En dag ned sundhed for krop og sjæl

Aarup

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Hvad har pandekager til fælles med portrætmaleri? Og fodbold med fællessang? Eller hockey og historiefortælling? 

Svaret er sundhed. For det er sundt spille bold og synge sammen, at spille hockey og høre en god historie eller lave mad sammen og sætte farver og figurer på et lærred. 

Altså sundhed for krop og sjæl. 

Det var den røde tråd ved sundhedsdagen torsdag 6. juni i Aarup Fritidscenter, hvor 136 mennesker med udviklingshandicap eller erhvervet hjerneskade samt 70 medarbejde havde 4-5 sjove og svedende timer sammen. 

Deltagerne skulle på forhånd melde sig ind på en af ni sundhedsaktiviteter: Madværksted, kørestolsaktiviteter med slalom og spil, hockey, natur med bål, fodbold, historiefortælling, jumping, fitness og billedmaleri. 

Efter halvanden time med aktiviteter, stod den på frokost, så fællessang og overrækkelse af diplomer og til allersidst jumping-opvisning. 

Del denne historie på: