Hertil – og ikke længere!

gåture for nylig, at jeg observerede, at Mariendalsstien i Assens var lukket af ved Nordstien. 

Samtidig blev man overrasket over ”venligheden” fra husets beboere, der havde sat ”stopskilte” op, der fortalte, at det var en privat strand, hvor ophold og badning ikke måtte finde sted – men et lille plus var der dog, idet der også stod, at man ved højvande var velkommen til at åbne lågen og gå over græsplænen.

Den lange kyststi var jo i tidernes morgen en attraktion, der tiltrak folk fra hele landet. Stien var 1300 meter lang, og blev i 1922 etableret af ejeren af Mariendalsgården, proprietær M. C. Brandt. Stien forbandt Mariendalsgården med Assens by, og det var muligt at gå, cykle og køre i hestevogn på stien. Det er jo en del vogne med roer til Assens Sukkerfabrik, der er blevet transporteret via denne sti.

Desuden var stien den første forbindelseslinie til Assens for fiskere og bønder, der i sin tid var bosat langs kysten nord for byen.

Men snart udviklede stien sig til Assens’ Langelinie. Her blev der promeneret, navnlig om aftenen, og der var opstillet bænke med passende mellemrum, så man uforstyrret kunne nyde solnedgangen over Lillebælt.

Der er ingen tvivl om, at stien har eksisteret i århundreder under en eller anden form. Men lige så svært det er at tidsfæste dens oprindelse, lige så let er det at slå fast, hvornår den gik til grunde. Det skete nemlig under efterårsstormen og højvandet i dagene 12.-14. november 1941, fortæller de ”gamle’’ papirer. 13. november steg vandstanden til 1,4 meter over normal vandstand. Havet opslugte hele stien fra det gamle kommuneskel mellem Assens og Gamtofte kommuner og op til Mariendalsgården, ligesom det åd en god bid af skrænterne.

Det gamle kommuneskel er lige der, hvor Nordstien i dag fører ned til stranden. Stykket mellem Assens by og Nordstien blev efterfølgende omdøbt til Strandpromenaden, som der står i de gamle papirer.