Kvægpesten i 1700-tallet

Kvægpesten hærgede i mange lande i Europa i 1700-tallet, og den kom også til Danmark ad flere omgange mellem 1740 og 1780.

Erholm og Vends 

I september 1745 kunne amtmand Hans Simonsen, der også var Erholms ejer i årene 1733-1768, indberette til statslige myndigheder, at Aalsbo by i Rørup Sogn nu også var ramt fra den 6. august – først med 20 dyr, og lidt senere var man der oppe på 47 døde stk. kvæg. 

Store dødstal 

Derefter bredte den sig til resten af Vends Herred, der ved slutningen af 1745 havde mistet 3.087 stk. kvæg. I første kvartal af 1746 døde ”kun” 1.125 dyr. Sygdommen ebbede derefter noget ud for igen at få et opsving i 1747. Det skyldtes især nyindkøbte køer til gårdene.

Hans Simonsens brev 

Den sidste herregård, der blev ramt i Vends Herred, var Erholm i Rørup Sogn. Det fortæller Hans Simonsen selv om 16. januar 1746 til en kollega i Odense. Han skrev bl.a. flg., gengivet i résumé:

Han ønskede sin kollega til lykke med, at dennes kvæg var sparet for sygdommen indtil nu. Han ville desuden ønske, at GUD fremdeles ville spare dennes kvæg.

Han mente også, at GUD havde sparet ham selv ret længe, men onde mennesker misundte ham den lykke at blive sparet i så lang tid. Disse onde mennesker måtte derefter have smidt blod fra sygt kvæg ud i ”Vanddammen”, hvor alle køerne drak deres vand. Derefter døde snart 32 køer, og mange flere lidt senere. 

Selvom Hans Simonsen klart var blandt de meget velorienterede samfundsborgere på den tid, kendte han jo ikke til virus, der først blev opdaget og kortlagt i 1933. Men han skrev snart til biskoppen om hjælp, og han bad om, at ”misdæderne” (forbryderne) måtte blive efterlyst fra prædikestolene.

Biskoppen ind i kampen

Det bad biskoppen så præsterne om, og han betegnede gerningen med det påståede blod fra sygt kvæg som en ”høyst ugudelig og strafværdig gierning”. Derfor skulle præsterne i Vissenbjerg, Skydebjerg og Gelsted kirker foretage en efterlysning, og menighederne skulle gerne åbenbare gerningsmanden. 

Om ”gerningsmanden” blev fundet er uvist, men der er nok kastet mistanke på et par uskyldige. På sygdommen hjalp det dog ikke, for på Erholm døde næsten alt kvæget. 

Efter denne tildragelse mente et antal borgere, at der var faldet ”mange små hvide orme ned fra Himmelen” i Vissenbjerg. Denne påståede begivenhed fik også en mulig skyld. Mytisk tid var endnu ikke et overstået kapitel – og overnaturlige forklaringer trivedes fint.  

Kvægpest i Baag Herred 

I dette herred kom pesten lidt senere, fx med 30 døde køer i Skydebjerg i december 1745. Ved årsskiftet var der ”kun” 283 døde kreaturer, men i løbet 1746 døde der i dette herred over 4.000 dyr. Derefter ramtes mange nyindkøbte køer igen i 1747. 

Enkelte ejendomme blev tilsyneladende meget lidt ramt, fx Wedellsborg, og det kan skyldes, at dyrene blev holdt isoleret fra kvæg på andre ejendomme. 

Hen efter 1780 blev man mere bevidst om at isolere de enkelte besætninger, og på den måde blev sygdommen bekæmpet. Men nutidens naturvidenskabelige viden var jo langt væk. 

Kilder:

Dansk veterinærhistorie fra 1936 – Philip Hansen

Kilderne i værket ”5560-fortællinger fra land og by”

Arkivernes Dag i Aarup 

Husk, at der er ”Arkivernes Dag” på det lokale arkiv i Aarup lørdag den 9. november kl. 10 – 14, bl.a. med bogudsalg. Se annoncen i næste uge.