Man kan lære om ny brug af tekstiler, børn kan deltage i sæbekasseløb, og alle kan hygge sig med petanque og vin

Aarup

4. september 2026

Af Michael Lorenzen – msl@folkebladet.net

Stående klapsalver ved premieren på The Wedding Singer

Der bliver noget for alle aldersgrupper, når der inviteres til Aarup Medborgerdage. Det foregår fredag den 4. og lørdag den 5. september, og for de udholdende når man helt ind i søndagen, før det er slut. Mere om det senere.

Det hele begynder fredag lige over middag, hvor Aarupskolen sætter arrangementet i gang fra scenen ved Meny.

Børn, som går i 3.-6. klasse, kan komme en gratis tur i biografen og se klassikeren ”Toy Story”.

Hvis man er til traditionel folkemusik, er det ved Meny, det foregår. Her er Thorøhuse Spillemænd på plakaten.

Har man lyst til at få nogle bud på, hvad tekstiler også kan bruges til, er muligheden til stede, når Assens Forsyning og Assens Kommune inviterer til miniworkshop. Også her finder det sted ved Meny med tekstildesigner og influencer Stine Atter til at lære sig fra.

Hvis børn og unge vil deltage i et væddeløb med sæbekassebiler, så foregår det på Menys parkeringsplads op mod kirken. Possementen står for denne del af medborgerdagene.

Aarupspejderne viser aktiviteter, der er minigolf på parkeringspladsen ned mod Kirkegade, og en række af Aarups foreninger fortæller, hvad de står for, på pladsen ved Meny.

Duoen Ida & Kenneth spiller rock og pop fra 1980erne til nu, også ved Meny, mens duoen Hansen & Ullehus (som omtalt andetsteds) optræder ved Open by Night fra scenen i Bredgade.

Siden er der sodavandsdiskotek i siloen og derpå livemusik med Planken på scenen ved Meny.

Lørdag er der gratis morgenmad samt morgensang med Lisbeth Nielsen på pladsen ved Meny. Sammesteds afvikles børnebazar, og Aarup Private Børnehave holder børnefestival på legepladsen.

Mumitroldene kigger forbi Aarup Bibliotek til en gang krea for børnene, Aarupspejderne står igen for aktiviteter, og Karin Harbo Jull vil lære fra sig om linoleumstryk ved Meny.

Anna Reinholdt spiller pop og evergreens ved Meny, hvor der siden bydes på frokostjazz.

Petanque og vin er for mange en populær kombination, som tilbydes på pladsen ved Meny, og så afrundes det hele med ”byens fest” eller garagefest i siloen. Det er som nævnt for de udholdende, hvis man vil have det hele med, for det foregår over otte og en halv time. Men der er naturligvis ikke noget krav om, at man skal deltage i hele festen.

Undervejs er der forskelligt udbud af mad og drikke.

Hele programmet for Aarup Medborgerdage kan ses i annoncen.

Ændringer kan forekomme

Del denne historie på: