Vi kender alle sammen Jørgen, eller Jørgen ”Hat” som vi altid omtalte ham. Hvorfor han hed ”Hat”, er der ingen som ved, for som Jørgen altid sagde:

”Der er jo ikke noget ved en hemmelighed, hvis alle kender den”

Jørgen var i sine 10 år som frivillig guld værd for Frøbjerg Festspil og helt sikkert også for sit enorme netværk af venner og bekendte. Vi nød rigtig meget at være sammen med Jørgen, for han var altid parat til en snak og sludder, havde altid en finurlig vinkel på vores (mange) drøftelser om alt muligt. Tid var ikke noget Jørgen gik op i, og det med at ”komme til tiden” skete ikke ret tit. Hvis det var vigtigt med punktlighed, skulle han hentes. Så var han klar. Han gik meget op i mad. Hvis der var et arrangement med spisning, vidste vi at Jørgen kom, han meldte ikke til, kun fra – hvis han var forhindret.

Hvis der holdt en bil et sted, – sådan lige midt i det hele med førerdøren åben og bagklappen fyldt med elektriske sager, var vi aldrig i tvivl om at det var Jørgen. Jørgen havde altid gang i 117 forskellige ting, og fik aldrig helt gjort dem færdige. Når tingene virkede, var det godt nok for Jørgen. 

Når Jørgen havde gang i så mange ting på én gang, var det oftest fordi han havde masser af ideer om, hvad der kunne være smart og dejligt at have på Bavnehøjen og i hallen bag Frøbjerg Samlingshus. Jørgen var aldrig bange for at ”tage ved” og kaste sig ud i opgaver indenfor både El, VVS og kloak og et nyt køkken til skuespillerne i Rottereden blev det også til.

Vi skal lige huske også at få buskrydderen med. Jørgen sagde altid at ”haver skal der kunne komme entreprenørmaskiner ind i”. Sådan at forstå at Jørgen ikke var det store havemenneske, men elskede sin buskrydder og brugte den flittigt. I sin egen have såvel i Festspillet.

Jørgen tullede rundt i sin egen verden og hyggede sig med det. Aldrig sur og gnaven. Altid glad for at kunne hjælpe og gøre en forskel.

Jørgen kendte langt de fleste i Aarup og omegn gennem sine mange år som elektriker hos Elmbo i Aarup. Var sine venners ven, og god til at have venner. Mange af dem havde han kendt siden skoletiden. Jørgen var aktiv i alverdens foreninger og selskabsklubber, nød dem alle og så altid frem til næste arrangement. Jørgen vidste alt hvad der skete i sin by og yndede at starte vores samtaler med ”Har du noget godt sladder, vi kan bytte med”, hvis han vidste noget nyt.

I Frøbjerg Festspil har vi vores egen Willemoes-pris. Gennem flere år har medlemmer opfordret til, at Jørgens fik prisen. Som en anerkendelse af Jørgens indsats og betydning gennem årene.  Vi er glade for, at vi nåede at hædre ham.

Vi i Frøbjerg Festspil er taknemmelige for at have kendt Jørgen. Vi er sikre på, at vi mange gange vil snakke om ham og mindes. Og det er vigtigt. At man bliver snakket om og husket. For den man var, og det man bidrog med.

Æret være Jørgen Dalskov Kristensens minde.