På tomandshånd med Jacob Gade

Komponist Jacob Gade, hvis liv formede sig som et eventyr, levede i mange år og lige til sin død i Thorøhuse. Jacob Gade, der selv havde kæmpet og oplevet en kunstners trange vej for at nå frem til målet: at skabe noget blivende, så, at det, som fra naturen var blevet ham selv givet, måtte han give videre ikke blot som toner, men også som støtte og hjælp til de unge, der kæmpede sig frem ad kunstens vej.

Nu kunne man i denne avis i sidste uge læse, at Tobaksgaarden har sat sig for at etablere et formidlings- og oplevelsesunivers om Gades liv og virke. Der er endnu et stykke vej til realiseringen, idet projektet vil beløbe sig til 14,5 mio. kroner, men med fire millioner kroner fra Augustinus Fonden og 500.000,- kroner fra Fonden for Fynske Bank som startkapital, er projektet da kommet godt fra start.

Blandt Jacob Gades mange kompositioner hører ”Tango jalousie” jo til en af de mest kendte, og der blev tidligere sagt, at denne komposition bliver spillet hvert minut et eller andet sted i den store verden, og at hvor han kom, ville han altid blandt et orkesters repertoire finde denne komposition.

Den skrivende havde selv fornøjelsen af at møde Jacob Gade. Det var engang i efteråret 1960, hvor vi tilfældigvis mødtes på Sygehuset i Assens. Her var jeg indlagt med et brækket ben efter en fodboldkamp på Assens Stadion. Og jeg kom her til at opholde mig på samme firemandsstue, hvor Jacob Gade også opholdt sig.

Og det gik meget godt de første dage med en god snak om hint og hist, men da stuen efter nogle dage blev fuldtallig, gik der ikke mange dage, før Jacob Gade beklagede sig. Støjen var for voldsom for ham, og han ville gerne være sig selv. Og det lykkedes da også til sidst, da han fik en stue for sig selv. Man hed vel ikke Jacob Gade for ingenting.