Hvor ligger Brænde-Skovsby Mark?
Museumsinspektør Mogens Bo Henriksen fra Museum Odense har spurgt Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv om en mose kaldet Brænde-Skovsby Mark. Her blev der i 1885 fundet et spændende bronzesværd fra den tidligste del af bronzealderen. Fundstedet er aldrig blevet afsat på et kort, men det er oplyst, at det er i Vissenbjerg Sogn.
I Lokalhistorisk Arkiv har vi ingen kendskab til dette navn eller betegnelsen heller ikke på gamle kort. Derfor håber vi, at der blandt Folkebladets læsere er nogle, der ved noget om, hvor denne mose er, lyder det fra John Jakobsen fra arkivet.
Kan man hjælpe med at udpege stedet, bedes man kontakte ham eller Mogens Bo Henriksen.
John Jakobsen træffes på tlf. 64 47 16 00 eller mail john-jakobsen@outlook.dk

