Spejderbål og børne- konkurrencer
Børnene er i centrum ved majstangsfesten, og det er de blå Aarupspejdere med på, for sikkert som, at en garvet blå spejder kan råbe:
Tjikkerlikker tjikkerlikker tjaw tjaw tjaw
Bommerlikker bommerlikker baw baw baw (eller bommerlacker, som det blev beskrevet i 1920)
Tjikkerlikker bommerlikker tjis bom bas
Det Danske Spejderkorps ’ra ’ra ’ra –
er det, at Aarupspejderne møder frem, når Handelsstandsforeningen kalder til Open By Night, som i år har fået navnet majstangsfest.
Spejderne laver i år bål sammen med børnene – og netop bål hører spejderlivet til – sådan som sommerlejre, Det Barske Natløb, sæbekasseløb, weekendture med meget mere.
Handelsstandsforeningen har i år flere børnekonkurrencer på plakaten – konkurrencer, hvor børnene kan vinde præmier.
Hvilke konkurrencer, der er tale om, vil arrangørerne dog først løfte sløret for på selve dagen. Det gælder nemlig om at bevare spændingen.