Oldgammel juletradition brudt

Aarup

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

– Julemandens kone vil også være med

Julemandens kone vil simpelt hen ikke længere finde sig i at skulle holde sig hjemme ved kødgryderne, mens julemanden bliver tiljublet af glade forældre og endnu gladere børn, når han tager til juletræstænding i Aarup. 

Så i år er julemandens kone med på første parket, når den hestetrukne kane lander i Bredgade, Aarups hovedstrøg. 

Og det gør den fredag 1. december omkring klokken 18.15. 

Tro mod traditionen går Aarupspejderne fakkeloptog – og det bliver fra p-pladsen bag Nybolig, optoget begynder. Målet er Sanggaards Plads, hvor træet allerede knejser og kun venter på at blive tændt. Som de foregående år er det SH Anlægservice, som har sørget for byens juletræ. 

Træet tændes, ca. klokken 18.30, og bagefter skal vi synge to julesange. Sikkert som sne juleaften øhhhh, som julegaver under træet kommer det til at lyde smukt, for kirkesanger i Aarup Kirke, Kuno Ringer tager os med på sangens vinger. 

Julemand og -kone har endnu en vigtig opgave, inden de kan tage hjem til ungerne nyde et par velfortjente glas gløgg, de skal nemlig dele godteposer ud til alle børn, og det sker i Kirkegade omkring klokken 19.15. 

Sparekassen Danmark, der tidligere i år fusionerede med Totalbanken, har sponseret godteposerne. 

Sult og tørst kan stilles i Bredgade, hvor der vanker grillpølser, æbleskiver, gløgg, øl og vand. 

Byens butikker holder Open By Night og gågade fra klokken 17 til 21. 

Kom i god tid

De i programmet nævnte tider er cirka-tider, anderledes kan det ikke være, når vejret kan drille, der er mange mennesker i gaden og uforudsete hændelser kan vise sig. Så, hvis man vil være sikker på at opleve julemanden køre i hestevogn, være med i fakkeltoget, se juletræet blive tændt og få godteposer, gælder de

Del denne historie på: