Indtil et stykke ind i 1800-tallet mente de skriftkloge, at landskabets udformning var resultatet af voldsomme syndfloder – som i øvrigt også udslettede mennesker og dyr – alt sammen iværksat af gud for at straffe mennesker for deres syndige adfærd. 

I midten af 1800-tallet begyndte geologer at tale om landskaber formet af istider. 

Dødis

Den seneste istid i Nordeuropa kaldes for Weichsel, og den toppede for ca. 20.000 år siden, da størstedelen af Danmark var dækket af et kilometertykt lag af is. 

Under den efterfølgende afsmeltning blev isen tyndere og brækkede i store stykker, som kaldes for dødis. 

Et sådant dødisområde dækkede Vissenbjerg – ja det strakte sig fra Gamby i nord til Glamsbjerg i syd og fra Blommenslyst i øst til Gelsted i vest.

På dødisens overflade var der mange sprækker, hvor smeltevandet strømmede, og søer – issøer, hvor vandet aflejrede sten og grus. I takt med at isen smeltede bort, dukkede de såkaldte grustopbakker op. 

Netop over Vissenbjerg lå en issø, og det er sten og grus som danner Vissenbjergbakken, 120-130 meter over havoverfladen, hvor Vissenbjerg by ligger.  Der hvor fodboldbanen – ”Stadion” – ligger ved Vissenbjerg-Hallerne gravede man grus i 1950’erne.  Bredbanen, hvor Vissenbjerg Bred Motor Klub kører speedway er også en gammel grusgrav. 

Afsmeltningen foregik i tre stadier, som gør, at landskabet kan kaldes for trindelt.  Ved det næste stadie var dødisen tyndere og vandgennemstrømningen ikke så kraftig. Derfor var det ler, som blev aflejret i issøerne. Og da isen var smeltet bort, stod ler-fladbakkerne tilbage, ca. 80 meter over havet.   Sådanne fladbakker ses tydeligt fra Lergyden, hvor lerfladbakkerne ligger op til den stærkt skrånende Vissenbjergbakke. 

I den tredje og sidste fase dannedes det småkuperede dødislandskab syd for lerfladbakkerne, ca 50 meter over havet, omkring Brende Å. 

Afgrunden

Under nedsmeltningen forsvandt vandet også fra issøerne. Denne aftapning – kan  man kalde det – resulterede i aftapningsslugter, hvor vandet har gravet sig dybt ned i lerlagene. Afgrunden er sådan en slugt og i øvrigt et smattet sted at gå, når regnen har silet ned. 

Tre parkeringsmuligheder

For bilister og cyklister kan man parkere i hvert fald tre steder, for at fortsætte på gåben. 

I Lergyden er der dels en p-plads ved Møllesøen tæt ved det tidligere Fugleviglund Mejeri. Søen er et yndet mål for lystfiskere. På den modsatte side af Lergyden finder man længere fremme (når man kommer fra øst) en parkeringsplads. Her er landskabet også præget af, at man tidligere har gravet ler i stor stil. 

I Vissenbjerg Sogn har der gennem tiderne været 19 teglværker, bl.a. i Bred Teglværk, som hentede ler i Lergyden, ligesom Lundegaard, der lå på Lergyden.

Begge teglværker er for længst lukkede og bygningerne revet ned. 

Der hvor fladbakken slutter finder man et udsigtspunkt, bålplads og shelters. 

Udsigten fra ”Udsigten”

Den tredje parkeringsmulighed er fællesparkeringspladsen for Terrariet, ”Museum Koelbjergmanden-Istiden i Vissenbjerg” og Vissenbjerg Kirkegård. 

Følger man en sti mellem kirkegård og terrarie når man efter et par hundrede meter frem til ”Udsigten”, Fyns næsthøjest punkt på 129 meter – kun overgået af Frøbjerg Bavnehøj på131 meter. Både bavnehøjen og den 115 meter høje Brændholt bjerg kan man se fra ”Udsigten”. 

Den ældste fynbo

I Museum Koelbjergmanden får man historien om ikke bare Fyns, men hele Nordens ældst bevarede forfader, dvs. man fandt de fleste knogler, da man i en mose ved Koelbjerg i 1941 gravede efter tørv. 

Længe troede man, at de 10.500 år gamle skeletdele stammede fra en kvinde, men ny dna-forskning viste i 2017, at der var tale om en mand. 

På baggrund af dna-undersøgelsen har man genskabt Koelbjergmanden, som er den første man møder, når man træder ind i museet.  

Udover historien om Koelbjergmanden får man ved hjælp af videoer, grafik, tekst med videre demonstreret, hvordan landskabet omkring Vissenbjerg blev skabt. 

Entreen er på 20 kroner for voksne og 10 for børn. Altså næsten gratis. 

De (næsten) gratis glæder

”De (næsten) gratis glæder er overskriften på en række artikler, som Folkebladet med ujævne mellemrum vil sætte i avisen. 

Artiklerne vil i ord og billeder fortælle om et besøgsmål i vores nærområde, det være sig i Assens Kommune eller i en af vore nabokommuner.

Med (næsten) gratis menes, at det enten er ganske gratis at besøge lokaliteten, eller at entreen er yderst beskeden.