En kaotisk periode i Assens’ historie

Assens

24. marts 2026

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

I forbindelse med Assens’ 500 års købstadsjubilæum i 2024 udgav Museum Vestfyn bogen Assens Historie.

I samarbejde med Folkeuniversitetet har museet sammensat en foredragsrække, hvor historien foldes ud fra de tidligste spor til de perioder, der formede det samfund, vi kander i dag.

Næste foredrag i rækken sætter fokus på tiden efter 1919.

Perioden efter 1919 og frem til i dag er lang, begivenhedsrig og til tider kaotisk. I foredraget kastes der lys over kriser og velværd i første halvdel af 1900-tallet set gennem nogle af periodens store lokale personligheder. Man kan blandt andet høre historien om Assens’ store forretningsmand Harald Plum (1881-1929) og om Elna Hansen (1872-1954), der var den første kvinde, der blev valgt ind i byrådet.

Museumsinspektør og arkivar Stine Juul Andersen holder foredraget torsdag 26. marts klokken 19.30-21.00 i Assens Toldkammer, som man finder på Nordre Havnevej 19. Billetter købes via www.museumvestfyn.dk. De koster 75 kroner, er man medlem af Museum Vestfyn er det gratis at deltage.

Del denne historie på: