Hæder: Din Tøjmand-kæden vinder årets ”Medarbejderpris”
Jan Hansen, indehaver af ”Din Tøjmand Jan Hansen” i Aarup blev overrasket, da han hørte om Medarbejderprisen, som blev uddelt ved årets ”Refresh Retail-konferencen” afholdt 12. marts i København.
En pris, som blev uddelt på basis af 3.000 kunde-interviews foretaget bredt hos landets detailhandels-kæder
– Jeg var ikke klar over, at der var igangsat sådan en undersøgelse, fortæller Jan Hansen.
Jan Hansen blev også glædeligt overrasket, da han hørte, at prisen tilfaldt ”Din Tøjmand”.
– Jeg har hørt, at der skulle være over 100 kæder landet over, siger Jan Hansen.
Om nogle af Din Tøjmand Jan Hansens kunder er blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen, ved han ikke. Undersøgelsen blev foretaget anonymt.
Prisen gik til Din Tøjmand som anerkendelse af, at kæden sætter ”mennesket i centrum – både medarbejdere og kunder – og for at skabe en kultur, hvor service og faglighed går hånd i hånd”.
Med titlen fulgte et diplom til kædens butikker. Et diplom, som Jan Hansen med stor glæde viser frem.
Og nu da det er en medarbejderpris, syntes Jan Hansen, at det var medarbejderen Bastian Hansen, som skulle vise diplomet til Folkebladets læsere. Og sådan blev det.
Årets Medarbejderpris gik til ”Din Tøjmand”.
Retail Institute Scandinavia gennemførte i januar 2026
3000 interviews repræsentativt blandt danske forbrugere.
Alle kæder i detailhandlen har været inkluderet, og det er hver kædes kunder, der har vurderet deres oplevelse.

