Masser af motionstilbud for hjertepatienter
Assens
Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net
Hjerteforeningen Assens har lagt sommerferien bag sig og har så småt taget hul på forskellige motionstilbud rundt omkring i kommunen. Tilbuddene henvender sig til såvel hjertepatienter som deres pårørende og er tilpasset førstnævntes behov. Der er stadig få ledige pladser, fortæller Hanne Andersen fra Hjerteforeningen i en pressemeddelelse.
– Tilmeldingerne er strømmet ind, siger hun. Der er nu to hold til hjertemotion, der starter onsdag 30. august henholdsvis klokken 13.30 og klokken 14.30, begge efterfulgt af en halv times socialt samvær. Instruktørerne på holdene er uddannede fysioterapeuter. Der er endnu få pladser. Tilmelding sker på hjerteforeningen.dk/assens
Foruden hjertemotion er der også mulighed for at gå sammen med andre på de seks hjertestier og andre naturstier i Assens Kommune. Her mødes man mandag klokken 10, tovholder er Elise Amitzbøll, som kan træffes på telefon 22 52 92 63.
Næste tur er Torø rundt, en tur på cirka seks kilometer 28. august klokken 10.
Andre muligheder for at komme ud at røre sig sammen med andre er for eksempel skildpaddeturene om mandagen. Det er ture på 2,5-3 kilometers længde, som er tilpasset deltagernes tempo. Næste tur er 4. september klokken 13, hvor mødestedet er p-pladsen bag Strandmøllesøen i Assens. Her er det planen at følge den cirka tre kilometer lange kultursti i hælene på kendte personer fra Assens og med kig ind i byens baggårde. Turen slutter med kaffe for egen regning i Café Ernst. Tilmelding på hjertemotion.assens@gmail.com.
12 september Hjerteforeningen initiativtager til en tur til Ærøskøbing. Turen koster 110 kroner for medlemmer, og der er sidste frist for tilmelding 31. august på mail Trbeck45@gmail.com.