En mastodont i bybilledet!

Jeg sidder i skrivende stund med et billede, der efterhånden er nogle år gammelt. Okay, jeg ved godt, at det tidligere har været vist i ”Minder fra Assens”, men det er nu noget andet, når man får det op i en størrelse, så man både kan smide brillerne og forstørrelsesglasset, og kan genkende en stor del af de fremmødte blandt det store publikum.

Arrangementet, der på dette billede havde samlet det store publikum, havde titlen ”Julemik”, og billedet stammer fra 1953 – og er altså 70 årgammelt – og det var samtidig et arrangement til fordel for julevelgørenhed i Assens. 

Daværende redaktør Otto Jacobsen skrev i en anmeldelse i Assens Amts Avis dagen efter, at det righoldige program blev indrammet af en ualmindelig nydelig mannequinopvisning fra det lokale firma Falkner på Østergade.

 Juleunderholdningen blev – naturligvis – holdt på datidens mest besøgte Hotel, nemlig Hotel Phønix i Østergade, hvor 99,9 procent af byens arrangementer dengang blev afholdt. Tiden var jo langt forud for hallernes opblomstring.

Der var jo rigtig god plads i de ikke færre end fire sale af forskellige størrelser, så man både kunne holde de dengang så populære bankospil (andespil), revyer, udstillinger, danseskoler med meget mere. Naturligvis ikke på samme tid, men der var ingen foreninger, man skulle melde afbud til. Der var plads til alle.

Desuden var der restaurant samt køkken og op til flere værelser til overnattende  gæster. Og så var der Rådhuskælderen ikke at forglemme. Rådhuskælderen havde jeg et sikkert forhold til, især på sportssiden. Dengang – i tidernes morgen – spillede vi alle fodboldkampene mod Odenseklubberne om søndag formiddag, så hjemme i Assens igen, stod den på biksemad i kælderen. Det var en ren fornøjelse.

Og bag hele Phønix-dynastiet stod Phønix-Pedersen. Der kunne ind imellem være en vis larm i kælderen, når der var mange mennesker på besøg. Men når Phønix-Pedersen lige pludselig stod i døråbningen, så blev der så stille, at man kunne havde hørt en knappenål falde til jorden. Her var respekten stor dengang, og så kunne ”Lyse” og fru Hansen servere øller igen.

Ak ja, det var dengang. Nu er det bare en bygning, man går forbi, ligesom mange andre af samme slags.