Filmaften med biblioteket – Kennedy og Cubakrisen

Aarup

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

I anledning af det forestående præsidentvalg i USA inviterer Aarup Bibliotek til filmaften tirsdag 29. oktober klokken 19.

På programmet er “13 dage”. Filmen er en uhyggeligt spændende politisk thriller, som på en suveræn måde fortæller historien om præsident Kennedy og Cuba-krisen. Tiden er skruet tilbage til oktober 1962, da præsidenten og hele verden pludselig befandt sig i en situation uhyggeligt tæt på en 3. verdenskrig. 

Selv om vi kender udfaldet på forhånd, er filmen skruet så godt sammen, at spændingsniveauet holder lige til allersidste scene, lyder det i pressemeddelelsen fra biblioteket.

Indledningsvis vil bibliotekar Jørgen Kristensen komme med et oplæg til filmen og efterfølgende bydes på en kop kaffe eller te og chokolade og mulighed for en snak om filmen.

Filmaftenen er gratis men kræver tilmelding på assensbib.dk senest 28. oktober.

Del denne historie på: