Røverfesten, den 60. i rækken, lavede et historisk overskud på 262.000 kroner, som går direkte til Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter og til VGIF.

Men måske blev det også sidste gang, at idrætslivet får denne økonomiske håndsrækning fra den årlige byfest, for Røverfesten leder med lys og lygte efter en ny person, der vil stå i spidsen for det hele, da Allan Nielsen, der gennem 10 år har påtaget sig opgaven, stopper.

Sygdom skød planen ned

Egentlig havde man fundet den løsning, at en i røverfestudvalget (det som Allan Nielsen er formand for red.) skulle overtage nogle af opgaverne, så Allan Nielsen ikke længere skulle være på fra morgen til nat i de dage, Røverfesten afvikles. Men vedkommende er blevet syg, så den løsning kan ikke gennemføres, med mindre en anden melder sig.

Selv vurderer Allan Nielsen, at han bruger omkring 50 timer på forberedelserne til festen, der lægges budgetter, der skal træffes aftaler, snakkes med de enkelte høvdinge og holdes møder med bestyrelsen. Og de ting, kan han godt se sig selv fortsætte med.

– Den store hurdle er, at man er på hele tiden under festen fra banko torsdag aften til vi går hjem søndag. Det er 12-14 timer hver dag. Det kan jeg ikke magte mere, siger Allan Nielsen, og bekræfter, at festen risikerer at lukke, hvis ikke det lykkes at finde hans afløser.

– Bestyrelsen siger, at den ikke vil kæmpe en hel masse for det. Jeg har jo spurgt rundt omkring det seneste år, og det plejer at være bestyrelsen, der tager sig af det, hvis vi ikke selv finder en, derfor er risikoen der for, at vi må lukke ned, konstaterer Allan Nielsen.

Selv synes han, det har været spændende at være med til at sætte rammerne for festen og lave budgetter.

En lille chef i maven

 – Det er mig, der skærer igennem og siger, det gør vi, og det gør vi ikke, selv om vi selvfølgelig har et udvalg. Det vil jeg også gerne fortsætte med, siger han.

– Hvis man kan lide den slags og har den lille chef i maven, så giver det noget, siger han og nævner, at der naturligvis også af og til er opgaver, der er knap så spændende.

– I starten var jeg med til at sende en røver hjem, fordi det så ud som om, han havde taget af kassen. Det skal man også kunne, fortæller han.

Når alt det er sagt, så bliver man også en del af et fællesskab. 

– Hvis man ikke kender så mange i byen, så er det en mulighed for at skabe kontakter, jeg flyttede selv til byen i 1996 og kom med i bestyrelsen for idrætsforeningen, da mine børn begyndte at dyrke sport, siger Allan Nielsen, der har været aktiv i forenings-sammenhæng i Vissenbjerg siden 1998.

Hvad mister Vissenbjerg, hvis Røverfesten lukker?

– Vi mister rigtig meget. Lidt nødhjælp til centret og idrætten, men det primære er, at vi mister et samlingspunkt. Man kommer hjem og møder gamle venner, får en øl og hygger sig. 

Økonomisk har vi jo ikke altid lavet overskud, så det er ikke det, vi skal slå på. Vores formål er lige så meget at være et samlingspunkt for byen, det er heller ikke økonomien vi vil kæmpe for.