September måned i Galleriet
Aarup
To lokale kunstnere udstiller i Kunstforeningen Galleriet i september måned.
Karin Harbo Jull og Henning Bak.
Vi ruller den røde løber ud og inviterer alle indenfor ved AAMD 1. og 2. september.
Fredag d. 1. september:
Henning Bak vil være i Galleriet fra kl. 17 – 19. Han fortæller gerne om sin trækunst.
Karin Harbo Jull vil afholde workshop med linoltryk, ved den røde løber på Bredgade kl. 17 – 21.
Kirstine Langli vil afholde workshop i Blindtegning 17 – 21. Samme sted.
Lørdag d. 2. september:
Galleriet har rullet den røde løber ud fra kl. 10 – 15, og bestyrelsen vil byde dig velkommen.
Karin Harbo Jull vil afholde workshop med linoltryk, ved den røde løber på Bredgade kl. 10 – 15.
Kirstine Langli vil afholde workshop i blindtegning, kl. 10 – 15. Samme sted.
Kirstine Langli er også en af vores lokale dygtige kunstnere. Kirstine udstiller ikke på Galleriet i september måned.
Karin Harbo Jull
er billedkunstner med speciale i grafisk tryk.
Det er især træsnit og linoleumstryk der finder vej til grafikpressen i værkstedet, men også collografi og koldnålsraderinger. Karin har atelieret på Bredgade i Aarup. Hun finder inspirationen i de smukke skovområder omkring Aarup, men i høj grad også i fysiologi og anatomien i det levende væsen.
Henning Bak
startede HB TRÆDESIGN som et hobbyprojekt for en del år siden. Projektet udvikler sig hele tiden efterhånden som Henning bliver dygtigere.
Henning skriver: ”Som tømrer får man en kærlighed for træ og de mange muligheder for anvendelse af materialet. For en del år siden, da efterlønnen nærmede sig, arvede jeg min fars gamle drejebænk, og da vi for en del år siden byggede nyt hus, var et af mine krav, at der skulle være plads til et lille værksted hvor jeg kan gå ud og være lidt kreativ.”
Fernisering i Galleriet torsdag d. 7. september kl. 17 – 18 .
Gratis adgang, Bredgade 73 – 75 5560 Aarup. Alle er velkomne. Galleriet byder på et lille glas.