Terrariet har fået ny direktør
Vissenbjerg
20. marts 2026
Mandag i denne uge tiltrådte manden, der skal afløse Morten Jørgensen som direktør for Terrariet Reptile Zoo i Vissenbjerg.
Som tidligere omtalt har Morten Jørgensen fået en stilling hos Randers Regnskov efter 14 år i spidsen for Terrariet.
Ny direktør er Kim Munk, der kommer med en noget anden baggrund end sin forgænger, der var biolog.
Kim Munk kommer med masser af ledererfaring, og den skal i brug i det nye job.
Han har over 25 års ledelseserfaring fra komplekse organisationer og skal med sin strategiske og kommercielle baggrund være med til at styrke Terrariets udvikling, lyder det i et opslag på Facebook.
Bestyrelseformand Henning Clausen fremhæver Kim Munks ledelsesesrrfaring og strategiske blik som afgørende for, at det blev netop ham, der skal stå i spidsen for Terrariet.

