En norsk malerkoncern har i flere år opkøbt mindre malerfirmaer og beskæftiger nu 4.300 svende, fortæller malermester Claus Andersen.

Koncernen kan glemme alt om at få Malermester Claus Andersen ind i folden. Han har 1. september været selvstændig i 25 år – og det skal der ikke ændres ved. 

– Jeg kan godt lide friheden ved at være selvstændig, for så kan jeg planlægge min hverdag. 

Ydermere sikrer det at være selvstændig, at Claus ikke behøver at gå på kompromis med fagligheden. 

– Jeg kan godt lide faget og går meget op i det faglige. Jeg tog i sin tid en videregående maler- uddannelse, som gør, at jeg er diplommaler.

Uddannelsen strakte sig over 50 uger fordelt på tre vintre, og det var på Odense Tekniske Skole – som siger Claus, dengang var landets bedste tekniske skole – at han tog uddannelsen, som i øvrigt ikke længere udbydes. 

Som far og farfar

Det lå i kortene, at Claus skulle blive både maler og selvstændig, for faren Folmer Andersen var selvstændig maler i Harndrup og havde i øvrigt overtaget stafetten fra sin far, Thorkild Andersen. 

Claus begyndte at hjælpe sin far da han var 14 år og kom i lære hos faren, da han havde fået studenterhuen på i Middelfart Gymnasium.

– Da jeg var til 30 års studenterjubilæum for nylig lød det fra kammeraterne: ”Selvfølgelig blev du malermester, det regnede vi da med”, så jo det har lagt i kortene, at jeg skulle blive selvstændig siger Claus. 

Efter læretiden flyttede Claus til Odense og blev gift med en odenseaner. 

Claus ville gerne tilbage til Vestfyn og når de tre børn ikke længere krævede helt så meget af sin far, ville han også være selvstændig. 

Fra Odense til Aarup

Valget faldt på Aarup. 

– Min kone ville ikke flytte ud til ingenting, og så blev det Aarup, hvor der jo kun manglede en svømmehal, ellers var der alting i Aarup, siger Claus, der fortsat bor i Aarup privat og med værksted på Smedevænget siden 2017. 

Når det gælder hjælpemidler, er der ikke sket alverden i de 25 år, Claus har været mester. 

– Jeg mener, vi havde taget ”girafsliberen” i brug til slibning af vægge og lofter. Den er forsynet med en støvsuger, fortæller Claus.  

– Girafsliberen er altså et arbejdsredskab, som letter arbejdet for maleren samtidig med, at det er godt for arbejdsmiljøet.

 

Malersyndromet

Netop arbejdsmiljøet har tidligere været den helt store udfordring for malerfaget. 

Synderen var opløsningsmidler, som kunne resultere i hjerneskader, kaldet malersyndromet, hvor længevarende udsættelse med organiske opløsningsmidler medførte skader, som hukommelsessvigt, træthed og følelsesmæssig ustabilitet. 

– Min farfar blev ramt af det, fortæller Cluas, som glæder sig over, at opløsningsmidlerne stort set er udfaset i dag. 

Det har kun en mindre ulempe, nemlig at malingen ikke er så holdbar, som tidligere. 

– Før kunne man godt have slatter stående i flere år, men det går ikke længere, siger Claus. 

Den forringede holdbarhed handler ikke det træ og murværk, som bliver malet. Det holder, som det skal, pointerer Claus. 

Alge-udfordringen

En stor forskel på malerarbejdet mellem i dag og dengang Claus fik sin første pensel i hånden er, at maleren skal bruge meget mere tid på klargøring og det vil primært sige at fjerne alger. 

– Man siger, at algedannelserne skyldes landbruget, men jeg har også talt med en mand, som påstår, at det skyldes, at industrivirksomhederne ikke udsender så meget svovl som tidligere. Så det er også en mulighed. 

Årsagen ufortalt er afrensning, således noget der fylder mere hos malerfirmaet end tidligere. 

Claus har for tiden en stab på fem svende, og det er et passende antal, finder Claus. 

– Vi har været oppe på 8-9 mand, men jeg vil gerne have det sådan, at jeg selv skal have malertøjet på, siger Claus. Og det går, med den nuværende stab. 

– Hvor meget jeg selv arbejder, afhænger af opgavernes karakter. Hvis der er mange små opgaver (fx maling af en carport) arbejder jeg ikke så meget, for så skal jeg hele tiden sætte mine svende i sving. Men hvis der er tale om store arbejder, fx har jeg lige haft to svende gående det samme sted i ni uger, ja så er der mere tid til, at jeg selv kan arbejde. 

På jagt i Polen, Sverige og på Fyn

Claus står for alt det administrative arbejde, som tilbudsgivning, fakturering, løn med videre. 

Når Claus ikke svinger malerpenslen eller er begravet i papirarbejde. er hans helt store interesse jagt. 

– Jeg går på jagt her på Fyn, men også i Polen og Sverige. 

Når han går på jagt i Polen – og ofte også Sverige –  handler det udelukkende om jagtoplevelsen, for han får kun opsatsen – trofæet med hjem, mens kødet bliver på stedet. 

Men når der kommer på vildt på allerkerner hos familien Madsen, så er det fra rådyr, dådyr, ænder og fasaner skudt på Fyn. 

Værd at nævne er, at Claus netop har åbnet et helt nyt kapitel i hans livshistorie – og det er et af de bedre. 

– Vi har lige besøgt vores første barnebarn, som har det godt, og så kan en farfar ikke forlange mere. 

Jubilæet markeres med en reception på Hotel Aarup Kro, Bredgade 10, Aarup fredag 5. september 

klokken 13-17.