Nu tager VANDVID form – byggeriet går i gang i maj
Assens
9. maj 2026
Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net
Stående klapsalver ved premieren på The Wedding Singer
Der er løbet en hel del vand gennem Lillebælt siden, Assens Kommune i 2018 af staten fik til opgave at være tovholder for en kyst- lystfiskerstrategi t i Danmark. Der er lagt mange kræfter i forarbejdet og udviklingen af det oplevelsescenter, der skal stå for formidlingen af livet under vandoverfladen, som det er, som det har været, og som det kan blive.
Men nu sker der noget. Det kommende års tid vil man kunne se, hvordan Assens Havn transformerer sig, og hvordan områdets nye spændende attraktion tager form, lyder det i en pressemeddelelse fra Assens Kommuner.
Over 80 mio. kroner
Projektet, der løber op i over 80 mio. kroner, er foruden staten støttet af A.P. Møller Fonden og Nordea-fonden – Assens Kommune skyder selv 15 mio kroner i det.
– Det bliver et stort aktiv, som er med til at skabe liv og aktivitet i byen og kommunen. En aktivitet, der kan smitte af på butikker, restauranter, overnatningssteder, og som sætter Assens på landkortet som en central spiller, når det handler om viden om Danmarks vandnatur, siger borgmester Søren Steen Andersen (V).
Vand og viden
VANDVID – Danmark under overfladen – er navnet på formidlingscentret, der ud over en helt ny oval bygning også udgøres af det gamle, røde pakhus på midtermolen og udenomsarealer, hvorfra man vil kunne kigge direkte ned i vandet.
VANDVID – ikke fordi det er kugleskørt, det skal derimod forstås som en sammentrækning af vand og viden.
Gæsterne vil få et indblik i, hvordan Danmark ville se ud, hvis vi tømte det for vand. På udstillingen kan de sanse Danmarks vandnatur og opleve vandlandskaberne under havoverfladen. Centeret bliver desuden et samlingspunkt for og formidler af lystfiskeri i Danmark og viser det engagement omkring vandpleje, som lystfiskere har.
Hold dig orienteret
Centeret har allerede fået en hjemmeside vandvid.dk, hvor man kan følge byggeprocessen og læse om de kommende oplevelers og arrangementer, som centeret kommer itl at byde på. Er man mere til Facebook og Instagram, kan man også følge projektet der.
Centereet forventes at åbne i juli 2027.
Lokal virksomhed med
Det er et entreprenørfirma fra Fredericia CJ A/S, der vandt udbuddet om byggeriet af den ovale oplevelsesbygning, mens Lebæk A/S fra Aarup og TC Anlæg A/S fra Odense skal stå for henholdsvis restaureringen af det røde pakhus og omdannelsen af midtermolen, havnebassinet og renoveringen af havnekajen.
Forvent støj
Arbejdet vil både komme til at støje og påvirke trafikken i området, oplyser Assens Kommune. Fra juli og cirka et år frem vil der således være vejarbejder, ombygninger og anlægsarbejde på såvel Nordre Havneven som Ved Stranden, som formentlig vil påvirke trafikken i perioder, lyder det i pressemeddelelsen. For gående gæster itl havnen vil der blive etableret en passage, mens byggeriet foregår.
– Vi går naturligvis i dialog med de nærmeste naboer og virksomheder for at tage de hensyn, der er mulige. Men selv om vi gør det, kan vi ikke undgå, at det i perioder kan være til gene for nogle i området, siger Martin Albertsen, direktør for By, Land og Kultur i Assens Kommune.
FAKTA
Maj: byggepladsen etableres og byggeriet af oplevelsesbygningen går i gang.
Juni: Renovering af pakhuset begynder.
Juli: Etablering af udenomsarealerne på havnen påbegyndes.
Oktober: Pakhuset er færdigt. Herefter vil TRIAS AVI, der udarbejder oplevelserne, bruge det til formidling.
April 2027: Udstillingerne i den ovale bygning påbegyndes.
Primo maj 2027: Faciliteterne på havnen foran centeret er færdige
Ultimo juni 2027: Den ovale bygning er færdig.
Juli 2027: Åbning.
VANDVID er støttet af A.P Møller og Hustru Chaastine Mc-Kinney Møllers Fond med 25 mop kroner, Nordea-fonden med 19,1 mio. Kroner samt staten med 22 mio. Kroner, Assens Kommune har selv spyttet 15 mio. Kroner i projektet. Arkitektfirmaet 3XN A/S har slået stregerne med tekniske støtte fra Detblå ApS, Henry Jensen A/S samt Rådgivende Ingeniører og Bactocorn ApS.
Stærke profiler i bestyrelsen
VANDVID – Danmark under overfladen, som er det kommende nationale kyst- og lystfiskercenter i Assens har fået to stærke profiler med i bestyrelsen, skriver Assens Kommune i en pressemeddelelse.
De to, som fremhæves er Torben Kaas, der er også er formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, og Enrico Augustinus, der er administrerende direktør for Odense Sport og Event.
– Jeg er utroligt glad og beæret over ta træde ind i fonden for det nye nationale kyst- og lystfiskercenter. Lystfiskeri og især de fynske kyster er min store passiv,, det nye center giver mulighed for at formidle livet under overfladen på tværs af Danmark. Jeg håber at kunne bidrage med lidt erfaring fra eventbranchen, så vi får lavet nogle aktiviteter , som kan trække flere turister til Fyn, siger Enrico Augustinus.
– Min indgangsvinkel til arbejdet i bestyrelsen bliver, at vi hele tiden har øje for, hvordan vi bedst muligt kan være med til at sikre, at nuværende og kommende generationer kender og elsker vores havnatur og på den måde vil være med til at værne om den, siger Torben Kaas.
Ud over de to består bestyrelsen af Peter Lützen, ejer af Løgismosestrand Camping, Finn G. Johansen, kommunaldirektør i Assens Kommune og Pernille Illum, der er fondsrådgiver i A.P. Møller Fonden.




