig mange kommunale udgivelser, i form af at skrabe midler til og etablere udvikling, hvor kommunen så kan spare og bruge penge andre steder i kommunen og her hovedsageligt i Assens By. 

Og ikke mindst til at udføre kommunalt arbejde i form af at vedligeholdelse.

Jeg vil nu gå af som formand ved den kommende generalforsamling i november, som konsekvens af den årelange modstand og manglende udvikling i vores lokalområde, og her var sagen om genbrugspladserne kun den, der slog det sidste søm i kisten.

Der arbejdes på fuld kraft med et projekt, der skal genåbne det lukkede friluftsbad i Glamsbjerg i en ny model, hvor det skal anvendes hele året, og nu har EU bevilget knap 1,1 million kroner til projektet. Det sker via de såkaldte LAG-midler, der også tilgodeser den voksende garnvirksomhed i Grønnemose, Strik og Stil. Virksomheden vil gerne udvide og får 400.000 kroner til formålet. 

Det er bestyrelsen for LAG MANK (Middelfart, Assens, Nordfyn og Kerteminde Kommuner), som har bevilget pengene.

– Det er præcis det, LAG-ordningen skal kunne: at gøre lokale idéer til virkelighed. I Glamsbjerg bliver et historisk samlingspunkt udviklet til en moderne helårsfacilitet, og i Grønnemose får en lokal virksomhed mulighed for at vokse og skabe nye fællesskaber. Projekterne er forskellige, men de tager begge afsæt i lokale forhold og skaber værdi langt ud over selve projektet, siger Carsten Petersen, forperson for LAG MANK, i en pressemeddelelse.

Projektet for friluftsbadet hører under Glamsbjerg Fritidscenter, som vil udvikle det eksisterende friluftsbad. Badet har været lukket i tre år, men skal nu genåbne i en ny og mere fleksibel form.

Det eksisterende bassin ombygges til et nyt bassin i halv størrelse, mens udspringstårn, vipper, omklædningsfaciliteter og servicebygninger genanvendes. Der etableres varmepumper, sauna i det tidligere livredderhus og en beachvolleybane.

Målet er at skabe en helårsfacilitet med plads til svømning, leg, undervisning, foreningsaktiviteter og vinterbadning. Skoler og ungdomsuddannelser får mulighed for at bruge badet, ligesom der gennem lokale partnerskaber planlægges aktiviteter for blandt andre seniorer, kvinder og børn fra krisecentret samt mennesker med demens og deres pårørende.

LAG MANK støtter projektet, fordi det både genopliver et historisk samlingspunkt og udvikler det til et moderne mødested for flere målgrupper og en større del af året. Projektet er bredt lokalt forankret med opbakning fra borgere, foreninger, uddannelsesinstitutioner og Assens Kommune.

Samtidig kombinerer projektet genanvendelse af eksisterende faciliteter med sundhed, fællesskab, frivillighed og attraktive rammer for hverdagslivet i Glamsbjerg. Det nye friluftsbad forventes at åbne i sommeren 2027, hvis man kan skaffe den fulde finansiering.

Der er dog opstået tvivl om bevillingen på cirka fire millioner kroner fra Assens Kommune, der har bedt Glamsbjerg Fritidscenter om et driftsregnskab og en plan for, hvordan man skaffer det resterende beløb op til samlet omkring syv millioner for friluftsbadets renovering.

Fritidscentret fik en frist til 1. juni, som Økonomiudvalget i Assens Kommune forlængede til 1. september, påpeger formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Henrik Kirk (V).

– Men planen er ikke kommet, så jeg kan ikke forestille mig, at projektet kan gennemføres i den version, som tidligere er fremlagt. Men det er vigtigt at fastslå, at pengene bliver i Glamsbjerg til et projekt der. Personlig mener jeg, at hallen godt kunne trænge til en kærlig hånd, men det må en lokal arbejdsgruppe afgøre, siger Henrik Kirk.

Det er rigtigt nok, at fristen er overskredet, anfører formanden for Glamsbjerg Fritidscenter, Troels Johnsen, men han beder om forståelse for situationen.

– Vi fik få måneder ekstra, men det lå midt i sommerferien, og nu er der kommet skred i tingene. Da vi ikke har fået noget officielt endnu fra Assens Kommune, og vi samtidig har fået positive tilkendegivelser fra store vigtige fonde, har vi skrevet rundt til både Kultur- og Fritidsudvalget og bedt dem om at tage sagen op igen, siger Troels Johnsen.

Samtidig undersøges det, om man kan samarbejde med det lokale fjernvarmeselskab om brug af overskydende varme.

– Vi lægger os ikke ned. Vi håber på, at det stadig kan lade sig gøre at komme igennem med projektet, fastslår formanden for fritidscentret.

Nuværende rammer er for små

Tilbage til LAGs anden bevilling. Strik og Stil i Grønnemose er en garnvirksomhed, der begyndte som deltids- og fritidsarbejde, men som nu er vokset til en etableret virksomhed med stigende efterspørgsel på produkterne.

Med støtte fra LAG MANK på 400.000 kr. skal en eksisterende ladebygning renoveres og omdannes til moderne faciliteter. Projektet omfatter blandt andet et større farveri, udvidet lager og webshop samt et fleksibelt aktivitetsrum.

De nye rammer skal gøre det muligt at øge produktionen, håndtere flere ordrer og imødekomme efterspørgslen fra både private kunder og B2B-kunder. Samtidig skal aktivitetsrummet danne ramme om strikkecaféer, workshops, kurser og andre kreative arrangementer.

– Vi er nået til et punkt, hvor efterspørgslen på vores produkter og aktiviteter er større, end de nuværende rammer kan rumme. Med støtten kan vi udvide farveriet og lageret, samtidig med at vi får plads til at samle kunder og lokale omkring strik, håndværk og fællesskab, siger Søren Warberg fra Strik og Stil i pressemeddelelsen.

LAG MANK støtter projektet, fordi det omsætter en dokumenteret efterspørgsel til konkret erhvervsudvikling og samtidig skaber nye muligheder for lokale fællesskaber. Udvidelsen kan styrke virksomhedens salg, skabe grundlag for flere arbejdspladser og bidrage til øget aktivitet i lokalområdet.

Projektet er samtidig et eksempel på, hvordan en eksisterende bygning kan genanvendes og danne ramme om både produktion, handel og sociale aktiviteter. Det kobler dermed flere af LAG MANKs fokusområder: fremtidens fynske jobs, bæredygtig udvikling og stærke lokale fællesskaber.

Næste ansøgningsfrist hos LAG MANK er den 15. december i år, og folk, som har en god idé eller vil høre om mulighederne for eventuel støtte, er velkomne til at kontakte LAG i god tid.

Der var både kø, pølser og stor interesse for genbrug af byggematerialer, da Assens Kommune og Assens Forsyning torsdag eftermiddag 8. oktober officielt indviede den nye BytteByg-container på Haarby Genbrugsplads.

 Mange borgere havde fundet vej til genbrugspladsen, og flere stod klar ved containeren allerede inden åbningen. Den nye BytteByg-container var fra første dag fyldt med brugbare byggematerialer, som hurtigt fandt nye ejere til små og store hobbyprojekter. Det skriver Assens Forsyning i en pressemeddelelse.

 Snoren blev klippet af borgmester Søren Steen Andersen (V) og Assens Forsynings medarbejder Sandra, som sammen markerede den officielle åbning af BytteByg initiativet, der testes i Haarby med henblik på eventuel senere udbredelse til genbrugspladserne i Aarup og Assens.

 Indvielsestalerne blev holdt af borgmesteren og Assens Forsynings driftschef Søren Rasmussen. De lagde bl.a. vægt på, at BytteByg er et konkret eksempel på, hvordan brugbare ressourcer kan holdes i kredsløb længere til gavn for både klima, økonomi og lokalsamfund. Samtidig blev det fremhævet, at projektet skal gøre det nemmere for borgere og virksomheder at vælge genbrug i praksis og bidrage til mere cirkulær anvendelse af byggematerialer.

 Blandt de fremmødte var der højt humør og stor opbakning til initiativet. Der var også travlhed ved pølsevognen, der i dagens anledning serverede gratis pølser og sodavand til gæsterne – et populært og overraskende indslag for mange af genbrugspladsens almindelige besøgende denne eftermiddag. /hef

 Min elskede Asger

Asger Johan Mumm Christensen

 * 13. marts 1941

er stille sovet ind

Aarup, den 11. oktober 2026

Birthe

Børn, svigerbørn, børnebørn og oldebarn

 Bisættelsen finder sted fra Aarup Kirke

tirsdag den 27. oktober  kl. 11.00

Højtideligheden slutter ved kirken