Nyt i Andebølle Forsamlingshus: Plantemarked søndag 23. oktober

Andebølle

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Kan du ikke se haven for bare stauder? Eller er din have en udørken af sten, sand og et træ, som bukkede under for 20 år siden. Eller søger du inspiration til nye planter, træer og buske, som vil forvandle din halvkedelige have til en prydhave i klasse A?

Uanset hvad svaret, bør du sætte kursen mod Andebølle Forsamlingshus søndag den 23. oktober mellem klokken 10 og 12. 

Forsamlingshuset er nemlig ramme om et plantemarked, som er kommet i stand takket være bestyrelsesmedlemmerne Dorthe Kjellerup Jørgensen og Lisbeth Hornbæk, som har sat sig for at skabe mere liv i og omkring forsamlingshuset. 

– Vi vil have et arrangement om måneden, siger Dorthe Kjellerup Jørgensen, som for syv år siden faldt pladask for Andebølle, da hun var på udkik efter et nedlagt landsted. Det fandt hun og siden fandt hun også ud af, at andebøllerne er gæstfrie og egangerede, så hun blev en del af landsbyfællesskabet. 

Det næste arrangement bliver et vaskeægte andespil den 1. november

Der er gratis adgang til plantemarkedet. Te og kaffe kan købes. 

Andebøller, som måtte ønske at få en stadeplads skal tilmelde sig senest torsdag 20. oktober til Lisbeth på tlf. 2876 5439 eller Dorthe på tlf. 6094 1478. 

Der er gratis adgang til plantemarkedet og alle uanset, hvor man bor, er velkomne. 

Del denne historie på: