Ebbe Svenning Hansen tager luppen i brug, for på fotoet, der næppe er mere end 4 x 6 cm, ser man to kvinder i helfigur. 

– Jeg ved, hvem den ene er, men den anden?

Ebbe – er sammen med Preben Moes Hansen i gang med at få styr på – dvs. registrere – en større samling løse fotos, hvor brugsværdien afhænger af, hvor megen information der er om fotoet. Hvem er det, fotografens linse har fanget. Hvornår, hvor og i hvilken anledning. Ja, og hvem er fotografen og hvem ejede fotosamlingen, måtte der være tale om det. 

At få registreret fotos har igennem længere tid været en stor opgave for Lokalarkivet i Aarup, som har samlinger, som tidligere har tilhørt professionelle fotografer med base i Aarup. 

Fotos fra 1926-83

Schouws samling, som indeholder fotos taget af ægteparret Louis og Ketty Schouw 1926-1983.

En stor del af Schouws samling bestod af negativer og fotos på glasplader, som bl.a. Preben har været med til at indscanne. 

– Vi har fået digitaliseret ca. 1500 af Louis’ billeder, men Kettys har vi ikke rørt ved endnu, siger Preben. 

Frøbjerg Festspils arkiv

Frøbjerg Festspil – som befinder sig i Aarup-arkivets opland – som er den tidligere Aarup Kommune – har i øvrigt overladt sit arkiv til Aarup Lokalarkiv, som derved er blevet beriget med et meget omfattende materiale om en institution, som hvert år trækker mindst 15.000 publikummer til Frøbjerg Bavnehøj. 

Ikke alle fotos får plads på arkiv.dk – den fælles database for alle lokalarkiver i kongeriget, og som kan ses fra en hvilken som helst pc eller smartphone. 

– Vi behøver ikke have fx 1500 fotos fra en forestilling, fortæller arkivleder Aase Beyer Clausen. 

Det handler ikke kun om at undgå at ”kvæle” interesserede i information – i det her tilfælde fotos – men også om penge. 

– Vi skal betale 12 øre for hvert foto, vi uploader, siger arkivlederen, der tydeligvis har en ambition om at lokalarkivets i øvrigt sunde økonomi vedbliver med at være det. 

Salg af bøger 

Den tirsdag i juni, hvor Folkebladet besøgte lokalarkivet, var en af Aases første arbejdsopgaver at sælge en bog til en ung kvinde, som på forhånd havde forhørt sig om muligheden af at besøge arkivet uden for dets normale åbningstid, som er hver torsdag klokken 14-16. 

Lige så fast er det, at en god håndfuld af arkivets 10 frivillige også mødes fast hver tirsdag fra klokken 10 og et par timer frem. 

Sakser avisartikler

Grethe Lundsberg, som bor i Assens, var denne tirsdag travlt optaget af at klippe relevante artikler ud af Fyens Stiftstidende. Artikler, som klæbes ind i et hæfte.  

Aarup arkivet gemmer tillige Aarup Folkeblad, der i mere end 100 år har været en del af Aarup.

Otto på 97

Otto Clement, der med sine 97 år suverænt er arkivets ældste medarbejder – og ind til for nylig arkivets webmaster – har registrering af arkivalier som sit arbejdsfelt, som han gør både tirsdag og torsdag.

Syrefri arkivkasser

– Jeg ved dårligt, hvad indholdet er, udover at jeg kan se på omslaget, at det er fra en malermester Thomsen, siger Otto.  Alt arkivmateriale om en person, virksomhed eller forening lægges nemlig ind i et papiromslag, som gemmes i en syrefri arkivkasse. 

Når Otto er færdig, vil man kunne se, hvilken periode arkivmaterialet dækker, eventuelle regnskaber fra malermesteren, eventuelle avisartikler om malerfirmaet osv. Otto indtaster oplysningerne og forsyner opslaget med søgeord, sådan at interesserede – blot de har adgang til internettet – uanset om de bor i Assenbølle eller Australien kan få en ide om, hvad de kan få ud af et fysisk besøg i Aarup. 

Dokumenter – i modsætning til fotos – bliver ikke indscannet.

Holder til i kælderen under Industrien

Lokalarkivet, som holder til i kælderetagen under Kulturhuset Industrien, består af et stort lokale med 7 arbejdsstationer – hver med sin pc – et stort mødebord, tre arkivrum, et bibliotek og et lille køkken. 

– Vi har også bærbare pc’er, så man kan godt arbejde, når de faste pladser er optaget, fortæller Jørgen Koch Sørensen, der er formand for både arkiv og forening.

Og netop arbejde går man ikke forgæves efter hos lokalarkivet, måtte man få lyst til at melde sig til den frivillige skare, som aktuelt er på 10. 

– Vi har arkivmateriale modtaget de sidste måske 15-20 år, som vi ikke har fået registreret endnu, siger Aase. 

Kun den første registrering, at arkivet har modtaget en samling arkivmateriale, er foretaget – og det sker i løbet af 14 dage og som regel hurtigere. 

Men det store arbejde – en sortering af materialet – hvad er relevant, hvad er ligegyldigt og derfor skal returneres eventuelt kasseres – og hvad er eventuel relevant for andre arkiver og derfor skal videresendes til disse arkiver – venter på at de ellers flittige hænder når frem til bunken – og det kan som nævnt tage tid. 

Pænt flow af frivillige

Men det er primært et spørgsmål om tid – selv om der altid er brug for nye kræfter. 

– Vi har sådan set et pænt flow af medarbejdere – for der falder jo af og til folk væk – dvs. at vi får nye frivillige, siger Jørgen.

Den tredje betingelse for at løse opgaven – at folk har de nødvendige kompetencer – er også altid opfyldt. 

Nye frivillige sendes på kursus

– Den eneste betingelse for at blive frivillig er at man har en vis fortrolighed med at bruge en pc. Den konkrete viden om, hvordan man arkiverer, og hvordan man vurderer materialet, lærer man på kurser, som man kommer på. Og så kan man jo altid spørge en af de andre arkivmedarbejdere, siger Aase. 

– Kun to af vore medarbejdere er barnefødt i Aarup, og det er Ebbe og Preben, som dog i en kort periode var deporteret til Vissenbjerg – mens resten af os er tilflyttere. Og med det vil Jørgen fortælle, at interessen for lokalområdet er det, der tæller, når man skal være frivillig på arkivet.

Medlemstallet må gerne stige

Mens antallet af frivillige er på et stabilt og sådan set tilstrækkeligt niveau, har medlemstallet de seneste år været faldende – og det bekymrer Jørgen.

– I mange år havde vi omkring 100 medlemmer – som opgøres på husstandsniveau – men i dag er vi vel kun 80. Og det skulle gerne være højere af flere grunde, siger Jørgen. 

Et medlem, som blot har meldt sig ind for at støtte det gode formål, bidrager med et kontingent, som indgår i driften. Han og hun modtager et årsskrift og nyhedsbreve om kommende arrangementer, som medlemmet opfordres til at deltage i, og som det meget gerne må omtale for venner, kolleger og naboer. 

Et sådant støttemedlem er tillige en mulig kommende frivillig. Og endelig er et højt, stabilt eller ligefrem stigende medlemstal et godt argument for, at kommunen skal prioritere lokalarkivet ved de årlige budgetforlig, hvor skattekronerne fordeles.

Modtager nyt arkivmateriale hver uge

Der går næppe en uge uden at lokalarkivet får – og siger ja til – nyt arkivmateriale – det være sig fotoalbums, protokoller, regnskaber med videre – hvor en stigende del er indscannet materiale, som arkivet modtager elektronisk. 

Mængden kan variere fra få dokumenter til de store fotoarkiver, som fylder snesevis af arkivkasser og dermed arbejde til både måneder og år. 

Dokumenterer 

også nutiden

Som om det ikke kunne være nok, er arkivet i stigende omfang opmærksom på at arkivere nye og nyere aktiviteter.

– Det gælder f.eks. de nye udstykninger og boligområder mellem Aarup og Skydebjerg og senest den aktuelle kloakseparering, fortæller Aase. 

Efterlyser erindringer

Endelig er lokalarkivet også interesseret i mundtlige beretninger om oplevelser fra Aarup – det være sig barndom, ungdom, voksenliv, alderdom, det være sig som virksomhedsejer, spejder(leder), fodboldspiller- og leder osv tager Hans Walmar sig af hver torsdag, hvor han interviewer folk og skriver deres erindringer ned. 

Og så har vi ikke nævnt, at arkivmedarbejderne også tager sig tid til en kop kaffe og en snak.